Afbureaukratisering og gamle travere 

Udgivet: ;31-03-2014
Skal den offentlige sektor hæve produktiviteten, skal regler udskiftes med klare resultatkrav og langt større frihed til medarbejderne og ledelsen. Det slår Produktivitetskommissionen fast i dens endelige rapport. Men kommissionen forfalder også til gamle travere om løn og konkurrenceudsættelse.

Den offentlige sektors opgaver er komplekse. Tænk blot på soldaten i Afghanistan, fængselsbetjenten i Vestre Fængsel, socialpædagogen på en ungdomsinstitution, ansatte ved domstolene, universiteter og øvrige uddannelsesinstitutioner samt jobcentrets sagsbehandlere.

Formand for OAO, Bodil Otto, udtaler:

”Arbejdet i den offentlige sektor kan ikke sættes på formel. Borgerne vil opleve, at de støder panden mod en mur, hvis arbejdsgangene styres ved hjælp af detaljerede procesmål og kontrol af, hvordan den enkelte udfører sit arbejde. Og de offentlige institutioner vil opleve, mindre effekt af deres arbejde, end de håbede på. Produktivitet i den offentlige sektor handler jo netop om, hvor mange man får i arbejde og uddannelse, om man forhindrer social deroute, om sundheden forbedres og så videre.”

Næstformand i OAO Flemming Vinther supplerer:

”Hvis medarbejderne og lederne skal kunne hjælpe borgerne, må de sættes fri. Med deres faglighed og erfaring er medarbejderne de nærmeste til at vurdere, hvordan man bedst kommer i land med en opgave.”

Han fortsætter:

”Derfor glæder det OAO, når Produktivitetskommissionen i sin endelige rapport understreger behovet for afbureaukratisering, målstyring og fokus på medarbejdernes motivation og trivsel.”

OAO undrer sig over, at kommissionen tyr til gamle travere af løsninger, som ikke anerkender virkeligheden på de offentlige arbejdspladser. For eksempel mere individuel løn.

”Faktum er, at frirummet til at aftale løn på den enkelte arbejdsplads er stort. Otte procent af lønnen er lokalt aftalt i kommunerne. Spændvidden mellem laveste grundløn og faktisk aftalt løn for kontorpersonale er endda højere,” siger Bodil Otto.

Faktum er også, at lokale tillæg skal bruges intelligent og i enighed mellem parterne, så det ikke føles uretfærdigt blandt personalet og skaber intern splid. På arbejdspladser, hvor samarbejde og videndeling er altafgørende for resultaterne for borgerne, kan uheldig brug af individuel løn være direkte skadende for produktiviteten. En erkendelse som de offentlige arbejdsgivere måske allerede har, da de ikke har stillet krav om flere penge til lokal forhandling ved de seneste overenskomstforhandlinger.

Produktivitetskommissionen anbefaler ikke uventet mere konkurrence om offentlige opgaver, for eksempel at myndighederne gennemgår deres opgaver for at udpege alle de ydelser, der egner sig til udbud.

”Men private input er ikke tryllestøv, der får produktiviteten til at skyde i vejret. Den offentlige sektor er ikke bange for konkurrence, men der er ingen videnskabelig dokumentation for, at udlicitering øger produktiviteten,” udtaler Flemming Vinther.

Og ofte går det ud over kvaliteten for borgeren og virksomhederne, for eksempel når rengøringsassistenten på biblioteket skal nå det hele på den halve tid. Måske blev det billigere, da rengøringen blev udliciteret, men man fik også mindre for sine penge. Når stat, region eller kommune overvejer, om noget er ”udbudsegnet”, er det derfor helt centralt, at medarbejderne er med til at kvalificere beslutningen med deres viden om borgerne, og hvordan opgaverne hænger sammen. Og med til at sikre et eventuelt udbudsmateriale, som ikke søger hurtige vindinger på bekostning af langsigtede mål og arbejdsmiljøet.

For yderligere kommentarer kontakt OAO's formand Bodil Otto, mobil 29 46 96 70 eller OAO's næstformand Flemming Vinther, mobil 20 41 93 61.

Niels Hemmingsens Gade 12, 3. DK-1153 København K. / Tlf.: 33701300 / Fax: 33701333 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk