Et fælles ansvar at få alle med 

Udgivet: 20-03-2017 | Redigeret: 20-03-2017

I artikelserien om ansættelser på særlige vilkår, har VPT interviewet de to topforhandlere på det kommunale område, Michael Ziegler og Anders Bondo Christensen. De giver deres i høj grad samstemmende bud på, hvorfor inklusionsopgaven er så vigtig, og hvad den kræver af kommunerne og de enkelte arbejdspladser. 

VPT bringer også hovedresultaterne af SFI-undersøgelsen "Rummelighed skal give mening for alle" med særlig vægt på det overgribende budskab, at inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet lykkes, når det giver mening for alle parter: ledelse, medarbejdere og den inkluderede selv.

Læs artiklerne i boksen til højre.

3 erfaringer med ansættelse af psykisk sårbare medarbejdere 

Udgivet: 21-02-2017 | Redigeret: 21-02-2017

I artikelserien om ansættelser på særlige vilkår, har VPT sat fokus på ansættelse af psykisk sårbare medarbejdere med erfaringer fra Nordfyns og Faaborg-Midtfyns kommuner.

To erfarne aktører på området giver gode råd til ledere og tillidsrepræsentanter om inklusion af psykisk sårbare, i artiklen "Gør op med uvidenheden om psykisk sygdom".

Genbrugspladserne i Nordfyns Kommune vurderer både leder og tillidsrepræsentant, at det giver ganske få udfordringer og mange glæder at have psykisk sårbare kollegaer. Her er erfaringen, at medarbejdere med psykisk sårbarhed generelt er utroligt stabile.

Også børnehaven ”Eventyrhuset” i Faaborg-Midtfyn Kommune har gode erfaringer med medarbejdere med psykisk sårbarhed. Efter at have overvundet startvanskeligheder fungerer det nu til gavn for alle – også børn og forældre.

Læs artiklerne i boksen til højre.

3 erfaringer med fleksjobordningen 

Udgivet: 23-01-2017 | Redigeret: 23-01-2017

I artikelserien om ansættelser på særlige vilkår, har Viden På Tværs (VPT) sat fokus på fleksjobordningen med 3 erfaringer fra Fredericia  og Greve kommuner.

En leder og en TR på Othello Plejecenter i Fredericia fortæller om deres erfaringer med at have personer i fleksjob; dét er ti ud af de cirka 125 medarbejdere, og de bidrager både direkte til kerneopgaven og løser en række opgaver, som lederen kalder “flødeskummen i hverdagen”.

Fredericia Kommune arbejder i det hele taget systematisk med at bruge fleksjobordningen til at inkludere personer med varigt nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Aktuelt er ca. 750 af kommunens borgere ansat i fleksjob.

En særlig variant af fleksjobordningen er de såkaldte fastholdelsesfleksjob, hvor en arbejdsplads på bestemte betingelser kan fastholde en medarbejder, der ikke længere kan arbejde på ordinære vilkår. En daginstitution i Greve fortæller, hvordan de har grebet opgaven an.

Læs artiklerne i boksen til højre.

Samspil om rummelighed kræver fælles fokus 

Udgivet: 09-12-2016 | Redigeret: 09-12-2016

Her reflekterer SFI-forsker Helle Holt, en kommunal HR-chef og to repræsentanter for hhv. BUPL og FOA over betydningen af det gode samspil om ansættelser på særlige vilkår. 

Modtagelse og integration af nyankomne flygtninge på kommunale arbejdspladser 

Udgivet: 09-12-2016 | Redigeret: 09-12-2016

Roskilde Kommune og Dansk Supermarked  har sat integration af flygtninge i system – læs om deres erfaringer i artiklerne i boksen til højre.

Åbenhed er nøglen til rummelighed 

Udgivet: 08-11-2016 | Redigeret: 08-11-2016

En case fra Entreprenørservice i Slagelse Kommune, der har gode erfaringer med at gøre alle på arbejdspladsen til aktive medspillere, når det gælder rummelighed. Leder og TR giver hver deres bud på, hvorfor det lykkes godt hos dem.

Jobrotation giver tredobbelt gevinst 

Udgivet: 28-09-2016 | Redigeret: 30-09-2016

Både medarbejdere, arbejdsplads og ledige kan få stor gavn af jobrotation, viser erfaringerne i kommuner, der systematisk bruger ordningen. Formålet med jobrotation er: 

  1. For medarbejderne: Uddannelse og udvikling – fx i form af kompetencegivende uddannelse, efteruddannelse eller andre former for kompetenceløft.
  2. For den ledige: Øget erhvervserfaring, kontakt med arbejdsmarkedet og derigennem en bedre jobsituation.
  3. For arbejdspladsen: Gavn af medarbejdernes nye kompetencer samt mulighed for at få varetaget de faste opgaver, mens medarbejderen er på uddannelse.

Brugt rigtigt er jobrotation en gevinst for alle involverede parter: Medarbejdere, arbejdsgiveren og den ledige, som kommer i job som vikar. Det er den samstemmende melding fra ledere, HR-chefer, jobcentre, tillidsrepræsentanter og faglige organisationer i kommuner, der arbejder systematisk med jobrotation.

Læs mere om jobrotation, erfaringer og hvordan I kan komme i gang i din kommune i hæftet ”tredobbelt gevinst”.

En rummelig arbejdsplads kræver god dialog 

Udgivet: 30-08-2016 | Redigeret: 30-08-2016

Af Marie Preisler, VFA.dk

Mange kommunale arbejdspladser gør en stor indsats med at skabe plads til ledige borgere og borgere på kanten af arbejdsmarkedet, der ikke kan arbejde på ordinære vilkår, og som tilknyttes arbejdspladsen i f.eks. virksomhedspraktik, med løntilskud eller i et fleksjob. Derved løfter kommunerne også som arbejdsgivere en vigtig arbejdsmarkedspolitisk opgave med at få ledige tættere på arbejdsmarkedet. 

Hvad det betyder for arbejdspladserne, og hvordan rummeligheden skal praktiseres for at blive til gavn for alle medarbejdere, har parterne på det kommunale område, KL og Forhandlingsfællesskabet, aftalt at undersøge nærmere. Det sker blandt andet gennem en ny SFI-undersøgelse på udvalgte kommunale arbejdspladser, der arbejder systematisk med ansættelser på særlige vilkår. 

Undersøgelsen skal beskrive og give eksempler på, hvilke rammer og ind-satser der sikrer et godt inklusionsforløb. Et godt inklusionsforløb er et forløb, hvor der er opbakning fra både ledere og medarbejdere, og hvor opholdet på arbejdspladsen for personen med udfordringer bidrager til denne persons videre udvikling mod beskæftigelse eller uddannelse. Eksempler på gode inklusionsforløb vil blive videregivet til gavn og inspiration for andre kommuner og kommunale arbejdspladser.

Kan gavne alle

Forskere fra SFI skal identificere de vigtigste forudsætninger for, at alle på en arbejdsplads oplever, at der er perspektiv i ansættelser på særlige vilkår. Konklusionerne er klar i starten af 2017. Før da vil lederen af undersøgelsen, seniorforsker Helle Holt, ikke løfte sløret for resultaterne. Men andre af SFI’s undersøgelser viser, at mange arbejdspladser ser positivt på at skabe plads til medarbejdere, der permanent eller i forbindelse med sygdom i en periode ikke magter et job på ordinære ansættelsesvilkår. 

– Af vores årlige måling af virksomhedernes sociale ansvar kan vi se, at de grundlæggende er meget positive over for at medvirke til at give udsatte borgere selv den mindste kontakt til arbejdsmarkedet. Virksomhederne skaber gerne rummelige arbejdspladser, hvis det ikke er for besværligt, og hvis de får den nødvendige støtte fra eksempelvis jobcentrene, siger Helle Holt.

Samme billede tegner en nylig SFI-undersøgelse af små fleksjob, som Helle Holt og hendes kollegaer også står bag. 

– Undersøgelsen viser, at det faktisk ikke er så svært at få virksomheder til at skabe plads til medarbejdere, der kun kan arbejde i ganske få timer om ugen. 

Der er flere store gevinster ved rummeligheden, viser SFI’s undersøgelser. Overordnet oplever både virksomheder og medarbejdere det som værdiskabende og gavnligt for kulturen på arbejdspladsen at kunne give mennesker uden for arbejdsmarkedet en håndsrækning. 

– Det kan løfte kulturen på en arbejdsplads at være rummelig og hjælpe udsatte medborgere på vej. Samtidig kan arbejdspladsen få løst småopgaver, og det kan aflaste medarbejdere ansat på ordinære vilkår, siger Helle Holt.

Én ud af ti i Aarhus 

Aarhus Kommune er en af de kommuner, der længe har arbejdet systematisk og strategisk med ansættelser på særlige vilkår. Kommunen har siden 1993 haft som målsætning, at ti procent af personalet på kommunens egne arbejdspladser skal være ansat i en form for aktivering eller ekstraordinær beskæftigelse, eksempelvis fleksjob. Det overordnede mål er at løfte et socialt ansvar for at fastholde eller integrere mennesker, der med en mindre indsats kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Samtidig giver det mulighed for at afprøve andre medarbejdere, end kommunen plejer at ansætte, og det øger mangfoldigheden på den enkelte arbejdsplads, forklarer Aarhus Kommunes HR-chef, Per Jensen:

– Det er byrådets politiske beslutning, at hver tiende medarbejder skal være i en form for aktivering. Alle afdelinger skal have ekstraordinært ansatte, og politikerne følger det tæt. Det har givet indsatsen fokus og retning.

Målet om ti procent i aktivering betyder, at kommunen konstant har flere tusinde mennesker ansat på særlige vilkår. Alligevel ser HR-chefen ikke de store udfordringer i at leve op til målsætningen. Det har dog været krævende at opbygge de nødvendige arbejdsgange til at drive en indsats i den målestok, forklarer han.

En helt central ingrediens i opskriften på at lykkes med rummelighed er et meget tæt samarbejde med tillidsrepræsentanter og de faglige organisationer, fastslår Per Jensen: 

– Vi har i Aarhus Kommune tradition for et nært og konstruktivt samarbejde i MED-systemet og med de faglige organisationer, og MED-systemet er dybt involveret i arbejdet med rummelighed. 

Der blev indgået en lokalaftale på området i 2001, som siden er fornyet. Den fastslår blandt andet, at det øverste MED-udvalg årligt skal drøfte retningslinjer for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige, og den fastlægger en række punkter, der skal tages stilling til ved oprettelse af stillinger i henhold til Det Sociale Kapitel. 

Løbende diskussioner

Samarbejdet har været med til at ”give ro på bagsmækken”, vurderer Per Jensen. Det gode samarbejde har blandt andet vist sig meget vigtigt i situationer, hvor sparekrav har tvunget kommunen til at afskedige ordinært ansatte medarbejdere, uden at antallet af ekstraordinære ansættelser er faldet tilsvarende, hvilket har været en torn i øjet på både medarbejdere og tillidsrepræsentanter. 

Ansættelser på særlige vilkår giver også løbende anledning til diskussioner mellem ledelse og tillidsvalgte i Silkeborg Kommune, der ligeledes har arbejdet systematisk med ansættelser på særlige vilkår i en lang årrække. Silkeborg Kommune har etableret en særlig enhed, der håndterer ansættelser på særlige vilkår, og der er konstant mange hundrede borgere på særlige vilkår på kommunens egne arbejdspladser, flest på FOA-området. Endnu flere medarbejdere vil arbejde på særlige vilkår de kommende år. Silkeborg Kommunes jobcenter har som mål, at der i 2016 skal 20 procent flere ledige ud i et virksomhedsrettet tilbud, og en del af tilbuddene bliver på kommunens egne arbejdspladser. 

Opgaveglidning

De mange medarbejdere på særlige vilkår er både en gave og en udfordring for medarbejderne i Silkeborg Kommune, vurderer Susanne Bang Bådum. Hun er fællestillidsrepræsentant for Socialpædagogerne i Silkeborg Kommune og næstformand i Hovedudvalget:

– Det er et tveægget sværd. På den ene side vil vi helt sikkert gerne medvirke til at skabe rummelige arbejdspladser; mange af vores kollegaer vil rigtig gerne hjælpe – og kunne også selv på et tidspunkt få behov for sådan en håndsrækning. På den anden side øger det presset på de ordinært ansatte, og dem skal vi også passe på. 

Susanne Bang Bådum oplever, at der sker en opgaveglidning, som kan være bekymrende, og som kommunen skal være opmærksom på og håndtere: 

– Ordinært ansatte risikerer eksempelvis flere tunge løft, når der er kolleger på skånevilkår, som ikke kan løfte. Fagligheden kan også blive undergravet, hvis der sker en forringelse af kvaliteten af og fagligheden i det arbejde, der  normalt udføres, og vores medarbejdere er samtidig presset af nedskæringer og af øget kompleksitet i opgaveløsningen. 

Kræver samarbejde

Hvis rummeligheden skal give mening, må der være respekt for fagligheden, og alle på arbejdspladsen skal kunne se fidusen, fastslår Susanne Bang Bådum. Det kræver et tæt og godt samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentanter, og på det punkt har Silkeborg Kommune en lang og god tradition, vurderer både hun og kommunens personalechef, Frank Høy.

– Vi har i mange år haft en tæt formel og uformel dialog om det her område. Det ligger i vores dna at samarbejde, siger Frank Høy.

Parterne mødes jævnligt, og en gang om året beslutter ledelse, tillidsrepræsentanter og de faglige organisationer i fællesskab, hvilke arbejdspladser der skal godkendes til at modtage medarbejdere på særlige vilkår. Der ses blandt andet på, om kravet om merbeskæftigelse er opfyldt, så ekstraordinært ansatte supplerer, men ikke erstatter ordinært ansatte. 

Parterne har også sammen formuleret retningslinjer for blandt andet modtagelsen af medarbejdere på særlige vilkår. Men den slags retningslinjer skal støves af med mellemrum, ellers bliver de glemt, erkender Susanne Bang Bådum. 

 


Vigtig dialog i lokale MED-udvalg

Børn & Unge i Aarhus Kommune har udarbejdet følgende råd til lokale MED-udvalgs arbejde med at skabe job på særlige vilkår:

  • Hvilke stillinger på særlige vilkår kan I tilbyde?
  • Hvilke perspektiver kan der være for arbejdssøgende, der bliver ansat hos jer på særlige vilkår - for eksempel ansættelse, erfaring, netværk eller uddannelse?
  • Hvilke perspektiver kunne der være for jeres arbejdsplads ved at ansæt-te ekstra personer på særlige vilkår?
  • Hvad gør I, når en medarbejder på særlige vilkår søger en ledig ordinær stilling?
  • Hvordan sikrer I, at medarbejdere ansat på særlige vilkår bliver integreret på og introduceret til arbejdspladsen?
  • Hvad betyder det for de faste medarbejdere at have skiftende medarbejdere i kortere perioder?

Kilde: MED-folderen ”Det rummelige arbejdsmarked", 2014

Nyt samarbejde: Rummelighed skal give mening for alle 

Udgivet: 30-08-2016 | Redigeret: 30-08-2016

Af Ola Jørgensen, VPT.dk

Gennem mange år har parterne på det kommunale arbejdsmarked arbejdet med arbejdspladsernes sociale ansvar. Mange arbejdspladser har gode erfaringer med at inkludere personer på kanten af arbejdsmarkedet, men indsatsen rummer også udfordringer. 

For at forstærke det fælles fokus på både gevinster, udfordringer og konkrete løsninger har KL og Forhandlingsfællesskabet etableret et nyt forum, der skal fremme en god dialog mellem parterne og styrke erfaringsudvekslingen kommunerne imellem. 

– Der er meget, vi i udgangspunktet er enige om. At rummelighed er vigtigt for at give borgere på kanten af arbejdsmarkedet bedre mulighed for at vinde fodfæste. Og at det skal ske på en måde, som ledere og medarbejdere på arbejdspladserne kan bakke op om. Nu har vi fået et forum, hvor vi sammen kan finde og formidle nogle bud på, hvordan det så bedst kan foregå i praksis, siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Forskning og formidling

Perspektiv for alle på arbejdspladsen har netop til formål at indsamle og drøfte erfaringer fra kommunerne – og formidle dem videre, så andre kommunale arbejdspladser kan bruge dem i deres arbejde med rummelighed. Arbejdet følger to hovedspor:

•    Ny viden: Forskere fra SFI skal gå helt tæt på hverdagen i tre kommuner, der arbejder systematisk med ansættelser på særlige vilkår. Formålet er at identificere de typiske udfordringer i hverdagen og finde gode eksempler på, hvordan arbejdspladserne håndterer dem i praksis.

•    Løbende formidling: En artikelserie på Viden På Tværs sætter med månedlige temaer fokus på forskellige målgrupper, ordninger og problemstillinger på det rummelige arbejdsmarked. Her fortæller kommunale ledere, tillidsvalgte og medarbejdere om, hvad det i praksis kræver at få succes med at inkludere særligt ansatte grupper på arbejdspladsen. Der bliver blandt meget andet artikler om fleksjob, om flygtninge som målgruppe og om henholdsvis ledelsens og de tillidsvalgtes rolle i at sikre opbakning til rummeligheden på hele arbejdspladsen. De mest lærerige erfaringer vil også blive præsenteret på en eller flere konferencer for kommunale praktikere i foråret 2017.

Ingen lette løsninger

Målet er videndeling mellem kommunale ledere, tillidsrepræsentanter og andre, der arbejder med rummelighed lokalt på arbejdspladserne. Formidlingen tager derfor afsæt i erfaringer på arbejdspladser, hvor der er medarbejdere på særlige vilkår. Konkrete løsninger vil blive beskrevet til inspiration for andre arbejdspladser – med fokus på både muligheder, gevinster og udfordringer. Anders Bondo Christensen, formand for Forhandlingsfællesskabet understreger:

– Vi vil både formidle gode erfaringer og de udfordringer, som følger med. Hvor går grænsen for, hvor mange medarbejdere en arbejdsplads kan have på særlige vilkår? Hvordan undgår vi, at de fortrænger ordinært ansatte? Og hvordan sikrer vi, at forløbet har et reelt perspektiv for den ledige? Den slags spørgsmål fylder meget hos medarbejdere og ledelse, og det er vigtigt at tale åbent om dem – både i vores forum og ude på arbejdspladserne. Med dette initiativ er vi med til at kvalificere den nødvendige dialog. For åben debat om udfordringerne er nødvendig for at skabe de gode løsninger.

Parterne er også enige om, at rummelighed er en samfundsopgave, som kommunerne hverken kan eller bør løfte alene. Alle skal bidrage.

– Kommunerne spiller helt naturligt en central rolle i et rummeligt arbejdsmarked, men såvel staten og regionerne som de private virksomheder skal længere frem på banen, hvis vi skal lykkes med at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet. Forhåbentlig kan nogle af de positive erfaringer, vi finder i kommunerne, også være med til at inspirere andre til en styrket indsats, siger Michael Ziegler.

Medarbejdere på særlige vilkår: Tydelig information er alfa og omega 

Udgivet: 30-08-2016 | Redigeret: 30-08-2016

Af Marie Preisler, VPT.dk

Hvis medarbejderne skal bakke rummeligheden op, kræver det, at ledere og tillidsrepræsentanter formår at informere meget grundigt og løbende. Om hvem der bliver ansat på arbejdspladsen på særlige vilkår – og hvorfor. Om hvad der kan forventes af den nye medarbejder, og hvilke særlige hensyn der skal tages til vedkommende; er der f.eks. arbejdsopgaver, den pågældende ikke skal løse, og er arbejdstiderne anderledes end de ordinært ansattes?

Uden god information kommer tolerancen i fare, lyder det samstemmende fra kommunale ledere, tillidsrepræsentanter og faglige organisationer. Annette Elvensø er faglig koordinator i FOA Sjælland og kender flere eksempler på, at det slår skår i fællesskab og viljen til rummelighed, hvis informationen er mangelfuld:

– Lederne skal med jævne mellemrum vende ansættelserne på særlige vilkår i personalegruppen og forklare, at de her muligheder giver det vores arbejdsplads, og de her hensyn, tager vi. Især skånehensyn skal der være åbenhed om og forståelse af. Ellers brister fællesskabet, og så kan der i personalegruppen opstå forestillinger som, "at vi bliver nedslidte, fordi vi har én i fleksjob”. 

En anden vigtig opgave er at ruste tillidsrepræsentanter til at tage dialogen med ledelsen og kollegerne, om rummelighed, påpeger Annette Elvensø. Hun anbefaler, at ledere og tillidsrepræsentanter tager sammen afsted på et kursus i det sociale kapitel. 

Ulige fordeling

At der generelt er brug for at give ledere og tillidsrepræsentanter kompetencer til at arbejde med ansættelser på særlige vilkår, vurderer også Carsten Richards i DSR, Kreds Syddanmark. I DSR vejleder og underviser han både centralt og lokalt tillidsrepræsentanter om muligheder for at fastholde medlemmer med nedsat arbejdsevne, blandt andet via en intern portal for tillidsrepræsentanter. Men der skal endnu mere til end uddannelse, vurderer han.

– Vores tillidsrepræsentanter gør en kæmpe indsats ude på arbejdspladserne for at gøde jorden for ansættelser på særlige vilkår. Men hvis det skal ske i større skala, kræver det også, at kommuner og jobcentre samarbejder om at lave gode løsninger for bestemte grupper og får forpligtet virksomhederne til at spille med.

På udliciterede kommunale serviceområder kan kommunen vælge at indskrive i kontrakten, at den udførende virksomhed skal ansætte en vis andel medarbejdere på særlige vilkår. 

Carsten Richards har tidligere i en årrække arbejdet med rummelige arbejdspladser i en større kommune og oplever, at der er stor vilje til rummelighed på både private og kommunale arbejdspladser. Men også, at der er stor ubalance i, hvilke arbejdspladser der er med til at løfte opgaven. Nogle tager et stort socialt ansvar. Andre gør ingenting.

– Ved at vise rummelighed sender en kommune et meget vigtigt signal både indadtil og over for omverdenen. Både ledere og medarbejdere oplever typisk glæden ved at gøre noget for nogen uden for arbejdsmarkedet. Men de gode intentioner føres ikke altid ud i livet, måske fordi mange kommunale arbejdspladser i dag har et meget stærkt fokus på effektiv produktion, siger han.

Væk igen efter en uge

En af de kommunale arbejdspladser, der løfter et stort socialt ansvar, er Entreprenørservice i Slagelse Kommune, der vedligeholder kommunens veje og grønne områder. Her har rummelighed været på dagsordenen siden 2007, og arbejdspladsen har løbende et stort antal medarbejdere ansat på særlige vilkår, f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik, arbejdsprøvning, skolepraktik, fleksjob og nyttejob. 

De ekstraordinære ansættelser finder sted om sommeren, hvor der er mest travlt, og det er meget populært blandt de faste medarbejdere, fortæller Allan Gildhoff, tillidsrepræsentant for virksomhedens 3F-medlemmer og tidligere fællestillidsrepræsentant i Slagelse Kommune:

– Mange ser virkelig frem til, når de nye kollegaer på særlige vilkår kommer om foråret. Jeg ved ikke, hvad det er med kommunalt ansatte, men hvis nogen behøver hjælp, så giver man den. Måske fordi mange af os selv er startet på virksomheden som langtidsledige i tidernes morgen, siger Allan Gildhoff.

I enkelte tilfælde er glæden dog vendt til ærgrelse, fordi den nye kollega har været ansat i kortere tid end ventet.

– Når man får en ny kollega og tror, han skal være her i tre måneder og lærer ham op, udløser det frustration, hvis han forsvinder igen efter en uge. Den slags tipper balancen, så informér grundigt, siger Allan Gildhoff. 

I Slagelse Kommune har Hovedudvalget derfor udarbejdet en håndbog, som forklarer de mange forskellige typer ansættelser på særlige vilkår, og hvad de kræver af arbejdspladsen.  

Lav aftaler om rummelighed

3F er sammen med FOA og HK de forbund, hvis medlemmer har ansættelser på særlige vilkår tættest inde på livet. I kommuner sker de fleste ansættelser på særlige vilkår i arbejdsfunktioner, hvor arbejdsopgaver kan løses uden en længere uddannelse, og hvor der i forvejen er tradition for at ansætte ufaglærte og kortuddannede. Det gælder f.eks. vej- og park-afdelinger, plejecentre og praktiske og administrative funktioner på skoler. 

Det kan udfordre fagligheden, fastslår Henrik G. Hansen, faglig konsulent i HK Østjylland og tidligere medlem af LO’s forretningsudvalg, hvor han har været med til at lave aftaler for ansættelser på særlige vilkår. 

– Det kan give irritation og frustration blandt vores medlemmer, når nogle ledere sætter ansatte på særlige vilkår uden en relevant uddannelse til at udføre HK-opgaver. Det er meget demotiverende, hvis en leder tror, at alle kan udføre HK-arbejde. Man ville jo ikke på samme måde sætte nogen udefra til at undervise skoleelever.

Han er meget positiv over for det rummelige arbejdsmarked, men hans erfaring er, at det lønner sig at lave aftaler om, hvordan det skal foregå på den enkelte arbejdsplads: hvilke parter skal inddrages – hvornår TR og hvornår organisationerne – og hvordan involveres medarbejderne? Og så er det uhyre vigtigt at sikre, at der er et reelt jobperspektiv for ledige, der bliver ansat på særlige vilkår. 

– Uden jobperspektiv bliver medarbejdere på særlige vilkår bare til billig arbejdskraft. Det skal bringe den ledige tættere på rigtigt job, og nogle gange kræver det, at ansættelse på særlige vilkår ikke står alene, men at den ledige også får tilbud om en mentor eller uddannelse.

Henrik G. Hansen opfordrer samtidig kommuner til at lave klausuler ved udlicitering, så også private arbejdsgivere tager deres del af opgaven:

– Private virksomheder må løfte en større del af det sociale ansvar, og mange kunne sagtens gøre det. Det her er et fælles ansvar, som alle er nødt til at gå positivt ind i. Så ville opgaven være langt lettere at løse, og opbakningen på arbejdspladserne større. Der er vilje til det her på arbejdspladserne. Alle ved godt, at det er alfa og omega at have en tilknytning til en arbejdsplads, jo længere væk du kommer, desto sværere. 

Kortlægning af det inkluderende arbejdsmarked 

Udgivet: 24-10-2014 | Redigeret: 24-10-2014

KL har i juni 2014 lavet en analyse af udviklingen i brugen af de forskellige arbejdsmarkedspolitiske ordninger fleksjob, skånejob, seniorjob, jobrotation, løntilskud, virksomhedspraktik, der skal få ledige ind på arbejdsmarkedet.

Analysen viser udviklingen i antallet i særlige ordninger, der er generelt sket en stigning i brugen af de nuværende arbejdsmarkedspolitiske ordninger.

7,5 procent af de ansatte i kommunerne er ansat på særlige vilkår. I staten er det 3,4 procent, i det private er det 3,2 procent, og i regionerne er det 2,4 procent af de ansatte, der er ansat på særlige vilkår. Analysen viser dog også, at der er stor forskel kommunerne i mellem, hvad angår brugen af de forskellige ordninger.

Det fremgår, at det særligt er nogle stillinger, der bliver brugt til jobs på særlige vilkår i kommunerne. Det gælder særligt indenfor OAO’s medlemsorganisationers område. Et par eksempler er at hver tredje ejendomsinspektør-og pedel, er ansat på særlige vilkår. Tæt på hver fjerde indenfor almindeligt kontorarbejde og hver femte indenfor rengøringsarbejde er ansat på særlige vilkår. Inden for manuelt anlægsarbejde i kommunerne er 16 procent ansat på særlige vilkår.

I analysen er der også en gennemgang af udviklingen i brugen af følgende ordninger fleksjob, skånejob, seniorjob, jobrotation, løntilskud, virksomhedspraktik. Analysen giver herigennem et øjebliksbillede af hvilke kommuner, der gør brug af hvilke ordninger.

Analysen kan læses i linket til højre.

Arbejde på særlige vilkår - vejledning til TR (Kommunalt)

Udgivet: 13-04-2015 | Redigeret: 18-08-2015