Lægesekretærer: over 30 % af dokumentationskrav er unødvendige 

Udgivet: ;05-04-2016
OAO har i samarbejde med HK-kommunal undersøgt lægesekretærers forhold til registrering og dokumentation. Undersøgelsen viser, at 9 ud af 10 vurderer, at den tid der bruges på registrering og dokumentation er øget over de sidste to år, og at over 30 % af dokumentationskravene er unødvendige. Kritikken af dokumentationsbyrden i sundhedsvæsenet skal tages alvorligt, og der er behov for en diskussion om håndtering af dokumentationskrav, mener Soile Friis, formanden for de danske lægesekretærer

Krav til dokumentation og registrering bliver ofte omtalt som en af de helt store tidsrøvere for sundhedspersonalet i den offentlige sektor. Alligevel viser undersøgelser, at dokumentationskravene stiger og lægger beslag på en stadig større del af de hospitalsansattes arbejdstid.

I maj 2015 offentliggjorde KORA på vegne af den tidligere regering og Danske Regioner en større undersøgelse om styringen på danske hospitaler. Her lød konklusionen, at omfanget af dokumentationskrav i dag er uhensigtsmæssigt stort.

Data om proces, kvalitet, ressourceanvendelse og patienttilfredshed er alt sammen værdifuld information, der er med til at tjene vigtige formål i sundhedsvæsenet. Information, der bruges til at holde styr på, hvilke indsatser der er i gang, hvordan de virker, og hvordan de kan forbedres og komme patienternes pleje- og behandlingskvalitet til gavn.

Men dokumentation koster samtidig tid og ressourcer. Tid der, med det ressourcemæssige pres sundhedsvæsenet er udfordret på, må overvejes hvordan kan udnyttes bedst.

HK-personalet, der bl.a. omfatter lægesekretærer, er uddannet og ansat til at udføre administrative dokumentations- og registreringsopgaver for sundhedspersonalet. Offentligt Ansattes Organisationer har i samarbejde med HK foretaget en undersøgelse af, hvordan de danske lægesekretærer oplever krav til dokumentation og registrering i praksis

Lægesekretærer skal inddrages i diskussionen

Resultaterne af undersøgelsen viser, at 88 procent af respondenterne vurderer, at den tid der går til dokumentation og registrering er blevet markant eller noget større i løbet af de seneste 2 år. Samtidig mener respondenterne, at over 30 procent af dokumentationskravene er unødvendige.

Ifølge Jeanette Würtz, der har deltaget i undersøgelsen og er sekretariatsleder i psykiatrien i Nordjylland, kan det skyldes, at det ofte er meget svært at finde ud af, hvad registreringerne bliver brugt til. Hun fortæller, at lægesekretærerne kun kan se en brøkdel af det, der måles på, blive anvendt i praksis. I arbejdet som sekretariatsleder oplever hun ligeledes, at medarbejderne i den daglige drift har endnu sværere ved, at få øje på outputtet af registreringerne, og det er derfor svært for dem at se meningen i det.

Udsagnet bakkes op af 41 procent af de adspurgte lægesekretærer, som mener, at de altid eller ofte har svært ved at se formålet med de registreringer de skal udføre. Samtidig mener 57 procent af lægesekretærerne, at tiden der bruges på registrering altid eller ofte kan bruges bedre på andre ting. Lægesekretærerne anser dokumentation som en vigtig og meningsfuld opgave for deres faggruppe, men de er på linje med lægerne og sygeplejerskerne i KORA’s undersøgelse i opfattelsen af, at den samlede mængde af krav i dag har nået et unødvendigt stort omfang.

Lene Hovmøller Albertsen, der er ledende lægesekretær på Regionshospitalet Viborg, fortæller, at lægesekretærerne i dag er så pressede på mængden af dokumentationskrav, at både læger og sygeplejersker ofte er nødt til at påtage sig en del af opgaven for at opfylde kravene. Det fører til en uhensigtsmæssig udnyttelse af de forskellige faggruppers ressourcer. Det understreges af, at 52 procent af de adspurgte lægesekretærer i undersøgelsen mener, at det er et problem, at fordelingen af, hvem der skal registrere hvad, går ud over patienterne. Jeanette Würtz siger, ”vi mangler en diskussion af, hvad kerneopgaven, er og hvordan de forskellige faggrupper i samarbejde kan udnytte hinandens ressourcer bedst muligt. Få HK’erne på banen, de sidder med en massiv viden og en utrolig disciplineret tilgang”.

Kritik skal tages alvorligt ifølge formanden

Formanden i DL, Soile Friis, der repræsenterer 12.000 lægesekretærer, har tidligere, i en kronik i Politikken fra 27. juli sidste år, understreget behovet for at se på problemet med uhensigtsmæssige registreringer. Her henviser hun til nordiske undersøgelser, der peger på, at man vil kunne frigøre op til dobbelt så meget tid hos læger og sygeplejersker til den patientnære behandling, hvis de administrative opgaver bliver flyttet til lægesekretærerne. Samtidig vil opgaverne blive løst mere strømlinet og effektivt.

”Lægesekretærerne er uddannet i klinisk administration, og den kliniske dokumentation er deres kerneopgave. Derfor er det vigtigt at kodning og registrering varetages af lægesekretærer, fordi det kræver korrekt registrering, og det er de bedst til. Samtidig ensarter vi arbejdsgangene og frigiver ressourcer hos læger og sygeplejersker”, siger Soile Friis.

Derfor opfordrer hun til, at kritikken om dokumentationsbyrder i sundhedsvæsenet bliver taget alvorligt: ”Det overblik som lægesekretærer har, er guld værd, når der skal effektiviseres og indføres nye systemer, fordi de netop har overblikket over de samlede patientforløb og alle processerne i forbindelse med et patientforløb. Men de bliver sjældent hørt. Lad os få lægesekretærerne på banen i diskussionen af, hvad der giver mening, og hvad der ikke giver mening. Registreringer skal give værdi. Først og fremmest for patienterne, men også for det kliniske personale, der er uddannet til at være patientnære”.

Niels Hemmingsens Gade 12, 3. DK-1153 København K. / Tlf.: 33701300 / Fax: 33701333 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk