BEGREBER I LØNSTATISTIKKEN

Begreber i lønstatistikken

Nettoløn

Nettolønnen består af grundløn, lokale tillæg og centrale tillæg. Grundlønnen er aftalt i den enkelte overenskomst. Lokale tillæg er de tillæg, hvor de lokale parter aftaler begrundelsen og størrelsen på tillægget. Centrale tillæg er tillæg, hvor begrundelsen og størrelsen er aftalt mellem de centrale overenskomstparter. Se mere under Løndele.
Nettolønnen svarer nogenlunde til månedslønnen før fradrag af skat mv.

Bruttoløn

Bruttoløn består af nettolønnen, genetillæg, særlig feriegodtgørelse og pension. Genetillæg er arbejds- og arbejdstidsbestemte tillæg. Den særlige feriegodtgørelse bliver beregnet pr. måned på baggrund af de ferieberettigede løndele. Pension omfatter indbetalte pensionsbidrag for overenskomstansatte, mens der for tjenestemænd er der beregnet et pensionsbidrag, som svarer til det centralt aftalte pensionsbidrag for tilsvarende overenskomstansatte. Pension omfatter også ATP-bidraget og supplerende pension for tjenestemænd. Se mere under Løndele.

Bruttolønnen svarer nogenlunde til den lønudgift arbejdsgiveren har.

Beskæftigede

Antal fuldtidsbeskæftigede

Begrebet fuldtidsbeskæftigede (eller årsværk) er en beregnet størrelse, og er ikke det samme som det faktiske antal ansatte. En fuldtidsstilling udgør 37 timer om ugen, eller 160,3 timer om måneden. På månedlig basis vil en person, der har været ansat i en halv måned, udgøre 1/2 fuldtidsbeskæftiget.

I lønstatistikken opgøres lønnen pr. fuldtidsbeskæftiget for at kunne sammenligne lønnen for forskellige medarbejdere uanset hvor mange timer de arbejder.

En medarbejder kan f.eks. være ansat på halv tid og tjene 10.000 kr. om måneden. En anden medarbejder kan være ansat på fuld tid og tjene 20.000 kr. om måneden. Den anden medarbejder tjener altså dobbelt så meget som den første. Men de to medarbejdere har samme løn pr. arbejdstime. Hvis medarbejder nummer 1 derimod havde tjent 15.000 ville denne have en højere timeløn end medarbejder nummer 2.

Antal personer

Antallet af personer er det faktiske antal personer der er ansat uanset om de er ansat er på fuldtid eller deltid. Tallet kan f.eks. bruges, hvis man er interesseret i, om der bliver flere eller færre deltidsansatte. Bliver der f.eks. færre fuldtidsansatte mens antallet af personer er konstant, er det et tegn på at antallet af deltidsansættelser er stigende.

Gennemsnitsløn

Den gennemsnitlige månedsløn er beregnet som lønnen for en fuldtidsbeskæftiget. Det vil sige den løn, der udbetales, hvis der arbejdes 37 timer om ugen.

Rent teknisk sker det sådan, at timerne for alle ansatte i en given gruppe lægges sammen. I den kommunale/regionale lønstatistik er det den aftalte timetal, der lægges sammen, altså uden fradrag af ferie, sygdom mv.

På tilsvarende vis lægges alle lønningerne for den samme gruppe sammen. Så kan man beregne timelønnen for gruppen ved at dividere den sammenlagte løn med timerne. For at få beregnet den gennemsnitlige månedsløn for gruppen skal man så gange med det aftalte månedlige timetal, typisk 160,3 timer.

Centralt aftalt løn

Den centralt aftalte løn aftales mellem parterne i den enkelte overenskomst, for eksempel HK og KL ved OK18. Lønningerne gælder så i alle kommuner/regioner.

Grundlønnen er fastsat centralt og kvalifikations- samt funktionsløn kan også være fastsat centralt. En række andre løndele er også fastsat centralt. Dette gælder eksempelvis pension og særlig feriegodtgørelse.

Lokalt aftalt løn

Lokal løn aftales i den enkelte kommune/region eller på den enkelte arbejdsplads. Parterne i aftalen kan være en tillidsrepræsentant eller den lokale faglige organisation og på den anden side lederen på arbejdspladsen eller kommunen/regionen. Ved lokal lønforhandling kan parterne indgå aftaler om funktionsløn, kvalifikationsløn, resultatløn mv. Tillæg kan være varige, tidsbegrænsede eller engangsvederlag. Parterne forhandler i udgangspunktet en gang årligt på begæring fra enten ledelsen eller den forhandlingsberettigede tillidsrepræsentant/organisation.

Løndele

Grundløn

Grundlønnen er fastsat i den enkelte overenskomst. Den er centralt aftalt for den enkelte stillingsgruppe eller for flere stillingsgrupper samlet. Grundlønnen for basisgrupper dækker de funktioner, en ansat er i stand til at varetage, når han eller hun er nyuddannet/nyansat.

Kvalifikationsløn

Kvalifikationsløn gives ud over grundlønnen. Den kan parterne aftale centralt eller lokalt og gives på baggrund af den ansattes kvalifikationer. Kvalifikationerne kan være uddannelse, erfaring og øvrige faglige kvalifikationer, som den ansatte bruger i det daglige arbejde. Også mere personlige kriterier kan indgå i vurderingen. Kvalifikationstillæg er som udgangspunkt varige og pensionsgivende. Tillæggene kan enten forhandles til den enkelte eller for grupper af medarbejdere.

Funktionsløn

Funktionsløn gives ud over grundlønnen. Det kan parterne aftale centralt eller lokalt, og gives hvis den ansatte varetager en særlig opgave eller arbejdsfunktion. Tillægget bortfalder normalt, hvis funktionen ophører, og er som udgangspunkt pensionsgivende.

Øvrige tillæg

Garantiløn er centralt aftalt. Garantitillægget sikrer en bestemt løn, hvis man opfylder et anciennitetskrav. Anciennitetskravet fremgår af den enkelte overenskomst/aftale. Garantilønsbestemmelsen træder kun i kraft, hvis den ansatte ikke har opnået lokalt aftalt løn, der sammen med grundlønnen mindst svarer til garantilønnen.

Resultatløn aftales lokalt og gives udover grundløn og eventuel funktionsløn og kvalifikationsløn. Resultatløn baseres på opfyldelse af fastsatte mål af enten kvantitativ eller kvalitativ karakter. Resultatløn kan knytte sig til en afgrænset eller konkret opgave.

Overgangstillæg. Ved overgang til nyt lønsystem i 1997. , blev det aftalt, at alle som minimum skulle bevare den hidtidige løn. Ved indplacering i det nye lønsystem kunne der ydes et overgangstillæg til den ansatte, hvis lønnen i den nye indplacering ikke svarede til den hidtidige løn. Tillægget bortfalder ved stillingsskift.

Andre tillæg. Der findes andre tillæg, der ikke falder i ovennævnte kategorier, f. eks åremålstillæg, rådighedstillæg, undervisningstillæg mv.

Genetillæg

Genetillæg er tillæg for arbejde på generende tidspunkter eller med særlige opgaver. Der er oftest forskellige satser for aftenarbejde, natarbejde, weekendarbejde, helligdagsarbejde mv. Tillæggene er aftalt i de enkelte overenskomster/aftaler, og genetillæg er ikke en del af den faste løn. Det er som regel en timesats, der kommer til udbetaling, når medarbejderen er på arbejde på de tidspunkter, der aftalt i overenskomsten eller arbejder med den særlige opgave.

Merarbejde og overarbejde

Hvis der i en periode arbejdes mere end den aftalte gennemsnitlige arbejdstid kan der være tale om merarbejde. Om det er tilfældet er op til en konkret vurdering på den enkelte arbejdsplads.

Overarbejde er traditionelt knyttet til job, hvor det er aftalt, hvornår arbejdstiden begynder, og hvornår den slutter.

Reglerne om merarbejde og overarbejde samt kompensation herfor fremgår af den enkelte overenskomst/aftale.

Særlig feriegodtgørelse

Den særlige feriegodtgørelse er aftalt som en procentsats af den ferieberettigede løn. Den særlige feriegodtgørelse i kommuner og regioner er 1,95 pct. for de fleste grupper. I lønstatistikken bliver den særlige feriegodtgørelse indregnet pr. måned, men i praksis udbetales beløbet med lønnen for april måned.

Nogle personalegrupper optjener feriepenge i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse. For de grupper indgår en beregnet særlig feriegodtgørelse.

Pension

I statistikken omfatter pension det samlede pensionsbidrag, det arbejdsgiverbetalte ATP-bidrag samt supplerende pension og gruppelivspræmie for tjenestemænd. For tjenestemænd omfatter pension et beregnet pensionsbidrag, som beregnes på grundlag af det centralt aftalte pensionsbidrag for tilsvarende overenskomstansatte.

Arbejdstid

For langt de fleste grupper er den aftalte gennemsnitlige arbejdstid 37 timer om ugen svarende til 1924 timer om året eller 160,3 timer pr. måned. Det betyder, at arbejdstiden i perioder kan være mere eller mindre end 37 timer, men at den set over tid skal være 37 timer i gennemsnit. Den periode som arbejdstiden opgøres i forhold til kaldes normperiode. Den er typisk en måned, men kan også være kortere eller længere, og kan i nogle tilfælde være aftalt lokalt.

Nogle grupper er ansat uden højeste tjenestetid, og er i et vist omfang forpligtet til at udføre arbejde udover 37 timer om ugen. Omfanget og evt. honorering fremgår af den enkelte overenskomst.

Frokostpause er inkluderet i de 37 timer, og må vare 29 minutter. Pauser under ½ times varighed kan holdes i arbejdstiden.

Aftalt tid

Aftalt tid er det antal timer, der er fastsat i den enkelte overenskomst/ansættelsesaftale.

Præsteret tid

I nogle lønstatistikker opgøres lønnen i forhold til den præsterede tid. Her er der tale om de timer, hvor den ansatte faktisk udfører arbejdet. Det vil sige at sygdom, ferie, barsel og andet fravær fratrækkes den aftalte tid.

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk