OAO ansætter ny sekretariatschef 

Udgivet: ;20-08-2015
Forretningsudvalget i Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) har besluttet at ansætte cand.scient. soc. Janus Broe Malm som ny sekretariatschef fra d.d.

Janus Broe Malm, der er 41 år, kommer fra en stilling som politisk/organisatorisk chef i OAO.

OAO’s formand Bodil Otto udtaler, at hun ser frem til at fortsætte et godt og professionelt samarbejde med Janus Broe Malm.

”Janus har den rette personlige og faglige profil, som kan sikre OAO fremdrift og en fastholdelse af OAO’s position som en stærk og troværdig med- og modspiller. Janus har mange års erfaring med forhandlingsverdenen og et stort kendskab til den offentlige sektor. Jeg kan ikke forestille mig et bedre valg og ser frem til samarbejdet.”

Janus Broe Malm glæder sig til at tiltræde som sekretariatschef. ”Det er en ønskestilling med mange store udfordringer og muligheder. Jeg har siden 2001 arbejdet forskellige steder i forhandlingsverdenen, og er glad for at jeg nu kan fortsætte i mit virke. Jeg ser frem til arbejdet med at sikre bedre løn- og ansættelsesvilkår ved de kommende overenskomstforhandlinger samt fortsat gøre OAO gældende som politisk meningsdanner".

Janus Broe Malm afløser Josephine Fock, der er blevet valgt ind i Folketinget.

Yderligere kommentarer kan fås ved henvendelse til Bodil Otto på tlf. 29 46 96 70 og Janus Broe Malm på tlf. 24 24 53 87.

Niels Hemmingsens Gade 12, 3. DK-1153 København K. / Tlf.: 33701300 / Fax: 33701333 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk