Konsekvenser for medarbejdere ved udlicitering 

Udgivet: 01-03-2017 | Redigeret: 03-03-2017
LinkedIn
A A A

Fire forskere, Yosef Bhatti (KORA), Lotte Bøgh Andersen (Aarhus Universitet & KORA), Ole Helby Petersen (Roskilde Universitet) og Kurt Houlberg (KORA), har som en del af forskningsprojektet EffektDoku undersøgt, hvordan en udlicitering påvirker indkomst, forbrug af offentlige overførsler og forbrug af sygesikringsydelser hos de medarbejdere, som overgår til private virksomheder i forbindelse med udlicitering af offentligt finansierede opgaver.

De har undersøgt det blandt medarbejder på fire forskellige områder: rengøring, vej/park-området, kantinedrift/madservice og drift af plejecentre/ældreboliger.

Medarbejderkonsekvenserne af udlicitering er undersøgt ved at følge 1.478 personer fra tre år før en udlicitering, hvor de var ansat i det offentlige, til tre år efter en udlicitering og virksomhedsoverdragelse til en privat virksomhed. De sammenlignes med personer, der er forblevet offentligt ansatte.

Der er lavet statistiske undersøgelser af konsekvenserne for medarbejderne på tre områder:

  • Indkomst: Der dækker over erhvervsindkomst, indkomst fra midlertidige indkomstoverførsler, indkomst fra offentlige overførsler i alt samt samlet indkomst.
  • Forbrug af offentlige ydelser: Der dækker over antal uger på arbejdsløshedsdagpenge, antal uger på sygedagpenge, antal uger på pension og lignende samt antal uger på offentlige ydelser i alt. 
  • Forbrug af sygesikringsydelser: Der dækker over forbrug af sygesikringsydelser i alt, forbrug af ydelser fra alment praktiserende læger, forbrug af ydelser fra praktiserende psykologer og psykiatere samt forbrug af samtaleterapi leveret af alment praktiserende læger.

De væsentligste konsekvenser af udlicitering for medarbejdere der virksomhedsoverdrages i forbindelse med en udlicitering er et fald i erhvervsindkomst og en stigning i indkomstoverførsler og øvrige overførsler.

Lavere indkomst

Undersøgelsen viser, at medarbejdere, der overgår fra offentlig til privat ansættelse i forbindelse med en udlicitering, gennemsnitligt oplever at få en lavere lønindkomst i årene efter udliciteringen sammenlignet med medarbejdere, der er offentligt ansat. Faldet er på ca. 30.000 kr. det første år, ca.  40.000 kr. i det andet år og ca. 29.000 kr. i det tredje år efter udliciteringen.

De udliciterede medarbejdere modtager samtidig mere i overførselsindkomst. Stigningen i sker i midlertidige indkomstoverførsler, der er kontanthjælpsydelser (tidligere bistandsydelser), integrationsydelse, a-kasseydelser inkl. orlov, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge. Stigningen er på ca. 15.000 kr. det første år og andet år og nede på ca. 10.000 kr. det tredje år efter udliciteringen.

Overførselsindkomsterne dækker noget af nedgangen i lønindkomst. Det betyder, at samlet set oplever de udliciterede medarbejdere i gennemsnit en tilbagegang i årsindkomsten (inkl. modtagne overførsler) på henholdsvis ca. 8.500 kr., ca. 19.000 kr. og ca. 12.000 i de tre første år efter udliciteringen sammenlignet med sammenlignet med medarbejdere, der er offentligt ansat.

Længere på dagpenge og sygedagpenge

Analysen viser også, at de udliciterede medarbejdere har længere perioder på primært dagpenge og i mindre grad andre offentlige ydelser end den sammenlignelige gruppe af medarbejdere, som ikke er overgået til privat ansættelse i forbindelse med en udlicitering. De udliciterede medarbejdere er i gennemsnit ca. 4 hele eller delvise uger mere på dagpenge et år efter udliciteringen faldende til 2 uger mere på dagpenge tre år efter udliciteringen.

Medarbejdere, der skifter til privat ansættelse i forbindelse med en udlicitering, har flere hele eller delvise uger på sygedagpenge, men primært i perioden umiddelbart efter udliciteringen.

Ikke markant stigning i brug af sundhedsvæsnet

I forhold til sundhedsforhold kan der kun ses begrænsede negative effekter af at overgå til privat ansættelse i forbindelse med en udlicitering.

Det er primært brugen af samtaleterapi, der sker hos den alment praktiserende læge, der stiger mere for de medarbejdere, der overgår til privat ansættelse i forbindelse med udlicitering, men samtaleterapi er en relativt sjælden ydelse, og der kan kun identificeres en ret lille og kortvarig stigning i dette ved udlicitering.

Kan konsekvenserne forklares?

Undersøgelsen kan ikke forklare, hvorfor forskellene i løn og brug af offentlige ydelser opstår. Faldet i lønindkomst kan skyldes faldende beskæftigelsesgrad, faldende arbejdstid eller faldende timeløn. Men denne undersøgelse kan ikke fastslå, om faldet i erhvervsindkomst skyldes, at de udliciterede medarbejdere efter udliciteringen i højere grad er arbejdsløse, om de arbejder færre timer om ugen og/eller om deres timeløn er lavere end de medarbejdere der er ansat i det offentlige.

Forskerne konstaterer dog, at medarbejdere, der overgår til beskæftigelse hos den private leverandør i forbindelse med en udlicitering, i højere grad bliver arbejdsløse end kontrolgruppen. Desuden tyder uddybende analyser på, at en lavere andel af de udliciterede medarbejdere har et samlet arbejdsomfang på fuldtid efter udliciteringen. Det tyder på, at de faldende beskæftigelse og faldende arbejdstid – kan være medvirkende årsager til den nedgangen i udliciterede medarbejderes indkomst.

Fakta om analysen og forskningsprojekt:

Analysen er en dataanalyse, der bygger på i alt 1.478 individer som skifter fra en offentlig organisation til en privat leverandør i forbindelse med en udlicitering. 87 % af disse individer er identificeret som følge af et udbud på rengøringsområdet. Stort set alle de øvrige individer arbejder indenfor vej- og parkområdet. De følges, uanset om de efter overgang til den private arbejdsgiver senere vælger at skifte job, bliver arbejdsløse eller lignende. Deres udvikling over tid er i analysen sammenholdt med sammenlignelige individer, der initialt også arbejdede i den offentlige sektor i de samme arbejdsfunktioner, og som ikke oplevede en overgang i forbindelse med en udlicitering.

Undersøgelsen er en del af forskningsprojektet EffektDoku, der har til formål at undersøgelse effekter af konkurrenceudsættelse i forhold til omkostningsniveau, kvalitet og medarbejderforhold på en række forskellige serviceområder. Forskningsprojektet har tilknyttet forskere fra Roskilde, København, Aalborg og Aarhus Universitet, samt CBS og KORA. Der kan læses mere om projektet på www.ruc.dk/effektdoku.

Niels Hemmingsens Gade 12, 3. DK-1153 København K. / Tlf.: 33701300 / Fax: 33701333 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk