Overenskomsterne er i reglen indgået, så de gælder for en bestemt periode, f.eks. 2 år eller 3 år. Når perioden udløber skal overenskomsterne fornyes, hvilket parterne forbereder sig på i god tid inden overenskomsterne udløber.

Hver især drøfter parterne hvilke krav, de skal stille til den nye overenskomst, og parterne fastlægger i fællesskab en plan for, hvordan forhandlingerne skal forløbe. Det fører som regel – men ikke altid – frem til et forlig, som parterne så hver især skal have godkendt. På arbejdstagerside i reglen ved urafstemning blandt medlemmerne. På arbejdsgiverside oftest ved kompetent forsamling, for eksempel i KL’s bestyrelse.

De centrale forhandlinger på det offentlige område sker mellem de faglige organisationers forhandlingsfællesskaber (f.eks. Forhandlingsfællesskabet) og arbejdsgiverne (f.eks. KL). Temaerne her er forhold, der gælder for alle ansatte inden for forhandlingsfælleskabet for eksempel generelle lønforhøjelser, barsel og ferie.

Organisationsforhandlinger foregår mellem de enkelte faglige organisationer og arbejdsgiver, såsom mellem 3F og KL. Temaerne her er forhold der vedrører medlemmer af den enkelte faglige organisation, for eksempel arbejdstid.

De lokale forhandlinger kan foregå på forskellige niveauer. Det kan være en fællestillidsrepræsentant i en kommune, der laver aftaler der gælder for hele kommunen. Eller en institutionsledelse og institutionens tillidsrepræsentant, der laver en aftale, der gælder for institutionen. Aftalerne omfatter enkelte medarbejdere eller grupper af medarbejdere, og er ofte aftale om løn – kvalifikations-, funktions- eller resultatløn.