Rapport er politisk partsindlæg 

Udgivet: ;09-04-2013
Den første rapport fra Produktivitetskommissionen er netop blevet offentliggjort. Flemming Vinther fra OAO kalder rapporten om produktiviteten i den offentlige sektor for et politisk partsindlæg.

”Det er et skuffende og usagligt grundlag for arbejdet med produktivitet i den offentlige sektor, der nu er lagt frem fra Produktivitetskommissionen,” fortæller Flemming Vinther fra OAO om den netop offentliggjorte rapport.

”Der er simpelthen ikke belæg for at påstå, at aftalesystemet i det offentlige er produktivitetshæmmende. Det er som om, at hvis det bliver sagt tilstrækkelig mange gange, bliver det sandt. Kommissionen bør holde fast i en mere lødig og veldokumenteret indgangsvinkel, frem for at komme med politiske partsindlæg,” siger Flemming Vinther.

Læs pressemeddelelsen i boksen til højre

Niels Hemmingsens Gade 12, 3. DK-1153 København K. / Tlf.: 33701300 / Fax: 33701333 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk