EU-finanspagten og konsekvenser for  den offentlige sektor

Udgivet: 27-02-2012 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A

Finanspagten er en traktat mellem de fleste af EU-landene. Den bygger ovenpå de aftaler, der allerede er lavet i EU om den økonomiske politik. Med finanspagten forpligter landene sig til at fører en meget stram finanspolitik. Hvis landene ikke overholder aftalen, kan de idømmes bøder.
OAO-sekretariatet ser her nærmere på indholdet af pagten, og vi kommer med en foreløbig vurdering af konsekvenserne for den offentlige sektor i Danmark.
 

Hvad er finanspagten?
Den nye traktat, som blev aftalt den 30. januar 2012 og som skal vedtages af regeringscheferne den 2-3. marts 2012,hedder formelt ”Traktaten for stabilitet, koordinering og styring i den økonomiske og monetære union”, men omtales normalt som ”Finanspagten”. 

Baggrunden for aftalen – eller mere korrekt traktaten - er en vurdering af, at de hidtidige initiativer i EU ikke har været nok til at sikre tilliden til EU og ikke mindst til euroen.

Både eurolande og ikke eurolande (som Danmark) er med i Finanspagten. Kun Storbritannien og Tjekkiet står p.t. udenfor.

Med finanspagten lover landene at overholde følgende hovedkrav:

  • Underskuddet på det enkelte lands budget må aldrig være over 3,0 pct. af BNP.
  • Statsgælden må ikke overstige 60 pct. af BNP.
  • Landenes ”strukturelle underskud” må ikke overstige 0,5 pct. af BNP. Hvis et land vurderes til at have en ”betydeligt” lavere gæld end 60 pct. af BNP, kan man dog tillade et strukturelt underskud på 1 pct. af BNP. Landene har en særlig ”automatisk” initiativpligt, hvis grænset bliver overskrevet, og de skal formodentlig følge konkrete anbefalinger fra EU - Kommissionen.
  • Lande, der bryder kravene, kan straffes af EU-domstolen med bøder på op til 0,1 pct. af landets BNP. Grundet vores særlige EU-forbehold kan Danmark muligvis ikke idømmes denne bøde. Men spørgsmålet er uafklaret.
  • Man kan også idømmes en bøde, såfremt man ikke ratificere aftalen i national lovgivning. Denne bøde kan Danmark også idømmes.
  • Såfremt man ikke er med i finanspagten, er det ikke muligt at få penge fra Den Europæiske Stabilitets Mekanisme (ESM). ESM låner penge til lande, der ikke kan låne på ”rimelige” markedsvilkår, f.eks. Grækenland.
  • Aftalen træder i kraft 1. januar 2013, såfremt mindst 12 lande har ratificeret aftalen.

Sidste led i kæden af EU-initiativer om tættere økonomisk styring?
Pagten er det sidste led i en række af tiltag, som EU har igangsat. Disse tiltag betyder blandt andet, at EU-landene skal have deres budgetter ”godkendt” af kommissionen gennem et ”økonomisk årshjul”, der er vedtaget for kontrol og overvågning af økonomien i medlemslandene. 

De vigtigste tiltag har hidtil været ”Europluspagten” og ”Six-packen”:

Europluspagten (også kaldt konkurrenceevnepagten): Stats- og regeringscheferne vil årligt vurdere landenes fremskridt mht. opfyldelse af en række overordnede mål for samfundsøkonomien på baggrund af en vurdering fra Europakommissionen.

Six-packen: De vigtigste tiltag i denne aftale er, at landene (gen)forpligter sig til at nedbringe deres gæld til 60 pct. af BNP, og at landene skal føre en mere restriktiv finanspolitik også i gode tider. Eurolande, der ikke retter op på ubalancer, skal betale en bod og alle EU-landenes finanslove skal gøres sammenlignelige.

EU-landene skal blandt andet hvert år aflevere deres budgetter til Europakommissionen, der så vil kommentere og komme med forslag til forbedringer. En manglende overholdelse af disse forslag kan allerede i dag føre til idømmelse af en bod (men kun for euro-landene).

Hvad betyder det for den offentlige sektor i Danmark?
Da vi vælger at fokusere på effekten for den danske økonomi, vil vi ikke vurdere hvorvidt disse tiltag er de rette til at overkomme den europæiske krise, men i stedet se på effekten af aftalen på dansk økonomi og specielt på den offentlige sektor. Det vil vi gøre ved at gennemgå en række centrale spørgsmål:

  1. Er Danmark forpligtet til at tilslutte sig traktaten? Folketinget skal nu afgøre, om Danmark skal tilslutte sig finanspagten. Men vi er ikke tvunget til det, da vi hverken er medlem af euroen eller presset af ydre omstændigheder .  Tilsvarende vil Danmark ikke være tvunget til at blive i pagten efter en tilslutning, så længe vi er udenfor euro-samarbejdet eller er afhængig af hjælp fra EU.
  2. Er det muligt at gennemføre en ”kickstart” med den nye finanspagt? Generelt forsøger man at ”udglatte” konjunkturerne. Det sker ved at staten i gode tider skal ”spare op” (nedbringe gælden), for at modvirke overophedning. I dårlige tider skal man derimod skrue op for det offentlige forbrug og øge sine investeringer, og dermed holde flest mulige på arbejdsmarkedet.
    Med traktaten bliver der sat ret skarpe grænser op for, hvor langt denne ”udglatning” kan gå. Den netop vedtagne finanslov for 2012 ville være på kanten af reglerne i pagten. Det skyldes, at det strukturelle underskud i 2012 forventes at ligge på 0,9 pct. af BNP samtidig med, at statsgælden er et stykke under de 60 pct. Det er dog ikke helt sikkert, at det have været muligt for regeringen at vedtage ”kickstarten”, hvis traktaten allerede var trådt i kraft.
    Set over en årrække har Danmark flere gange bevæget sig på eller over grænsen i kravene.
    Grænserne kan også i fremtiden blive problematiske. Særligt den om et samlet underskud på under 3 pct. af BNP. Man kan sagtens forestille sig, at det i en lavkonjunktur vil være ganske ”let” og egentligt også fornuftigt at overskride denne grænse.
  3. Vil Danmark under alle omstændigheder foretage en tilsvarende opstramning af finanspolitikken set over en årrække? Hvis man i gode tider fører en politik med overskud, vil der også indenfor traktaten være rum for at kunne føre en mere ekspansiv politik under en lavkonjunktur. Men i en langvarig og/eller hård krise vil pagten gøre det sværere for staten at modvirke effekterne af lavkonjunkturen, blandt andet som følge af krav om gældens størrelse.
    Desuden er grænserne i pagten formuleret som andel af BNP. Det betyder at i en lavkonjunktur med faldende BNP, kan man alene af den grund risikere at skulle spare sig til et mindre underskud, fordi man nærmer sig grænsen for, hvor meget gæld, man må have.
    Erfaringen er desuden, at EU - Kommissionen næppe automatisk vil opfatte faldende BNP som helt særlige, udefrakommende omstændigheder, men stadig anbefale initiativer, der kan skabe balance hurtigst muligt.
  4. Hvad er konsekvensen, hvis Danmark bryder pagten? Det er uafklaret, om Danmark kan idømmes en bøde, hvis vi bryder pagten. Men vi kan i hvert fald blive straffet, såfremt vi ikke indskriver pagten i dansk lovgivning.
  5. Binder aftalen hele den offentlige sektor? Kravene i aftalen er formodentlig møntet på den samlede offentlige sektor (stat, regioner og kommuner under et), og man kan derfor godt have et større underskud på et område, hvis det er modvirket af et overskud (eller lavere underskud) på et andet område. Man kan dog også tolke Pagten sådan, at den kun binder finansloven. Pagten stiller på den måde ikke direkte krav til styringen af de enkelte dele af den offentlige sektor isoleret set.
  6. Vil en kommende ”budgetlov” implementere traktaten? Regeringen forventer, at en kommende budgetlov vil kunne implementere traktaten i Danmark. Da budgetloven endnu ikke er fremsat, er det svært at afgøre, om loven eventuelt vil ”overimplementere” traktaten. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis loven forpligter hver enkelt kommune eller eventuelt hver enkelt offentlig institution til budgetoverholdelse, sådan at overskud et sted ikke kan opveje underskud et andet sted. Modsat vil en ”almindelig” dansk lov til en hver tid kunne ændres af Folketinget, så traktatens krav om ”bindende” lovgivning kan tænkes at være ”underimplementeret”.
  7. Kan vi frit ændre budgetloven? Man kan selvfølgelig ændre loven, men man må forvente at vi i så fald vil kunne blive idømt en bøde ved EU-domstolen, hvis den nye lov ikke lever op til kravene i traktaten.
  8. Kan Danmark selv bestemme størrelsen af den offentlige sektor? Pagten siger ikke noget om, hvorledes man skal indrette størrelsen af den offentlige sektor, Danmark kan derfor godt foresætte med at have en relativt stort offentlig sektor, så længe denne blot er tilstrækkeligt finansieret. For at modvirke en overskridelse af grænserne i pagten, kan man ligeså godt hæve skatterne som skære i budgetterne. Danmark kan dog blive bundet af konkrete anbefalinger fra EU-Kommissionen, jf. nedenfor.
  9. Hvordan bliver det ”strukturelle” underskud opgjort? Der er nogen usikkerhed om opgørelsen af det ”strukturelle underskud”, men grundlæggende handler det om at ”rense” underskuddet for konjunkturudsving, fx øget udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse som følge af øget ledighed. Traktaten har også forsøgt at tage højde for andre enkeltstående udsving i indtægter og udgifter, som landene ikke selv har indflydelse på. Vurderingen er dog, at der er en ”automatisk” sammenhæng mellem det samlede underskud og det strukturelle underskud, som vil betyde, at 3-procentsgrænsen ofte vil være afgørende.
  10. Bliver vi bundet på andre måder? Med finanspagten og de tidligere initiativer er der blevet lagt op til mere kontrol fra EU’s side. I hvor høj grad denne kontrol vil medfører ændringer i den måde, der laves finanslov i Danmark er endnu uklart. Jo dårligere Danmark står økonomisk, jo mere vil Danmark være bundet af styringen fra EU-Kommissionen.
  11. Er der usikkerhed om fortolkning af aftalen? Der er på nuværende tidspunkt en vis usikkerhed omkring nogle af de centrale formuleringer i finanspagten. Det kan f.eks. nævnes at der i artikel 3 i finanspagten fremgår, at landene i lovgivningen skal indsætte de retningslinjer som Europakommissionen senere vil komme med (af nogle kommentatorer omtalt om en blankocheck) og disse retningslinjer vil både give metode, størrelsen og tidsrammen for at foretage korrektioner, hvilket også vil gælde i særlige tilfælde (f.eks. en krise). Formuleringen lyder således: ”The Contracting Parties shall put in place at national level the correction mechanism mentioned in paragraph 1.e) on the basis of common principles to be proposed by the European Commission, concerning in particular the nature, the size and the time-frame of the corrective action to be undertaken, also in the case of exceptional circumstances, and the role and independence of the institutions responsible at national level for monitoring the observance of the rules” Dertil kommer ovennævnte usikkerhed om, hvorvidt Danmark kan idømmes en bod ved manglende overholdelse af kravene i traktaten.

Mere om finanspagten og den økonomiske politik i EU
OAO vil følge implementeringen af traktaten via den kommende budgetlov og nærmere beskrive konsekvenser af loven for den offentlige sektor. 

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk