Minuttyranni til tælling i Københavns Kommune 

Udgivet: 11-10-2017 | Redigeret: 11-10-2017
LinkedIn
A A A

I Københavns Kommune har Sundheds og Omsorgsforvaltningen skrottet minuttyranni og satser i stedet på tillid. Siden december 2012 er hjemmeplejen holdt op med at skemalægge omsorgen i strikse minutintervaller. Medarbejderne bruger i stedet deres faglighed, og får tid og frihed til deres kerneopgaver. Resultatet? Større arbejdsglæde og bedre oplevelser for borgerne.

Af Marie Aggerstrøm Hansen

Seks minutter, tre minutter, fire et halvt minut. Før fastsatte forvaltningen et nøjagtigt antal minutter, som et toiletbesøg, en fodvask og en tandbørstning måtte tage. Nu arbejder hjemmehjælperne i stedet i ”besøgsblokke”, hvor hjemmehjælperen skal vurdere, hvad borgeren har brug for.

Mindre bureaukrati, mere tid til plejen.

Stopursmentalitet, præcise beskrivelser af plejen og et evigt bureaukrati ved tildeling af en simpel hårvask eller støvsugning. Sådan var det tidligere i Københavns Kommune. Kommunens visitation tildelte borgerne hver enkelt ydelse. Selvom hjemmehjælperen måske kunne se, at borgeren havde brug for en hårvask, kunne han først vaske håret, når visitationen havde tildelt borgeren den ydelse. Modellen kaldes bestiller-udfører-modtager modellen (BUM-modellen). Den betød, at medarbejderne gang på gang skulle kontakte myndigheden, hvis borgeren havde brug for noget nyt.

Modellen er nu forenklet. I dag får borgerne hjælp indenfor tre kategorier – let, moderat eller omfattende. Det betyder, at hjemmehjælperne skal meget mindre i kontakt med forvaltningen, hvis borgernes behov ændrer sig. Hjemmeplejeleder Karen Sonne fortæller, at antallet af kontakter til visitationen er faldet med 70 %. Det har frigivet mere tid til pleje. Og frem for alt har ændringerne givet mere plads til faglige vurderinger hos hjemmehjælperne.

Slipper fagligheden løs

Den nye styreform giver meget mere plads til, at medarbejderne kan bruge deres faglighed.

”Før beskrev kørelisten præcist, hvad hjælperne skulle lave hos borgerne. Så gik de efter det. Nu er det ikke skrevet ned. Hjælperne skal bruge deres faglighed, når de vurderer borgernes behov,” fortæller Karen Sonne, der har været med til at udforme den nye styreform.

Da OAO taler med Karen Sonne, kommer hun lige fra et møde i hjemmeplejegruppen.

”Der har aldrig været så meget faglig drøftelse i gruppen som nu” siger hun.

Alle blev inddraget

Medarbejdere fra alle niveauer - tillidsfolk, gruppeledere og hjemmeplejeleder - sad med, da ændringerne skulle udformes. Det har styrket projektet.

”Det var en grundlæggende ændring af måden at styre hjemmeplejen på. Og det var klart for alle, at det ikke var en sparreøvelse. Målet var forenkling, faglighed og et mere attraktivt arbejdsmiljø,” siger Karen Sonne

Gladere medarbejdere og borgere

Den nye styreform har betydet, at arbejdsglæden er steget.
Før følte medarbejderne sig regulerede og stressede, og fanget i meningsløs dokumentation. Jo mere de følte sig reguleret, jo mindre ansvar tog de.

Nu oplever hjemmehjælperne, at de bliver stolet på. De kigger mindre på urene, og plejen er blevet mere individuel. Det fortæller Karen Sonne, som også mener, at borgerne mærker forandringen. De oplever, at medarbejderne er mere nærværende, fordi de ikke hele tiden går og holder øje med tiden.

Niels Hemmingsens Gade 12, 3. DK-1153 København K. / Tlf.: 33701300 / Fax: 33701333 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk