Styrket psykisk arbejdsmiljø på det regionale område 

Udgivet: 09-11-2016 | Redigeret: 19-10-2018
LinkedIn
A A A

Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet har som led i indsatsen om et styrket psykisk arbejdsmiljø, fået udarbejdet en række artikler, der skal inspirere alle regionale arbejdspladser til at arbejde med at styrke det psykiske arbejdsmiljø i tæt relation til kerneopgaven.

Artiklerne er udarbejdet i anledning af, at Uge 43 er europæisk arbejdsmiljøuge, og omhandler vigtig viden og information om det psykiske arbejdsmiljø.

I de første to artikler kan man bl.a. læse om, at forandringer påvirker trivslen, men kan håndteres så de føles mindre belastende, og at ledelse og ledere er helt afgørende, når det handler om at skabe en kultur med trivsel og åbenhed – og i sidste ende større produktivitet og arbejdsglæde. Læs dem her:
”Mennesker har det svært med forandringer”
”Vi har ikke plads til krykhusarer her…”

Man kan også læse om hvad det betyder, når mennesker føler sig fattige på tid, anbefalinger om at man sammen skaber kvalitet i arbejdslivet via bæredygtige arbejdsrytmer, og at arbejdspladser kan forebygge stressrelaterede sygemeldinger ved at tage højde for den skamfølelse som både ledere og medarbejdere kan rammes af. Læs dem her:
”Vanen er din ven”
”Ledere skal være vikarer for stressede medarbejderes samvittighed”

Læs også om at modstand – også den imod forandringer – er fyldt med energi:
”Modstand er guld værd”

Find flere og en samlet artikeloversigt fra Forhandlingsfællesskabet her.

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk