Evaluering af den lokale MED-aftale 

Udgivet: 06-08-2012 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A

I forbindelse med evaluering af den lokale MED-aftale, er det vigtigt, at såvel MED-organisationen og dens repræsentanter samt de lokale forhandlingsberettigede parter, inddrages i evalueringen.

MED-organisationen og dens repræsentanter skal forholde sig til, hvordan MED-arbejdet i kommunen/regionen fungerer. Er der sammenhæng i systemet? Får man den rette indflydelse? Kan MED-organisationen bruges til at udvikle samarbejde aktivt? Osv.

De forhandlingsberettigede organisationer kan foretage ændringer i den lokale MED-aftale – det er der ingen andre der kan.

Det er derfor vigtigt, at der er en dialog mellem MED-hovedudvalget og de forhandlingsberettigede organisationer således, at de ændringsforslag som måtte komme fra MED-organisationens repræsentanter kan indgå i forhandlingerne.

Desuden er det vigtigt, at de forhandlingsberettige organisationer, vurderer den samlede MED- aftale – der er altid noget, der kan beskrives bedre eller en paragraf, der kan udfyldes bedre. Herunder eksempelvis spørgsmål som arbjdsmiljøarbejdet, TR-vilkår og MED-uddannelse.

Det er ikke nødvendigt at opsige en lokal MED-aftale for at tilføje eller ændre i aftalen. For så vidt at de lokale parter (de forhandlingsberettige organisationer og kommunen/regionen) er enige om at lade aftale løbe uændret videre i forhandlingsforløbet, kan man foretage de ændringer, der kan opnås enighed om.

Ændringerne kan indskrives i selve aftalen, eller optages som bilag til aftalen.

I begge tilfælde skal det endelige dokument underskrives af begge parter, og det skal angives, hvornår ændringerne træder i kraft.

I dette notat er der inspiration til evalueringen i MED-organisationen samt en gennemgang af de områder, som den lokale aftale som minimum bør indeholde.

Endelig er der et forslag til MED-aftalens arbejdsmiljødel.

God fornøjelse

Evaluering i MED-organisationen

Spørgsmål til MED-udvalgene:

Hvad virker godt i MED-systemet?
Hvad virker mindre godt?
Hvad skal der til, hvis systemet skal blive bedre?

Hvordan er samarbejdet i dit MED-udvalg?
Hvad er godt?
Hvad er mindre godt?

Kender du teksten i kommunens MED-aftale?
Kender du opbygningen af MED-systemet?
Har du forslag til ændringer?

Har du fået tilbudt MED-uddannelsen?
Har du været på MED-uddannelsen?
Hvor mange dage var uddannelsen på?

Hvordan behandler i arbejdsmiljøarbejdet i dit MED-udvalg?
Hvad virker godt?
Hvad virker mindre godt?
Hvad skal der til for at gøre det bedre?

Spørgsmål til TR og SiR:

Har du tid til arbejdet i MED-systemet?
Bakker dine kolleger op om dit arbejde i MED-systemet?

Spørgsmål til lederen:

Bruger du aktivt MED-systemet i dine ledelsesbeslutninger
Hænger ledelsesgrundlaget (ledelsesværdierne) sammen med kravene om, at du skal drøfte en række ledelsesmæssige spørgsmål med medarbejderrepræsentanterne i MED-systemet før du kan træffe en beslutning?

Evaluering af selve aftaleteksten i den lokale MED-aftale

Kapitel 1. Rammeaftalens område, formål m.v

§ 1. Område

Omfatter aftalen institutioner eller virksomheder som ikke kan være omfattet af kommunen som arbejdsgiver?

Enkelte aftaler omfatter fælleskommunale virksomheder. En konstruktion der principielt ikke kan lade sig gøre, hvis den fælleskommunale virksomhed har sin egen bestyrelse.

§ 2. Formål

Hvorledes er formålet med den lokale aftale beskrevet?

Formålsparagraffen i MED-Rammenaftalen § 2 stk. 1 og 2 kan ikke fraviges, men forhandlings organet skal fastlægge et formål på grundlag af rammeaftalens bestemmelser i henhold til rammeaftalens § 4.

§ 3. Lokale aftalemuligheder

Arbejdsmiljø – organisering af sikkerheds- og sundshedsarbejdet

Der kan aftales en anden organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Hvis det aftales, skal aftalen som minimum indeholde følgende elementer:

1. Beskrivelse af de aktiviteter og metoder der kan anvendes med henblik på at sikre, at den ændrede organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen.

2. Angivelse af en procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen på virksomheden

3. Angivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder arbejdsledernes og de øvrige ansattes deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet

4. Angivelse af, hvordan virksomhedsaftalen kan ændres og opsiges

5. Oversigt over den aftalte organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i form af en organisationsplan

Arbejdsmiljøarbejdet generelt set

Er det beskrevet, at arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes og effektiviseres?

Formålet med at aftale en anden organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal være, at arbejdet herved styrkes og effektiviseres.

Hvilke aktiviteter/metoder skal anvendes i arbejdsmiljøarbejdet?

Den lokale aftale skal i hovedtræk beskrive, hvilke aktiviteter/metoder der skal anvendes for at sikre, at den ændrede organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen.

Indeholder aftalen en redegørelse for, hvordan MED-aftalen vil blive gennemført og siden fuldt op i forhold til arbejdsmiljøarbejdet?

Lokalaftalen skal konkret angive en procedure for gennemførelse og opfølgning af aftalen i kommunen. Dette kan bl.a. ske ved opstilling af en tidsplan for, hvornår de enkelte aktiviteter skal foreligge, og en løbende evaluering af mål og midler.

Beskriver aftalen, hvordan opgaver og funktioner fordeles i forhold til arbejdsledernes og de øvrige ansattes rolle i arbejdsmiljøarbejdet?

Lokalaftalen skal konkret angive, hvordan arbejdsmiljøopgaverne varetages, herunder arbejdsledernes og de øvrige ansattes deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet. Det vil sige, at forhandlingsorganet skal fastlægge, hvilke fora der fremover skal varetage de opgaver, som er beskrevet i bekendtgørelsen og i At-anvisning 6.1.0.4.

Eksempler på opgaver, der i henhold til bekendtgørelsen varetages af sikkerhedsudvalget

- Planlægning, ledelse og koordinering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

- Rådgivning ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

- Sikring af rammerne for, at sikkerhedsgrupperne orienteres og vejledes om arbejdet.

- Sikring af rammerne for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion af de ansatte.

Eksempler på opgaver, der i henhold til bekendtgørelsen varetages af sikkerhedsgruppen

- Holde sikkerhedsudvalget underrettet om arbejdsmiljømæssige problemer

- Kontrol med, at arbejdsforholdene er sikkerhedsmæssige fuldt ansvarlige

I praksis kan dette minimumskrav opfyldes ved, at forhandlingsorganet fastlægger, hvem der fremover skal varetage sikkerhedsgruppernes og sikkerhedsudvalgenes opgaver kombineret med en liste over opgaver.

Er der en organisationsplan som dækker sikkerheds- og sundhedsarbejdet?

Er de selvejende institutioner selvstændigt beskrevet i organisationsplanen?

De selvejende organisationer har et selvstændigt arbejdsgiveransvar i forhold til arbejdsmiljøloven, derfor skal de særskilt fremgå af organisationsplanen som selvstændig organisation i forhold til arbejdsmiljøorganiseringen.

Opsigelse og genforhandling af aftalen

Er der i opsigelsesbestemmelserne angivet en organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i tilfælde af, at man ikke opnår enighed om en ny MED-aftale?

Det skal konkret angives, hvordan aftalen kan ændres og opsiges.
Den lokale MED-aftalen skal jf. § 3, stk. 5, indeholde en beskrivelse af, hvilke konsekvenser en opsigelse af aftalen vil få for sikkerheds- og samarbejdsorganisationen – altså en positiv tilkendegivelse af, hvilke regler der skal gælde, hvis der ikke kan opnås enighed om en ny lokal MED-aftale.

Hvem har forhandlingsretten, hvis aftalen skal genforhandles?

Jf. protokollat om indgåelse af lokale aftaler om medindflydelse og medbestemmelse, fremsættes opsigelse af eller forslag til ændringer af den lokale aftale i hovedudvalget.

Herefter tager de lokale parter hver især stilling til, hvem der så skal repræsentere dem i den lokale forhandling om en ny lokal MED-aftale. De lokale forhandlinger foretages af forhandlingsorganet, som har kompetence til at indgå en ny lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse.

Er der aftalt evaluering af aftalen?

Jf. rammenaftalen er der ingen krav om evaluerings af den lokale MED-aftalen.
Men evalueringer kan være med til at sikre, at form, indhold og struktur for den lokale medindflydelse og medbestemmelse til stadighed kan følge med i udviklingen af såvel kommunens struktur og værdier, som af de muligheder der måtte være for at forbedre medarbejdernes indflydelse.

Er der også taget højde for, at såvel hovedudvalg som forhandlingsorgan har en rolle i evalueringen?

Er resten af MED-organisationen inddraget i evalueringen?

Underskrift af aftalen

Er aftalen underskrevet af de forhandlingsberettigede organisationer:
LO
FTF
AC

§ 4: Strukturen for medindflydelse og medbestemmelse

I modsætning til SU-aftalen indeholder MED-rammeaftalen ikke en endelig struktur for den lokale aftale. Der er dog en lang række krav til strukturen, som skal opfyldes og udfyldes i den lokale aftale. Strukturen fastlægges på grundlag af principperne i rammeaftalens § 4.

Jf. § 4. stk. 1-7 i rammeaftalen skal følgende grundforudsætninger opfyldes:

  • Der skal være tale om ét sammenhængende system
  • Systemet skal matche ledelsesstrukturen
  • Udvalgsstrukturen skal tilgodese kommunens behov for en struktur, der medvirker til en sammenhæng mellem ressourceforbruget og de resultater, der skabes,
  • Udvalgsstrukturen skal tilgodese medarbejdernes behov for en struktur, der giver en reel mulighed for indflydelse,
  • Medarbejderrepræsentationen i udvalgsstrukturen skal som udgangspunkt baseres på hovedorganisationerne og afspejle personalesammensætningen,
  • Udvalgenes sammensætning baseres som hovedregel på valgte tillidsrepræsentanter,
  • I alle kommuner skal der etableres et hovedudvalg,
  • Hovedudvalget er det øverste udvalg for udøvelse af medindflydelse og medbestemmelse i kommunen,
  • Hovedudvalget er som udgangspunkt også hovedsikkerhedsudvalg for hele kommunen
  • Strukturen skal opfylde arbejdsmiljølovens bestemmelser, hvis MED-organisationen har integreret sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

I den lokale aftale skal det også fastlægges, hvorvidt medindflydelsen og medbestemmelsen på de enkelte niveauer skal ske gennem udvalg, personalemøde, som led i et samarbejde mellem ledelsen og den enkelte medarbejderrepræsentant eller på andre måder.
Ligeledes skal der i henhold til arbejdsmiljølovgivningen være en beskrivelse af i, hvilke udvalg arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter integreres i strukturen.

Er strukturen korrekt beskrevet i henhold til arbejdsmiljøloven?

Har man i aftalen fastsat et minimum for antal af medarbejdere på arbejdspladsniveau, før man må oprette et MED-udvalg? 

Et sådant minimum er absolut ikke nødvendigt – i det gamle SU-system er det fastsat at man skal være over 25 ansatte før der skal oprettes et SU.
I en MED-organisation bør det være mere fleksibelt og eksempelvis afgøres af institutionen selv, hvorvidt man ønsker at afholde personalemøder med MED-status eller man ønsker nedsat et MED- udvalg.

Hvorledes udpeges eller vælges der medarbejderrepræsentanter til de forskellige udvalgsniveauer i MED-organisationen?

I Rammeaftalen er der ikke taget stilling til, hvorvidt medarbejderrepræsentanterne vælges af medarbejderne i kommunen eller de udpeges af de lokale faglige organisationer (FTF, LO(OAO) og AC.

Hvor mange sidder der i hovedudvalget og hvem repræsenterer de?

I henhold til rammeaftalen bør den lokale aftale fastlægge størrelse og sammensætning af hovedudvalget.

Hvordan er der skabt en sammenhængende struktur?

Opbygningen af strukturen indbefatter også, at man tager stilling til, hvor mange niveauer MED- systemet skal bygges op i samt på, hvilke niveauer og områder man ønsker at integrere sikkerheds- og sundhedsarbejdet. I henhold til rammeaftalen skal man sikre en sammenhængende struktur, men strukturen kan have forskellige modeller inden for eksempelvis forvaltningsgrenene.
Således kan man have integreret arbejdsmiljøarbejdet på alle niveauer i MED-udvalgene i en forvaltning, men i en anden forvaltning kan strukturen indebære, at der er samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg.

Hvor mange niveauer er strukturen bygget op i?

Er det i henhold til ledelsesstrukturen?

En- eller tostrenget struktur?

Kapitel 2. Medindflydelse og medbestemmelse

§ 8. Retningslinier

Er der udarbejdet retningslinier i henhold til § 8?

Udarbejdelse af retningslinier er en af hjørnestenene i MED-systemet, der udarbejdes typisk retningslinier for områder som arbejdsmiljø- ligestilling- familie- og seniorpolitik, ansættelser, afskedigelser, efteruddannelsesaktiviteter osv..

Desuden skal der aftales retningslinier for proceduren for drøftelse af

1. budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold,

2. kommunens personalepolitik, herunder ligestillingspolitik,

3. de overordnede retningslinier for efter- og videreuddannelse af medarbejdere, herunder generel uddannelsesplanlægning,

4. større rationaliserings- og omstillingsprojekter.

Endelig skal der aftales retningslinier for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere og forebygge arbejdsbetinget stress.
I den lokale aftale kan fastlægges, at der i medindflydelses- og medbestemmelsessystemet kan aftales yderligere retningslinier.

§ 7. Information og høring

Er der tilføjet bestemmelser ud over § 7 fra rammeaftalen?

I Rammeaftalens § 7 er EU-direktivet vedr. information og høringsbestemmelserne implementeret. Rammeaftalens § 7 er grundstenen i medarbejderrepræsentanternes ret til at blive informeret samt ret til at drøfte ledelsens indstillinger forinden beslutning. Informationsforpligtigelsen betyder, at der er en gensidig forpligtigelse til at drøfte alle spørgsmål, som har betydning for arbejds- personale- og arbejdsmiljømæssige forhold.

§ 9. Hovedudvalget

Er der indgået aftale møde med politikere?

Denne bestemmelse blev indført i MED-rammeaftalen, med henblik på at sikre en dialogmulighed mellem politikerne og medarbejderrepræsentanterne, således som der tidligere havde været tradition for i koordinationsudvalgene.

MED-uddannelsen

Er der indgået aftaler om MED-uddannelsen?

Der er en pligt til at uddanne ledere og medarbejdere i MED-systemet med henblik på en kvalificeret varetagelse af opgaver.
De centrale parter har udviklet en MED-uddannelse, som gennemføres af undervisere, der er udpeget og udannet af parterne. Kommunerne kan rekvirere MED-uddannelsen gennem PUF (Parternes Uddannelsesfællesskab).

Hvis man ønsker en anden uddannelse end den som PUF tilbyder, skal man have indgået en lokal uddannelsesaftale enten i forhandlingsorganet eller efterfølgende i hovedudvalget.

Til de lokale parter, som har valgt at indgå en lokal uddannelsesaftale, tilbyder PUF en uddannelse til de undervisere som hovedudvalget har udpeget til at forestå MED-uddannelsen i kommunen.

Er hovedudvalget indskrevet i aftalen som øverste ansvarlig for gennemførelsen af MED- uddannelsen?

Det kan også aftales, at hovedudvalget skal tillægges yderligere opgaver som f.eks. sikring af, at repræsentanterne i medindflydelses- og medbestemmelsessystemet får den fornødne uddannelse.

Kapitel 3. Tillidsrepræsentanter

Bestemmelserne i rammeaftalens kapitel 3 kan kun ændres ved indgåelse af lokal-TR-aftale mellem arbejdsgiverparten og den enkelte lokale forhandlingsberettigede organisation.

Medarbejderrepræsentantvilkår

Er der forhandlet vilkår for medarbejderrepræsentanterne?

I rammeaftalen står der at, hvis der i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale sker en væsentlig ændring af medarbejderrepræsentanternes vilkår, skal der forhandles vilkår for medarbejderrepræsentanterne i forbindelse med, at der forhandles en MED-aftale.
Vilkår som kan aftales i forbindelse med indgåelse af MED-aftalen er:

Tid
IT
Kontor
Mødefaciliteter
Andet

Er der forhandlet kompensation til institutionsniveauet for medarbejderrepræsentanternes deltagelse i møder?

Hvem dækker vilkårsaftalen – medarbejderrepræsentanterne generelt?

Tillidsrepræsentanterne?

Sikkerhedsrepræsentanterne?

Er der indgået aftale om næstformandens vilkår?

Inspiration til en virksomhedsaftale

En virksomhedsaftale er den integrering af arbejdsmiljøarbejdet, som kan ske i en MED-aftale. I dag har alle MED-kommuner og regioner integreret arbejdsmiljøarbejdet i MED-aftalen. Ordet virksomhedsaftale kommer fra lovgivningen – der skal være en aftale der dækker hele kommunen/regionen og den skal indgås i forbindelse med indgåelse af MED-aftalen.
MED-hovedudvalget kan altså ikke indgå aftalen.

Arbejdsmiljø kapitel til MED-aftale for Mønster Kommune

Udgangspunktet for lokalaftalen i Mønster Kommune er, at arbejdsmiljøarbejdet varetages i en enstrenget struktur for medindflydelse- og medbestemmelse i henhold til de muligheder, som er indeholdt i beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde samt MED-rammeaftalen.

Det er et krav i bekendtgørelsen, at MED-aftalen som minimum skal indeholde følgende elementer:

  • En beskrivelse af de metoder og aktiviteter, der fremover vil blive anvendt for at styrke og effektivisere det praktiske arbejde med sundhed og sikkerhed
  • Angivelse af, en procedure for gennemførelse og opfølgning på lokalaftalen
  • Angivelse af, hvordan opgaver og funktioner vil blive varetaget på alle niveauer i MED- og sikkerhedsorganisationen
  • En organisationsplan, der indeholder en oversigt over den aftalte organisering
  • En angivelse af, hvordan lokalaftalen kan ændres og opsiges

 

Det der kan ændres ved oprettelsen af en enstrenget struktur er udelukkende måden, hvorpå arbejdsmiljøarbejdet organiseres. Lokalaftalen skal således beskrive, hvem der i den nye organisering varetager de opgaver og funktioner, som normalt påhviler sikkerhedsgrupper, sikkerhedsudvalg og hovedsikkerhedsudvalg.

Lokalaftalen indebærer ikke en fravigelse i det daglige arbejde fra det ansvar og de pligter og rettigheder, som følger af den enkelte medarbejders funktion på arbejdspladsen, hvad enten man er arbejdsgiver, arbejdsleder eller ansat.

Det er fortsat arbejdsgivers ansvar, at der er et sikkert og sundt arbejdsmiljø i henhold til arbejdsmiljøloven.

Det er hensigten, at arbejdsmiljøarbejdet skal være offensivt med fokus på det forebyggende, således af arbejdsmiljøet på alle niveauer i organisationen er på forkant med udviklingen.

Arbejdsmiljøarbejdet bygger på et forpligtende samarbejde og planlægning mellem ledere og medarbejdere i kommunen.

Sikkerhedsgrupperne er omdrejningspunktet i det daglige arbejdsmiljøarbejde på de enkelte arbejdspladser. Det er herfra, alt arbejde omkring arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads skal udgå.

Det samlede arbejdsmiljøarbejde planlægges, ledes og koordineres i et samspil mellem Hovedudvalget, Områdeudvalgene og de lokale MED-udvalg og arbejdspladser.

Det er en forudsætning at forhold, der ikke kan løses i henhold til den konkrete ledelseskompetence, løftes aktivt videre i enten ledelses- og/MED-systemet. Det er ikke tilstrækkeligt at forvente, at sagen tages op i kraft af videresendelse af referater.

Formål

Mønster Kommune ønsker at arbejdsmiljøforhold og udviklende arbejdspladser medvirker til at fastholde og rekruttere kvalificerede medarbejdere, samt at arbejdsmiljøarbejdet aktivt medvirker til at nedbringe stress og sygefravær.
Det lokale arbejde med sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal være offensivt – modsat hændelsesorienteret – således, at arbejdsmiljøarbejdet på alle niveauer er på forkant med udviklingen, og således at Mønster Kommune er blandt de førende kommuner i forhold til udviklingen på arbejdsmiljøområdet.

Dette skal ske ved:

  • At det psykiske arbejdsmiljø integreres i arbejdsmiljøindsatsen
  • At skabe sunde og udviklende job
  • At reducere arbejdsbetingede sygdomme og sygefravær
  • At fjerne risici, der kan føre til arbejdsulykker og nedslidning
  • At kunne fastholde medarbejdere, der har pådraget sig helbredsskavanker
  • At arbejdsmiljøhensyn gøres til rutine i den daglige arbejdsplanlægning og arbejdstilrettelæggelse
  • At arbejdsmiljøhensyn inddrages ved udvikling og ændring af arbejdets organisering
  • At der sker løbende evaluering af arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøindsatsen
  • At arbejdsmiljøhensyn inddrages i forbindelse med nybyggeri, ombygninger og ved kommunale indkøb.
  • At kommunen jævnligt sammenligner sig med andre kommuner og virksomheder, med henblik på til stadighed at udvikle arbejdsmiljøarbejdet.
  • At der foretages en ulykkeanalyse på anmeldte arbejdsulykker/skader.

Stk. 1 – Metoder og aktiviteter

Det skal i henhold til kravene i bekendtgørelsen beskrives, hvilke aktiviteter og metoder og aktiviteter som skal bidrage til en effektivisering og styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet.

Stk. 1.1. – aktiviteter

Der skal udarbejdes en risikostyringspolitik/arbejdsmiljøpolitik for Mønster Kommune inden udgangen af 2008. Denne vedtages af kommunalbestyrelsen.

Med udgangspunkt i KL og KTO’s ”Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladsen” skal der udarbejdes retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress. Disse retningslinjer skal ses i sammenhæng med kommunens redegørelse for sammenhængen mellem ressourcer og arbejdsmængde.

Ligeledes skal der udarbejdes retningslinjer for opfølgning på Arbejdspladsvurderingerne. Arbejdspladsvurderinger skal finde sted hvert andet år, og i tilknytning til skal der foretages trivselsmålinger i henhold til ovenstående aftale mellem KL og KTO.
Hovedudvalget skal igangsætte arbejdet med disse retningslinjer i MED-organisationen inden udgangen af 2008.

Ved større omstillings processer eller væsentlige ændringer i arbejdets udførsel skal der foretages en ny arbejdspladsvurdering.

Der udpeges en sikkerhedsleder, der varetager kommunens arbejdsmiljøarbejde i samarbejde med MED-organisationen og sikkerhedsgrupperne. Hovedudvalget udarbejder en funktionsbeskrivelse inden udgangen af november 2008.

I forbindelse med risikoregnskabet indgår statistik over arbejdsulykker og fravær samt omkostninger forbundet hermed.
Der udarbejdes kvartalsvise sygefraværsstatistikker, med det formål at sætte fokus på arbejdsbetinget sygefravær.
Der udarbejdes handlingsplaner for arbejdsfastholdelse i forbindelse med arbejdsbetinget sygefravær.
Med udgangspunkt i rapporten og arbejdsmiljøpolitikken udvælger hovedudvalget hvert år et særligt indsatsområde, der understøtter arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne.
Der afholdes 1 årligt møde mellem hovedudvalget og sikkerhedsgrupperne. Til mødet udarbejdes en årlig beretning for arbejdsmiljøarbejdet.

Sikkerhedslederen skal sørge for, at relevant materiale (lovgivning, aftale og informationsmateriale) formidles til MED-organisationen og sikkerhedsgrupperne.

Referater af møder i MED-organisationen på alle niveauer skal være tilgængeligt på intranettet.

Der udarbejdes statistikker over arbejdsulykker, arbejdsskader og fravær på de enkelte institutioner og for kommunen som helhed.

Stk. 1.2. – metoder

Arbejdspladsvurdering og handleplaner er en grundlæggende metode i arbejdsmiljøarbejdet på den enkelte arbejdsplads.
Områdeudvalgene følger arbejdspladsvurderingerne og sikre at der følges op i henhold til de vedtagne retningslinjer for opfølgning på arbejdspladsvurderingerne.

Ved udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger er der metodefrihed på den enkelte arbejdsplads, under hensyntagen til de af områdeudvalget eller hovedudvalget indgåede retningslinjer.
Disse retningslinjer vil indeholde krav til udformning af handleplaner.
Områdeudvalgene gør status på APV-arbejdet og hovedudvalget udarbejder en samlet status over
APV og handleplaner.

Ved enhver ny-, om- og tilbygning på de enkelte arbejdspladser inddrages sikkerhedsgruppen og MED-udvalget systematisk i projektet fra start til slut. Blandt andet ved deltagelse i byggemøder. Sikkerhedsgruppens medlemmer inddrages fra start. Ved nybygning, hvor der ikke er dannet sikkerhedsgruppe, inddrages repræsentanter fra nærmeste øvreliggende MED-udvalg.

I Mønster Kommunes lederuddannelsesprogram indgår arbejdsmiljøarbejdet som et væsentligt indhold i uddannelsen.

Hovedudvalget drøfter overordnede rammer og kriterier for, hvordan ekstern arbejdsmiljørådgivning kan/skal anvendes.

Stk. 1.3. – Ressourcer

Alle sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere skal tilmeldes uddannelse senest 4 uger efter valg og have gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse senest 8 måneder efter valg/udpegning. Alle MED-organisationens repræsentanter skal have gennemgået MED-uddannelsens 5 dage, hvoraf en dag er afsat til arbejdsmiljøarbejdet.
Denne uddannelse skal være gennemført senest 12 måneder efter valget til MED-organisationen.

Arbejdsgiver skal prioritere, at der afsættes den fornødne tid til opgavevaretagelsen for at sikre en reel mulighed for at sikkerhedsorganisationens medlemmer i det daglige kan varetage deres pligter og dermed styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet på den enkelte arbejdsplads samt på andre niveauer i MED-organisationen.

Derudover afsættes der timer til sikkerhedsrepræsentanternes forberedelse og deltagelse i MED- organisationen samt til møder med øvrige sikkerhedsrepræsentanter og de medarbejdere som vedkommende repræsenterer. Se bilag vedr. medarbejderrepræsentanternes vilkår.

For løbende at styrke og forbedre medarbejdernes sundhed og sikkerhed udarbejder hovedudvalget hvert år forslag til Økonomiudvalget til vedligeholdelser og nyinvesteringer.

Stk. 2 – gennemførelse og opfølgning

Hovedudvalget drøfter en gang om året gennemførelse og opfølgning på arbejdsmiljøarbejdet. Gennemførelsen og opfølgningen på aktiviteterne skal ske gennem de her aftalte aktiviteter og metoder.
Hvis disse aktiviteter og metoder ikke er tilstrækkelige til at sikre en effektivisering og styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet, er det hovedudvalgets forpligtigelse at tilføje de nødvendige aktiviteter og metoder til arbejdsmiljøarbejdet i kommunen.
Arbejdsmiljøarbejdet som helhed og set i relation til denne aftale evalueres hvert andet år af hovedudvalget.

I forbindelse med den årlige drøftelse mellem Hovedudvalget og kommunens politikere, skal der ligeledes drøftes budget for arbejdsmiljøarbejdet.

Stk 3 – opgaver og funktioner

Det skal beskrives, hvilke opgaver der påhviler sikkerhedsgrupperne, MED-udvalg på arbejdspladsniveau, MED-udvalg på områdeniveau samt MED-hovedudvalget.

Stk. 3.1. – sikkerhedsgrupperne

Sikkerhedsgrupperne udgøres af en arbejdsleder og den valgte sikkerhedsrepræsentant.
Sikkerhedsgruppen skal løbende arbejde for at løse sit områdes sundheds- og sikkerhedsproblemer blandt andet gennem følgende opgaver:

  • Deltage i planlægningen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på arbejdspladsen inden der træffes beslutning om væsentlige ændringer
  • Kontrollere, at arbejdsforholdene sundheds- og sikkerhedsmæssigt er fuldt forsvarlige
  • Påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed
  • Orientere de ansatte om de bestemmelser, der er fastsat til at fremme sikkerhed og sundhed
  • Være bindeled mellem de ansatte og MED-udvalget
  • Kontrollere at der ikke er unødige påvirkninger fra stoffer og materialer, men at stoffer og materialer kun bliver anvendt vha. arbejdsprocesser og metoder, der effektivt sikrer medarbejderne mod påvirkninger
  • Kontrollere at maskiner, redskaber og tekniske hjælpemidler er indrettet og bliver anvendt fuldt forsvarligt
  • Kontrollere at der gives effektiv oplæring og instruktion
  • Deltage i udarbejdelsen af APV i alle faser, herunder i vurderingen af om der er forhold i sygefraværet, der kan tilskrives arbejdsmiljøet
  • Deltage i undersøgelsen af ulykker, tilløb til ulykker, forgiftninger, sundhedsskader samt udarbejdelsen af forslag til forebyggende indsatser
  • Søge at imødegå risici i forbindelse med arbejdsmiljømæssige forhold og, hvor disse ikke kan imødegås på stedet sørge for at indberette forholdet til formanden for MED-udvalget
  • Samarbejde med MED-udvalget
  • Samarbejde med Arbejdstilsynet
  • Samarbejde med autoriseret arbejdsmiljørådgiver i tilfælde af problem- eller periodepåbud

Stk. 3.2. MED-udvalget på arbejdspladsniveau

MED-udvalget skal planlægge, lede og koordinere arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladsen, herunder sikkerhedsgruppernes arbejde. Det indebærer at udvalget:

  • Skal opstille principper for sikkerhedsgruppen eller gruppens arbejde samt sikre at sikkerhedsgruppen kan løse de fleste opgaver i det daglige
  • Forestå aktiviteter
  • Registrere områdets arbejdsmiljøproblemer
  • Rådgive kommunen om arbejdsmiljøspørgsmål
  • Planlægge arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde, herunder deltage i planlægning af ny produktion eller ændringer i den eksisterende vedrørende forhold, der har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan eksempelvis være ved udvidelser eller ombygninger, anskaffelse og ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler, indkøb og brug af stoffer og materialer og ved nye eller ændrede arbejdsgange, arbejdsprocesser og arbejdsmetoder
  • Skal planlægge, koordinere og udstikke de nærmere retningslinjer for sikkerhedsgruppens arbejde med APV samt fastlægge opgavefordelingen mellem MED-udvalget, sikkerhedsgruppen(erne) og de ansatte i forbindelse med gennemførelsen
  • Løbende kontrollere arbejdsmiljøarbejdet
  • Sikre at årsager til ulykker bliver undersøgt, og at der bliver igangsat aktiviteter, der kan hindre gentagelser
  • Fastlægge principperne for oplæring og instruktion af de ansatte
  • Udarbejde en årlig statistik over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader
  • Samarbejde med Arbejdstilsynet og evt. autoriserede arbejdsmiljørådgivere
  • Afholde møder med sikkerhedsgrupperne 2 gange årligt, hvis de ikke alle er repræsenteret i MED-udvalget

På de arbejdspladser, hvor personalemøderne fungere som MED-udvalg, har personalemøderne de arbejdsmiljømæssige opgaver som er beskrevet under MED-udvalg på arbejdspladsniveau.

Stk. 3.3. MED-udvalg på områdeniveau

Udvalgene skal planlægge og koordinere arbejdsmiljøarbejdet inden for udvalgets område. Det sker gennem følgende aktiviteter:

  • Understøtte implementeringen af Mønster Kommunes arbejdsmiljøpolitik og supplere med fælles retningslinjer og metoder, hvor det kan styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet indenfor området
  • Rådgive MED-udvalgene på arbejdspladsniveau i løsningen af arbejdsmiljømæssige opgaver
  • Sørge for at etablere et løbende overblik over områdets arbejdsmiljøproblemer
  • Deltage i den overordnede planlægning af ny produktion eller ændringer i den eksisterende vedrørende forhold, der har betydning arbejdsmiljøet indenfor udvalgets kompetence. Det kan eksempelvis være ved at planlægge og koordinere tværgående hensyn ved udvidelser eller ombygninger, anskaffelse og ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler, indkøb og brug af stoffer og materialer og ved nye eller ændrede arbejdsgange, arbejdsprocesser og arbejdsmetoder
  • Koordinere og igangsætte forebyggende aktiviteter
  • Afholde 2 årlige møder med områdets sikkerhedsgrupper med henblik på koordinering, erfaringsudveksling og fælles læring

Stk. 3.4. – MED-hovedudvalget

Hovedudvalget har til opgave at planlægge og koordinere kommunens generelle arbejdsmiljøarbejde samt koordinere arbejdsmiljøarbejdet i den samlede MED-struktur. Hovedudvalget har desuden til opgave:

  • Foretage den overordnede planlægning, ledelse og koordinering af arbejdsmiljøindsatsen, herunder at fastlægge relevante temaer for forbedring af arbejdsmiljøet, som skal behandles i MED-organisationen og i sikkehedsgrupperne
  • Sikre rammerne for, at sikkerhedsgrupperne orienteres og vejledes om arbejdsmiljøindsatsen
  • Rådgive MED-områdeudvalg om arbejdsmiljøindsatsen
  • Udarbejde plan over sikkerhedsorganisationens opbygning
  • Udarbejde en risikostyringspolitik og arbejdsmiljøpolitik for kommunen til vedtagelse i kommunalbestyrelsen
  • En gang om året at drøfte det forløbne års påbud fra AT
  • Med udgangspunkt i risikostyringsrapporten og arbejdsmiljøpolitikken udvælger hovedudvalget hvert år et særligt indsatsområde, der understøtter arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne
  • Hovedudvalget afholder et årligt møde med formandskaberne for MED-udvalgene på områdeniveau med henblik på at styrke koordinationen og dialogen mellem niveauerne
  • Hovedudvalget afholder et årligt møde med sikkerhedsgrupperne
  • Med udgangspunkt i aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladsen, at udarbejde de nødvendige politikker og retningslinjer for at styrke kommunens arbejdsmiljøarbejde
  • At drøfte sikkerhedslederens funktionsvilkår
  • Hvert år at udarbejde et forslag til Økonomiudvalget til vedligeholdelser og nyinvesteringer, der kan styrke og forbedre medarbejdernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
  • At følge hele virksomhedens arbejde med APV
  • At drøfte overordnede rammer og kriterier for, hvordan ekstern arbejdsmiljørådgivning kan/skal anvendes
  • At følge op på om informationen mellem de forskellige niveauer i organisationen fungerer
  • Hovedudvalget fastsætter tidsplan for aktiviteter jævnfør denne aftale.

Eksempel på tidsplan:

1.  kvartal

  • Udfærdige statistik over foregående års arbejdsskader
  • Møde med formandskab for områdeudvalg
  • Møde med sikkerhedsgrupperne

2.  kvartal

  • Status på arbejdspladsvurderinger

3.  kvartal

  • Opsamling på stressindsatsen

4.  kvartal

  • Udarbejdelse af det kommende års indsatsområder/handleplaner 

Valg af sikkerhedsrepræsentanter

1. Arbejdspladser, der er omfattet af pligten til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet gennem en sikkerhedsorganisation, skal etablere en sikkerhedsgruppe for hver enhed eller arbejdslederområde. De ansatte vælger en sikkerhedsrepræsentant mens ledelsen udpeger en leder til at indtræde i sikkerhedsgruppen eller –grupperne. Hvis arbejdspladsen omfatter mere end

50 ansatte, har arbejdspladsen mulighed for at vælge mere end én sikkerhedsrepræsentant.

2. Valg af sikkerhedsrepræsentant foretages af samtlige ansatte uden ledelsesmæssige beføjelser i enheden eller på det midlertidige arbejdssted. Ledere og arbejdsledere deltager ikke i valget.

3. Reglerne for valg af tillidsrepræsentanter inden for det pågældende eller tilsvarende overenskomstområde gælder for valgbarhed og valgenes gyldighed.

4. Valgene gælder som udgangspunkt for 2 år, eller indtil sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion i enheden ophørere. Valgperioden kan i særlige tilfælde efter aftale mellem enheden, den valgte sikkerhedsrepræsentant og de ansatte forlænges til højst 4 år. Valgperioden løber fra 1.8. til 31.7. i ulige år.

Valgprocedure (ulige år)

Marts-april: Valg af sikkerhedsrepræsentanter til decentralt- og administrativt niveau.

Senest 1. maj: Den decentrale- eller administrative enhed sender liste over sikkerhedsrepræsentanter med angivelse af arbejdssted, afdeling, uddannelsesstatus og e- mailadresse til områdeudvalgets sekretær.
Samtidig sendes anmeldelse af sikkerhedsrepræsentanten til den nyvalgtes egen organisation.

Senest 1. juni: Områdeudvalget foranlediger afholdt møde blandt sikkerhedsrepræsentanter i samtlige decentrale- og administrative udvalg i området, hvor disse iblandt sig vælger 2 repræsentanter + suppleanter til områdeudvalget.

Senest 15. juni: Hovedudvalget foranlediger afholdt møde blandt sikkerhedsrepræsentanterne i områdeudvalgene, som iblandt sig vælger 2 repræsentanter + suppleanter til hovedudvalget.

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk