Lønsumsstyring 

Udgivet: 17-10-2011 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A
LÆS TEKST
Lønsumsstyring

Resumé

MED-organerne skal ikke forhandle løn. Det er organisationernes opgave. Men MED-organerne skal drøfte grundlaget - lønsumsstyringen. Det skal indgå i budgetbehandlingen, og der skal derudover være en drøftelse om lønpolitikken i det øverste MED-organ.

Lønsumsstyring er mange ting. I nogle kommuner medfører lønsumsstyring, at bindinger mellem løn og øvrige driftsudgifter er ophævet og at man dermed er gået over til "totalrammestyring". I andre kommuner har man ikke mulighed for overførsel mellem løn- og driftskonti.

Når to kommuner derfor begge erklærer, at de arbejder med lønsumsstyring, kan der være stor forskel på, hvad der ligger bag denne styring, hvilket ofte medfører nogen forvirring om begrebet lønsumsstyring. Afgørende forhold for, hvor på "styringsskalaen" kommunen befinder sig, er bl.a.:

  • Økonomiske frihedsgrader - fx overførselsadgange mellem årene og mellem forskellige budgetrammer ( som fx løn og øvrige driftsudgifter)?
  • Personalemæssige frihedsgrader - fx kompetence til at forhandle løn?
  • Fremskrivning af lønsummer - tager fremskrivningen udgangspunkt i en lønsum eller i normeringer. Hvis det er lønsummen, hvordan reguleres der for pension, anciennitetsbestemte tillæg m.v?
Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk