Fagbevægelsen: OPP skal anvendes med omtanke 

Udgivet: ;17-09-2013
Fagbevægelsen ser muligheder i OPP, men få og blandede erfaringer får fagbevægelsen til at efterlyse mere solid viden

Erfaringerne med offentlige-private partnerskaber (OPP) er få og blandede. Det viser en ny rapport fra KORA, Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og forskning. Det mudrede billede, får fagbevægeLsen til at kalde på forsigtighed til trods for perspektiverne i OPP-samarbejder.

Harald Børsting, formand for LO, peger på, at det offentlige og private i fællesskab kan løfte vores fælles infrastruktur som for eksempel veje, broer og offentlige bygninger.

”OPP kan skaffe midler til at forny vores fælles infrastruktur som for eksempel veje, broer og offentlige bygninger. Erfaringerne fra ind- og udland er dog få, så OPP bør bruges med omtanke. Politikerne må også på banen. OPP kan ikke alene løfte infrastrukturen. Det skal fortsat være et hovedansvar for de offentlige myndigheder”, siger han.

Rapporten konkluderer blandt andet, at man i Storbritannien, som med 920 OPP-projekter er det land med flest gennemførte projekter, har meget blandede erfaringer. Ifølge det engelske finansministerium bliver projekter i højere grad gennemført til tiden og indenfor budgettet. På samme tid viser en større kommissionsrapport fra det britiske underhus, at finansieringsom-kostningerne i projektets levetid er cirka dobbelt så høje ved privat finansiering, som ved offentlige lån. Det samme mønster viser sig i flere andre lande.

Samtidig konkluderer rapporten, at OPP ikke automatisk giver mulighed for at øge investeringerne i den offentlige sektor ud over EU-rammerne, sådan som nogle havde håbet. Det skyldes, at nogle helt særlige EU-regler om fordeling af risici skal opfyldes, hvis OPP-projekter ikke skal medregnes i det offentliges gæld.

Flemming Vinther, formand for OAO, pointerer, at man må overlade en større del af ansvar og risici til den private part, hvis offentlige-private partnerskaber skal øge anlægsinvesteringerne ud over EU’s rammer.

”OPP kan være en god idé, når vi taler om en havnetunnel, nye sportsanlæg eller parkeringshuse, som man ellers ikke ville kunne gennemføre inden for rammerne for den offentlige gældsætning. Men taler vi om nye anlæg til kernevelfærd, som fx dagsinstitutioner, skoler og sygehuse, vil der under alle omstændigheder være tale om offentlig gældsætning. Så er det mere tvivlsomt, om fordelene ved OPP kan opveje ulemperne” understreger han. 

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, er også åben overfor, at se på fordele og ulemper ved offentlige-private partnerskaber. Men pointerer på baggrund af undersøgelsen, at der er brug for mere viden om de reelle effekter af OPP.

”Det kan virke attraktivt med en ny adgang til øget kapital via OPP. Vi har bestemt brug for øgede investeringer i den offentlige sektor og for gode partnerskaber mellem offentlig og privat i det hele taget. Men OPP-erfaringerne fra ind- og udland er blandede og viser, at vi skal være omhyggelige med, hvordan vi bruger de forskellige muligheder” siger hun.

FAKTABOKS om OPP
OPP er en betegnelse for forskellige former for samarbejder mellem offentlige og private parter. De offentlige og private aktører etablerer et samarbejde om gennemførelse af et fælles projekt, hvor ansvar, risici og gevinster deles imellem dem. Det kan for eksempel være ved anlæg en af skole eller vej. OPP-projekterne strækker sig typisk over 25-30 år.

Kilde: KORA: Offentlige-private partnerskaber (OPP) – Notat om danske og internationale erfaringer med OPP

 

For yderligere kommentarer kontakt OAO's formand Flemming Vinther, mobil 20 41 93 61.

Niels Hemmingsens Gade 12, 3. DK-1153 København K. / Tlf.: 33701300 / Fax: 33701333 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk