Få indflydelse på budgettet - kommuner 

Udgivet: 04-10-2011 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A

Resumé

Der er mange muligheder for at få indflydelse på budgettet. Kommunerne vedtager hvert år i oktober det næste års budget, men allerede i foråret kan man stille spørgsmål og komme med forslag til budgettet på de enkelte sektor- og opgaveområder.

Budgettet definerer hvor mange penge, der skal bruges på ældrepleje, børnepasning, administration, teknik og service samt alle de andre kommunale opgaver.

Det er vigtigt at have fokus på budgetterne, fordi de er omdrejningspunktet i den kommunale varetagelse - det er her, kommunalbestyrelsen beslutter, om opgaverne opprioriteres eller nedprioriteres, og om der skal oprettes nye stillinger eller skæres ned.

MED-hovedudvalget aftaler retningslinjer for behandling af budgettet. Efter hvert års budgetarbejde kan det være en god idé at overveje, om der er behov for at ændre på procedureretningslinjerne der definerer budgetarbejdet.

Der kan udstikkes tre overordnede anbefalinger for at få mere indflydelse på budgettet: Få aftalt de pligtige retningslinjer for budgetbehandling, brug retten til at mødes med den politiske ledelse om budgettet og aftal et årligt møde med den politiske ledelse om spørgsmål, der ikke handler om økonomi.

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk