Indførsel af ny teknologi kan være vejen til mere samarbejde mellem faggrupper 

Udgivet: 14-01-2019 | Redigeret: 01-03-2019
A A A

For Vejdirektoratet blev indførslen af nyt IT-program ikke kun en prøve i at omstille medarbejderne til det nye system. Det blev også en øvelse i samarbejde. Hvor ingeniører og tekniske designere før arbejdede i hvert sit program, overlapper arbejdet hinanden i det nye program. Programmet og det nye samarbejde giver værdi for vejprojekterne, hvor fejl hurtigere kan rettes, når der kommer flere øjne på sagen. Men det kræver en faglig opkvalificering og et aktivt fokus på, hvad medarbejdergrupperne hver især kan.

Af Marie Aggerstrøm Hansen 

Det er kompliceret at planlægge og designe en ny vej. Vejens forløb, vejens opbygning og materialer, vejens udstyr og meget mere skal planlægges til den mindste detalje. I Vejdirektoratets afdeling for vejdesign arbejder ingeniører og tekniske designere på at designe de kommende statsveje. Til det bruger de bl.a. CAD-programmer, og for nyligt skulle Vejdirektoratet have et nyt projekteringssystem: OpenRoads. Det nye system erstatter de gamle systemer, hvor ingeniørerne havde arbejdet i et og de tekniske designere i et andet system. Nu skal begge faggrupper arbejde i samme systemer. Da afdelingsleder Ida Ramussen skulle stå for implementeringen af det nye projekteringssystem, så hun en ekstra gevinst ved et større samarbejde mellem faggrupperne. ”Vi så muligheder for at samarbejde mere, fordi ingeniørerne og de tekniske designeres opgaver overlapper hinanden mere i det nye system.”

Det nye system ændrede opgaverne og gav blik for forskellige kompetencer

Med det nye system ændrede opgaverne også karakter: ”Implementeringen handlede pludselig om en større ting end bare systemet. I det nye set up skulle der laves færre tegninger og flere 3Dmodeller, og det betød, at nogle vil få mere tid til at hjælpe andre steder. Derfor skulle vi se på, hvor de ansattes kompetencer bedst tages i brug”, siger Ida Rasmussen.

Projektet med at få implementeret det nye system blev til en indsats på flere fronter. Dels skulle der konkret opkvalificering til. Ikke kun i at forstå det nye system, men også at forstå hinandens fagområder. De tekniske designere kom på kursus i forståelse af ingeniørernes vejprojektering, og ingeniørerne kom på kursus i brug af programmet Microstation, som før var hovedværktøj for de tekniske designere.

Desuden skulle afdelingen arbejde med samarbejdet på tværs. Det blev gjort på en række afdelingsmøder og i daglige snakke, hvor de vendte mulighederne og rollerne i det nye system, hvor man nu skulle arbejde sammen.

Til sidst skulle de arbejde med at sætte ord på deres kompetencer. Hvad er de tekniske designere gode til, og hvad er ingeniørerne gode til, og hvordan kunne de bruge hinanden bedst?

Afdelingsleder Ida Rasmussen fortæller: ”Det at italesætte, at alle er gode til noget, tror jeg er vigtigt. At snakke højt om, hvad teknisk designere er gode til, og hvad ingeniørerne er gode til, så begge faggrupper bruger hinanden og tager hinanden med på råd. Vi havde også en administrativ medarbejder med i udviklingsgruppen, netop for at hun kunne være med og bruge hendes kompetencer. Hun har eksempelvis stået for meget af dokumentationen.”

Får mere mod på at byde ind med idéer

Kurserne i grundlæggende projektering for de tekniske designere var meget vigtig for værdien af det nye system. Den ekstra viden kan gøre, at de tekniske designere kan se, hvis der er fejl og mangler og derfor stille spørgsmålstegn, inden projektet sendes videre i systemet.

Dorthe B. Andersen, der er teknisk designer i afdelingen for Vejdesign, mærker selv forandringen: ”Når du har været på et kursus om projektering, kan du sige til ingeniøren: Hvorfor har du ikke et dræn med her?” og hermed sparre med ingeniørerne om leverancerne”.

Den nye viden har givet de tekniske designere mere mod på at byde ind med kommentarer og ideer, særligt fordi det nye fælles system giver dem mulighed for at se hele projektets sammenhæng og ikke bare en del af det. Teknisk designer Helle Hvilsted fortæller: ”Det er sjovere at arbejde med de nye systemer end de gamle. Hvis du gerne vil lave mere end en typisk teknisk designer, kan du godt det. Ingeniørerne er villige til at lære fra sig og fortælle os, hvordan det skal gøres. Det er kanon!”

Inddragelsen var vigtig

For at få det gode samarbejde til at lykkes og bruge hinandens kompetencer bedst muligt har inddragelse i udviklingsarbejdet været vigtigt. For afdelingsleder Ida Rasmussen var det vigtigt, at både ingeniører og tekniske designere var en del af udviklingsgruppen for projektet:  

”Man skal turde tage folk med i udviklingen, selvom man ikke helt ved, hvad de skal byde ind med. Jeg kan huske, at i starten blev der stillet spørgsmålstegn ved at bruge så mange timer på, at der skulle sidde en teknisk designer med i udviklingsgruppen, da vi ikke på det tidspunkt vidste, hvad han skulle ud over at lytte. Han kunne så gå op til sin egen gruppe og forklare, hvad der var sket. Det havde ingeniørerne ikke kunnet gøre ligeså godt, for de kender ikke de tekniske designeres processer og ville forklare det ud fra et ingeniør-perspektiv.”

 

Fremtidens tekniske designere har høj faglig viden og mod på det nye

Selvom viden om IT i fremtiden bliver endnu vigtigere for de tekniske designere, mener Ida Rasmussen og hendes medarbejdere, at den faglige viden er mindst ligeså vigtig.

”Fremtidens tekniske designere er nød til, udover at have tegnefagkundskaben, at have fagviden om det, de arbejder med, om det så er er maskiner, veje eller bygninger. Den rene tegnerolle bliver for tynd – jeg tror, man er afhængig af, at have en faglighed inden for det, som virksomheden producerer. Og man kan heller ikke bare være ekspert i IT-systemer. Udviklingen af systemerne går så hurtigt. Du ved ikke, hvad der er for systemer om 5 eller 10 år. Så du skal have noget fagviden – systemet er bare et redskab,” fortæller Ida Rasmussen.

En anden vigtig kompetence er, at man som medarbejder har lyst og mod til at gå ind i forandringen. Men det er ikke altid let. Der kan komme frygt i kølvandet på nye smarte digitale løsninger. Særligt de tekniske designere kunne frygte, at deres job blev overflødiggjort med nye programmer. Og den summen kunne da også anes i starten af projektet for det nye system. Men roen er faldet, siden medarbejderne nu ved, hvad de skal, og er blevet godt fagligt klædt på til det.

Teknisk designer Dorte B. Andersen siger: ”Jeg har arbejdet her længe, i 39 år. Jeg har set udviklingen fra vi håndtegnede det hele. Så digitalisering er ikke noget nyt for mig. Det her er bare næste skridt, vi skal bare følge med og sige ja til nye opgaver og udfordringer.”

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk