KREVI-analyse af MED-systemet bygger på misforståelser 

Udgivet: 02-02-2011 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A

KREVI lægger en ren misforståelse af MED-systemets formål og struktur til grund for undersøgelsen.

I forhold til spørgsmål og forudsætninger (hypoteser) er der særligt ét stort problem med undersøgelsen: Undersøgelsen bygger på den forudsætning, at antal udvalg (strukturen) er et valg, og alene kommunens størrelse kan spille en relevant rolle.
I dette gemmer sig to væsentlige misforståelser af selve MED-aftalen.
For det første er det i henhold til MED-rammeaftalen ufravigeligt, at MED-systemet skal matche ledelsesstrukturen.
Det betyder, som der står i aftalen at:
"hvor der er en leder med kompetence med hensyn til arbejds- personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold f.eks. en økonomisk kompetence eller indstillingsret/kompetence med hensyn til ansættelser og afskedigelser, skal der være en formaliseret mulighed for at medarbejderne kan få medindflydelse og medbestemmelse."
Et væsentligt omdrejningspunkt for hele MED-systemets opbygning, som KREVI-analysen helt og holdent vælger at se bort fra.
For det andet tager rapporten slet ikke højde for at arbejdsmiljøorganisationen er en del af MED-organisationen.

Der skelnes ikke mellem tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i MED-udvalgene, dermed forsvinder synligheden af, at MED-systemet i sig selv er en forenkling og en effektivisering af alternativet – nemlig et SU-system + et arbejdsmiljøsystem med alt, hvad dertil hører af udvalg, udvalgsmedlemmer og møder i disse to systemers udvalg.
Når man i en kommune eller region vælger en struktur med flere niveauer er formålet således ikke mere indflydelse end med en struktur med færre niveauer – men blot at indflydelsen i begge tilfælde skal matche ledelsens beslutningsstruktur.
Tilsvarende, hvis man ser på antal medlemmer i udvalgene. Her er formålet ikke, at flere medlemmer skal give mere indflydelse for den enkelte deltager, men at hver personalegruppe skal være dækket ind i udvalget. Desuden skal medtaget, at arbejdsmiljørepræsentanterne også sidder i MED-udvalget som repræsentanter for arbejdsmiljøarbejdet.
Den samlede analyse har også set på en gennemgang af ressourceforbruget til MED-arbejdet. Her lider undersøgelsen af den svaghed, at der kun indgår 6 kommuner i opgørelsen over de administrative ressourcer. Hermed bliver undersøgelsens konklusioner noget usikre.
KREVI – Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut har i efteråret 2010 gennemført en analyse af MED-systemet i kommuner og regioner.
OAO vurderer, at undersøgelsen bygger på en række misforståelser. Man kan derfor IKKE på baggrund af under-søgelsen konkludere, at MED-systemet kan forenkles.
KREVI har - af egen drift - analyseret, om MED-systemet kan forenkles. KREVI har - i opstartfasen - været i dialog med KTO om undersøgelsen, men KTO afstod fra at medvirke som rådgiver i processen, da KTO ikke følte sig tryg ved KREVIs tilgang til opgaven.
Den 16.december 2010 udsendte KREVI en pressemeddelelse med overskriften: MED-systemet kan slankes uden bivirkninger. Heri står bl.a.:
"Undersøgelsen peger på, at der ikke er sammenhæng mellem, hvordan MED-systemet er organiseret, og hvordan MED-repræsentanterne vurderer MED-udvalgenes indflydelse. Derfor er der umiddelbart ingen grund til at have store – og dyre – MED-systemer med mange niveauer og mange medlemmer i udvalgene," siger Torben Buse, KREVI's direktør.
"Der er faktisk gode muligheder for at sænke resurceforbruget, og det kan vel at mærke gøres uden at sætte medarbejdernes indflydelse over styr – uanset hvor stor organisationen er," påpeger KREVI's direktør, Torben Buse.
OAO mener, at den påstand er revet ud af en sammenhæng:
"Hvis der er mange MED-niveauer i en kommune eller i en region, så er det fordi, at der er mange ledelsesniveauer", udtaler Dennis Kristensen formand for Offentlig Ansattes Organisationer.
Dennis Kristensen fortsætter:
"KREVI-undersøgelsen af MED-systemet forholder sig slet ikke til det faktum, at MED-systemet er opbygget således, at det matcher ledelsessystemet – det er det organisatoriske omdrejningspunkt i opbygningen af MED-systemet. Systemet er netop aftalt lokalt, fordi det skal tage sit udgangspunkt i de lokale ledelsesforhold og den lokale ledelsestænkning. Hvis MED-systemet er for tungt, så er det fordi kommunernes ledelsessystem er for tungt".
"Undersøgelsens konklusion er med baggrund i en analyse, hvor man ser ensidigt på MED-systemets organisering og ikke på hvorfor MED-systemet i den enkelte kommune eller region er organiseret som det er. Derfor bliver Torben Buses udtalelser også en påstand, som han ikke har belæg for" slutter Dennis Kristensen.

