Udvalgsinddragelse ved besparelser 

Udgivet: 31-12-2012 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A

Resumé

Hvis der foreslås besparelser, som vil resultere i afskedigelser, skal de forskellige udvalg i MED-systemet behandle sagen. Her følger en skitsering af det optimale forløb for medinddragelse.


Hovedudvalget vil drøfte besparelserne og se på hvordan sagen skal drøftes med de berørte institutioner eller afdelinger. Områdeudvalget vil drøfte de personalemæssige konsekvenser, som vil følge besparelserne. Institutions- eller afdelingsudvalget vil ligeledes drøfte de personalemæssige konsekvenser, men ud fra den enkelte institutions eller afdelings syn. Herefter vil Hovedudvalget begynde forhandlinger om besparelserne, ud fra hvad der er blevet drøftet i de underliggende MED-udvalg.


Efter en beslutning om besparelser er blevet truffet, vil Hovedudvalget fremlægge en redegørelse for kommunalbestyrelsen, som blandt andet indeholder omfanget af besparelserne. Derudover vil Hovedudvalget drøfte forholdene omkring afskedigelserne af de berørte medarbejdere, herunder blandt andet en tryghedsaftale. På institutions- og afdelingsniveau vil man beslutte en proces og en tidsplan for gennemførslen af besparelserne, og drøfte hvordan arbejdspladsen kan genoprettes efter afskedigelserne. Herefter evaluerer udvalget indsatsen, og sender deres evaluering til Hovedudvalget.

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk