Tillid i virkelighedens verden 

Udgivet: 11-10-2017 | Redigeret: 11-10-2017
LinkedIn
A A A

Tillidsbaseret styring lyder næsten som en mirakelkur for den offentlige sektor. Men hvordan fungerer det i virkeligheden? Hvad betyder det for eksempel at gøre op med nulfejlskulturen og lade institutionerne fjerne unødvendige regler selv? Citat har sat sig for at finde ud af, hvad det vil sige at bruge tillid i praksis. Derfor har vi besøgt Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning, som for mere end 7 år siden valgte at gå tillidsvejen.

Styringen fungerede åbenlyst ikke

På spørgsmålet om, hvorfor forvaltningen valgte at indføre tillidsbaseret styring langt før hele tillidsdebatten opstod, har Carsten Haurum, som er administrerende direktør i Københavns Kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning, et klart svar:

”Den måde vi styrede forvaltningen på indtil da, fungerede åbenlyst ikke. På en eller anden måde skulle vi frigøre den energi og kompetence, der ligger i medarbejderne og lederne i disse store systemer. Og det gør vi altså ikke i de hierarkiske systemer.”

Carsten Haurum har heller ikke meget til overs for den udbredte New Public Management- styreform.

”New Public Management er død – gudskelov for det! Det frigav ikke noget som helst energi. Der er alt for meget måle og veje, kontrollere bare for at kontrollere og producere meget andet end dét, man lige præcis er sat til, nemlig at hjælpe borgerne.”

Tillidsvejen

Eftersom styringen ikke virkede, måtte forvaltningen gå en anden vej. Carsten Haurum forklarer, at valget faldt på tillidsvejen.

”Vi får frigjort en masse kræfter, hvis vi giver folk lov til at gøre det, de er gode til, og det, de har søgt job på. Vi skal ikke belaste dem med at måle og veje og alt muligt andet. Vi siger, at vi som udgangspunkt har tillid til dem, vi ansætter, og det tror jeg virkelig, er rigtigt.”

2 fejl om året

Konkret blev der gjort flere tiltag. Blandt andet lancerede forvaltningen, at alle ledere og medarbejdere skal begå to fejl om året og rapportere om dem. Det handler ikke om, at de ansatte skal opsøge fejl, men snarere at det skal være legitimt at begå fejl. Initiativet var et opgør med den nulfejlskultur, som Carsten Haurum ser som en af de helt store byrder i den offentlige sektor.

Han forklarer, at hvis alle medarbejderne er bange for at begå fejl, så vil de holde sig til regler og retningssystemer. På den måde bringer de ikke deres faglighed og innovation i spil, og det offentlige mister en masse viden og energi.

Hvilke regler har I brug for?

Derudover gav forvaltningen institutionernefrihed til selv at bestemme, hvilke regler de havde brug for. Og ikke mindst hvilke regler, de ikke havde brug for. Der blev nedsat en masse medarbejdergrupper, som blev bedt om at forestille sig, at alle regler blev fjernet. Så blev de spurgt hvilke regler, de ville have for at styre deres institution. Resten af reglerne blev afskaffet. Øvelsen betød, ifølge forvaltningsdirektøren, at alle regler, der alene havde kontrolformål, nu er væk. Den mindskede kontrol har, ifølge interne opgørelser i forvaltningen, betydet, at de har sparet cirka 10 årsværk.

Organisatorisk kolbøtte

Der blev desuden foretaget store organisatoriske ændringer. For det første blev organisationen vendt fuldstændig på hovedet. Det faglige ansvar og beslutningskompetencenkom så langt ud i institutionerne som muligt, mens de administrative rutiner kom så langt ind på rådhuset som muligt. For det andet blev mange institutioner lagt sammen i større organisationer, så der blev sparet penge og kræfter på administration, it-opgaver, bogholderi osv. De besparede penge bliver ude i institutionerne, der dermed har fået et større handlerum. En succeshistorie Spørger man Carsten Haurum om tillidsbaseret styring er en succeshistorie, så er han klar i mælet.

”Ja, det mener jeg, det er. Også hvis du spørger de ansatte. Både kvaliteten og kvantiteten af den service, som vi giver til borgerne, er steget”, siger Carsten Haurum, men han tilføjer, at det ikke er alt, der er rosenrødt.

”Det er ikke alle steder, det er lykkedes endnu. Og det er heller ikke alle medarbejdere, der kan arbejde på den måde, som tillidsformen kræver”, forklarer han.

Tillid i hele den offentlige sektor

Flere aktører fra såvel politiske, akademiske og faglige kredse peger på, at tillidsbaseret styring kan skabe mere værdi i den offentlige sektor. Og ifølge forvaltningsdirektøren kan hele den offentlige sektor nyde godt af styringsformen.

”Jeg mener stensikkert, at man kan bruge den alle steder. Det vil være et godt bud på vejen frem for den offentlige sektor. Også fordi vi danskere forstår tillid. Men det kræver jo, at man tænker på en anden måde”, konkluderer han.

Tillidsformen i kultur- og fritidsforvaltningen er blevet så stor en succes, at Københavns kommune for nyligt har besluttet at anvende den i alle sine forvaltninger.

(Artiklen blev udgivet i OAO's e-magasin Citat i oktober 2012)

Niels Hemmingsens Gade 12, 3. DK-1153 København K. / Tlf.: 33701300 / Fax: 33701333 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk