Økonomisk ansvarlighed og høj faglighed er hinandens forudsætninger 

Udgivet: ;09-05-2016
Den seneste tids debat om den offentlige sektor har efterladt et klart budskab om, at de offentligt ansatte må forstå, at de skal være effektive og levere mest muligt inden for den givne økonomiske ramme. I debatten fremstilles medarbejderne i den offentlige sektor som forkælede, betonagtige, visionsløse og uden bud på, hvordan vi får en effektiv offentlig sektor. Intet kunne være mere forkert.

I Offentligt Ansattes Organisationer arbejder vi målrettet på at samtænke medarbejdernes faglighed med meningsfuld mål- og resultatstyring. Det gør vi, fordi vi som faglige organisationer er vores ansvar bevidst. Og det gør vi helt konkret med tillidsreformen, hvor faglig viden og økonomisk ansvarlighed er hinandens forudsætninger og ikke modsætninger.

Efter KORA i april offentliggjorde deres review om resultatbaseret styring på grundskole-, beskæftigelse- og socialområdet, har debatten om styring i den offentlige sektor fået meget plads i medierne. De offentligt ansatte er herigennem, blandt andet blevet beskrevet som forkælede, betonagtige, visionsløse og uden bud på hvordan vi får en effektiv offentlig sektor.

Allerførst et opgør med fordommene: De offentligt ansatte har intet imod en effektiv, veldrevet og professionel offentlig sektor, hvor der er styr på økonomi, ressourcer og effekt. De offentligt ansatte kan netop godt se, at det er fundamentet for at kunne skabe en god arbejdsplads og for at bevare danskernes tillid til den offentlige sektor og fortsatte vilje til at betale skat. Og selvfølgelig skal der være klare mål, der kan give retning for prioriteringer og sikre, at der er fokus på kerneopgaven.

Men skal vi lykkes med en offentlig sektor i top, skal de offentligt ansatte inddrages i udviklingen, samtidig med at styring og kontrol reduceres til der, hvor det giver mening. De skal ikke inddrages for at fremme egne eller fagets interesser, men fordi deres input er en væsentlig del af løsningen.  Igennem alle ledelseslagene skal de offentligt ansattes faglighed og kreativitet bringes i spil. Medinddragelsen giver simpelthen bedre løsninger.

Når vores kollegaer i SKAT skriger på flere ressourcer, er det jo ikke for at kunne holde længere kaffepauser, men fordi, de om nogen ved, at det er vejen til en professionel indsats, og dermed i sidste ende flere penge i statskassen til glæde og gavn for os alle.

Eksempler fra hverdagen

Nedenstående viser et par eksempler fra hverdagen, hvor mål, økonomi og fælles interesse rent faktisk går hånd i hånd:

På Statsfængslet i Nyborg arbejder ledere og medarbejdere sammen om at finde løsninger på arbejdspladsens udfordringer. Da en arrest skulle lukkes, satte medarbejderne sig ikke ned med korslagte arme og talte egeninteresser. I stedet fandt de sammen med ledelsen den bedste måde at lukke arresten på. En løsning der tog højde for alle de afledte problemer i dagligdagen, som en lukning medfører, men som ledelsen ikke kender til.

I Region Midtjylland arbejder de med styring i patientperspektiv, hvor fokus er på gode målsætninger for bedre kvalitet og mere sundhed for pengene. Medarbejderne inddrages aktivt i arbejdet med at finde ud af, hvordan målene nås på deres afdeling. Gamle aktivitetsmålinger erstattes med de løsninger, der fungerer bedst for patienterne. Det har resulteret i færre omkostninger pr. patient.

I Københavns Kommune har de forsøgt sig med friinstitutionsforløb, hvor institutioner selv kunne forme deres styringsredskaber. Et plejecenter ændrede en dokumentationstung døgn- og ugeplan, fra at være 20 sider til kun to sider. To sider, som faktisk bliver brugt i plejen af de ældre, fordi medarbejderne udformede dem, så det gav mening for dem og de ældre.

Der er derfor ikke belæg for at kalde de offentligt ansatte for forkælede eller visionsløse. Det skader os alle, når vi ikke har tillid til de offentligt ansatte. De pædagoger, socialrådgivere, administrationsfaglige medarbejdere og fængselsbetjente, der løser opgaverne, risikerer at blive fuldkommen låst i deres valg af metoder og løsninger, fordi de dikteres oppefra.

Lad medarbejderne styre

I stedet må politikerne, toplederne og embedsfolk tage de offentligt ansatte med på råd. Det kræver, at de på deres arbejdsområder er i dialog med de offentligt ansatte, og dermed får et større kendskab til deres virkelighed. Og viser tillid til de offentligt ansatte. Gør politikerne, toplederne og embedsfolk det, kan vi nå til et punkt, hvor mål- og resultatstyringen hjælper medarbejderne i deres arbejde i stedet for at spænde ben for det.

Dialog tager tid, men den tid er godt givet ud, for det kan bidrage til at mål- og resultatstyringen virker efter hensigten. Og værktøjet findes allerede, nemlig; Tillidsreformen. Ved at inddrage medarbejderrepræsentanter i udvikling og problemløsning, får medarbejderne indflydelse på retningen for arbejdet og kan påpege problemstillinger som ledelsen ellers overser. Det lyder simpelt, men rammerne er altafgørende for udviklingen, og det er netop her tillidsreformen har vist sin stærke side. Dialogen mellem politikere, ledere og medarbejdere kan kvalificere den hierarkiske målstyring, og sikre at medarbejderne kan skabe de bedste løsninger i samarbejdet mellem faggrupper og enheder.

Det er netop sådan, vi i OAO målrettet tænker medarbejdernes faglighed sammen med meningsfuld mål- og resultatstyring.

Niels Hemmingsens Gade 12, 3. DK-1153 København K. / Tlf.: 33701300 / Fax: 33701333 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk