Det gule kort! 

Udgivet: 31-12-2012 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A

Hvordan skal medarbejdersiden reagere, hvis der er sket et brud på informationspligten? Her kan du læse eksempler på hvordan I kan løse problemer med brud på informationspligten.

Hvis I er et MED-hovedudvalg:

Hvad er der sket?

 

Hvad gør I:

Kommunalbestyrelsen eller Økonomiudvalget har besluttet at lukke en institution uden at informere og drøfte med medarbejdersiden.

Medarbejderrepræsentanterne laver, en skriftligt anmodning til ledelsen om, at forpligtelsen skal overholdes, så snart man er blevet gjort opmærksom på beslutningen.

I den skriftlige anmodning kan I skrive: ”I henhold til MED-rammeaftalens § 21 stk. 1 (§ 20 stk. 1 på det regionale område), skal vi anmode ledelsen om at overholde MED-rammeaftalens § 7 stk. 4 – 6 (informationspligten), i forbindelse med kommunalbestyrelsens beslutning af (dato) vedr. (institutionens navn). Denne anmodning er afleveret til (navn på kommunaldirektør eller anden person i direktionen) den (dato på det tidspunkt, hvor denne anmodning er afleveret)”.

Ledelsen har herefter 1 måned til at omgøre beslutningen og lade sagen gå om. Det betyder, at beslutningen først skal drøftes i MED-systemet, og derefter skal der træffes en fornyet beslutning i kommunalbeslutningen. Kommunalbestyrelsen skal her inddrage referaterne fra de drøftelser, der har fundet sted i MED-systemet, i deres beslutningsgrundlag. 

Ledelsen og kommunalbestyrelsen vælger IKKE at lade sagen gå om.

Hovedudvalget skal drøfte muligheden for en passende godtgørelse for bruddet på MED-aftalen.

Hvis I ikke kan blive enige om, hvorvidt der er et brud, eller hvis I ikke kan blive enige om størrelsen på godtgørelsen eller anvendelsen af godtgørelsen, så skal sagen sendes til de centrale parter.

I skal beskrive sagen og sende den til KTO og KL.

I beskrivelsen skal det fremgå, hvad der (ikke) er sket i MED-systemet i forbindelse med beslutningen om at lukke institutionen. Med beskrivelsen sender I også dagsorden og referater af MED-udvalgsmøder samt dagsorden og referater af kommunalbestyrelsesmøder.

Medsend også referater fra MED-udvalgsmøder, hvor sagen burde have været drøftet, men ikke er blevet det.

Hvis I er et MED-udvalg på en institution (eller på område/forvaltningsniveau):

Hvad er der sket?

Hvad gør I:

Det er besluttet at lukke institutionen, men det har ikke været  informeret og drøftet i MED-udvalget.

I får pludselig besked om, at man har valgt at lukke institutionen:

I henvender jeg med det samme til næstformand og formand for jeres eget MED-udvalg samt til MED-hovedudvalget. Skriv en mail til dem begge, hvori I skriver:

”I henhold til MED-rammeaftalens § 21 stk. 1, (§20 stk. 1 på det regionale område) skal vi anmode ledelsen om at overholde rammeaftalens § 7 stk. 4 – 6, i forbindelse med kommunalbestyrelsens beslutning af (dato) vedr. (institutionens navn). Denne anmodning er afleveret til (navn på kommunaldirektør og/eller andre ledere, der modtager jeres mail) den (dato på det tidspunkt, hvor denne anmodning er afleveret)”.

I mailen skriver I, at I forventer svar på jeres henvendelse hurtigst muligt.

Hvis I ikke har hørt fra næstformanden eller formanden fra MED-hovedudvalget efter 3 dage, så kontakt jeres næstformand pr. telefon og/eller kontakt et af de øvrige MED-hovedudvalgsmedlemmer, så I er sikre på, at de har modtaget jeres henvendelse.

Send også mailen c.c. til jeres lokale faglige organisationer, så de også er informeret. Det er vigtigt, fordi de vil modtage en orientering i forbindelse med evt. afskedigelser.

Senest redigeret september 2014

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk