Kommunernes økonomi 2010

Kommunerne budgetterer med en realvækst på 1,3 pct. på serviceområdet i forhold til 2009. Kommunerne holder sig inden for serviceaftalen med regeringen, men det lykkedes dem ikke samlet set at holde den kommunale skat uændret i 2010. Efter aftale med regeringen fik kommunerne lov at hæve skatterne med 500 mio. kr., men kommunerne så sig nødsaget til at hæve skatterne med yderligere 269 mio. kr. Dette fik regeringen til at sætte sanktionslovgivningen i kraft. Dette betyder, at kommunerne vil blive trukket tre fjerdedele af 269 mio. kr. i bloktilskuddet.

Kommunerne budgetterer derfor med en kommunal skatteforhøjelse på 769 mio.1) kr., heraf kommer de 568 mio.kr. fra en stigning i indkomstskatten og 190 mio. kr. fra grundskylden. Samlet set stiger den gennemsnitlige kommunale indkomstskat med 0,08 procentpoint til 24,9 pct. i 2010, mens den kommunale grundskyldspromille stiger med 0,03 procentpoint til 2,59 pct. i 2010.

Ekstra: Kommunernes økonomi for 2011

I anledningen af de hastigt stigende omkostninger pga. finanskrisen, der i 2010 vil koste de offentlige finanser et underskud på over 90 mia. kr., og som yderligere kan blive forværret i de kommende år, er der fra regeringens side stillet krav om nulvækst i de kommunale udgifter for 2011. Om der er tale om en reel eller nominel nulvækst står derimod ikke helt klart 2), og det er ikke utænkeligt, at der på lidt længere sigt kan komme krav om decideret nedskæring i de kommunale udgifter. Med mindre lavkonjunkturen hurtigt vender, er de eneste måder, hvorpå der kan bringes balance i de offentlige budgetter, enten at øge skatterne eller at nedbringe udgifterne. Mest sandsynligt er nok en kombination af de to muligheder. Dette vil utvivlsomt medføre serviceforringelser.

Anlægsudgifterne får i 2010 et ekstra skub

Som en del af finansloven skulle kommunerne investere 20 mia. kr. på anlæg, blandt andet for at modvirke konjunktursituationen, men kommunerne er endt med at budgettere med anlægsudgifter for "kun" 17,1 mia. kr. Heraf går 3,3 mia. kr. til folkeskolen.

Forsikrede ledige

Kommunerne har pr. 1. august 2009 overtaget ansvaret for beskæftigelsesindsatsen rettet mod de forsikrede ledige. Dermed har mere end 1.400 statslige medarbejdere skiftet til en kommunal arbejdsgiver. Kommunerne budgetter med udgifter til de forsikrede ledige på i alt 8,3 mia. kr., heraf udgør udgifterne til dagpenge 6,6 mia. kr. mens udgifterne til beskæftigelsesindsatsen udgør 1,7 mia. kr.

Besparelser på dagstilbudsområdet

Det samlede fald i nettodriftsudgifterne på dagstilbudsområdet er på 0,8 pct., når der er korrigeret for meropgaver. Dette svarer til et fald på 150 kr. pr. 0-9-årig. Dette dækker dog over, at der er blevet færre pasningskrævende børn, og da vuggestuebørn er betydeligt mere omkostningsfulde end de ældre børn, kan man ikke direkte sige noget om, hvorvidt det reelt afspejler en mindsket service på dagstilbudsområdet.

Folkeskoleområdet

Trods en realvækst i nettodriftsudgifterne på 0,5 pct. er andelen, der går til folkeskoler faldet med 2 procentpoint. Derimod går en større andel til specialundervisning, hvor udgifterne stiger med over 500 mio. kr. En del af faldet i udgifterne til folkeskoler kan forklares som en opfølgning på kommunalreformen og et ønske om skolestrukturtilpasning, hvorved eleverne samles på færre, større skoler samt et fald i antallet af elever (6-16-årige).

Det specialiserede socialområde(Udsatte børn og unge, samt Voksenhandicappede og udsatte grupper)

Dette område har været i kraftig vækst de sidste par år, og udgiftsniveauet blev i løbet af 2009 hævet med 800 mio. kr. Dette niveau er nu blevet videreført i økonomiaftalen med regeringen, men det er blevet gjort klart fra regeringens side, at udgiftsvæksten nu skal stoppe. Dette vil dog ikke være muligt, hvis antallet af personer under det specialiserede socialområde fortsætter med at stige. Dermed risikere kommunerne at skulle afsætte endnu flere midler til området i fremtiden.

Udsatte børn og unge

På dette område fortsætter udgiftsvæksten ligesom i 2009 svarende til en realvækst på 4,3 pct. for 2010. De samlede udgifter til området udgør 14,1 mia. kr., og har fået del i de 800 mio. kr., der er blevet givet til det specialiserede socialområde. Dette medfører, at kommunerne forventer i gennemsnit at bruge 11.650 kr. pr. 0-17-årig, svarende til en stigning på 528 kr. i forhold til 2009.

Voksenhandicappede og udsatte grupper

Der er på dette område budgetteret med en realvækst på 1,9 pct. i forhold til 2009, og området har også fået del i de ekstra 800 mio. kr. som tidligere nævnt. Dermed er de samlede nettodriftsudgifter 3) oppe på 28,2 mia. kr.

Ældreområdet

De samlede udgifter på ældreområdet er budgetteret til at blive 36,2 mia. kr., svarende til en realvækst på 3,1 pct., hvilket giver en samlet udgift på 46.425 kr. pr. over 67-årig. Dermed svarer udgiftsforøgelsen til en stigning på 163 kr. pr. over 67-årig. Væksten i udgifterne ligger hovedsageligt i den forebyggende indsats.

Af de samlede udgifter udgør pleje og omsorg den største udgiftspost med ca. 87 pct.

Størstedelen af modtagerne af ældreservice er over 80 år. Da befolkningen som helhed bliver ældre, og da især antallet af ældre over 80 stiger, må der forventes at være en stadig stigning i kommunernes udgifter til ældreområdet.

Faldende udgifter til administration

Kommunerne har under ét at nedbragt nettoadministrationsomkostningerne med 1,8 pct., svarende til over 600 mio. kr. til dels pga effektiviseringer knyttet til kommunalreformen. Det er usikkert, hvor meget der reelt kan opnås af besparelser i fremtiden på dette område.