Analysens opbygning

I analysen er MED-rammeaftalens formål beskrevet. Tilsyneladende er formålet skrevet af efter MED-rammeaftalen. Undersøgelsen tilføjer dog en ny linje til MED-rammeaftalens formål, som giver en væsentlig meningsforskel til det, der faktuelt står i MED-rammeaftalen.I KREVIs rapport står der: "I rammeaftalen er det bestemt, at den lokale struktur skal aftales, så den bedst muligt opfylder to hensyn. For det første skal MED-strukturen skabe sammenhæng mellem ressourceforbruget og de resultater, der skabes i MED-systemet."Men i MED-rammeaftalen står der faktisk: "Udvalgsstrukturen skal aftales således, at den tilgodeser 2 hensyn: For det første kommunens behov for en struktur, der medvirker til en sammenhæng mellem ressourceforbruget og de resultater, der skabes."KREVIs gengivelse af et af de mange formål med MED-aftalen giver den meningsforskel, at i KREVIs udgave bliver det resultater skabt i MED-systemet. I rammeaftalens forståelse er det de resultater som skabes på arbejdspladsen med baggrund i det arbejde, og dermed anvendelse af ressourcer, som lægges i MED-systemet.Hertil kommer at MED-aftalens væsentligste formål rent faktisk er:"At sikre at alle medarbejdere har ret til medindflydelse og medbestemmelse"Hvilket KREVI-analysen slet ikke forholder sig til.KREVI lægger på den baggrund en ren misforståelse af MED-systemets formål til grund for undersøgelsen.Ud fra denne (upræcise) gengivelse af formålet med MED-aftalen forsøger undersøgelsen at analysere, hvad der påvirker indflydelsen. Det sker ud fra en forudsætning om, at jo mere indflydelse medlemmerne selv vurderer de har, jo bedre lever MED-systemet op til det overordnede formål. Vurderingen af indflydelse bliver målt på fire forskellige områder:

  • Udvalgets arbejde (dagsordenen m.v.)
  • Ledelsens beslutninger og implementeringen af beslutningerne
  • Det daglige arbejde (udførelse og tilrettelæggelse samt arbejdstid)
  • Personalepolitik, arbejdsmiljøpolitik, udvikling af arbejdspladsen, økonomi og budget. 

 

Hovedkonklusionerne er meningsløse

Samlet set kan resultaterne måske bruges til at udpege nogle problemer med MED-systemet, men det kræver dog, at man tager hensyn til to afgørende begrænsninger i undersøgelsen:

1. For det første skal spørgsmål og forudsætninger (hypoteser) give mening – det gør de som udgangspunkt ikke.

2. For det andet giver resultaterne kun mening, hvis man kigger på opdeling og forklaringer af besvarelserne – de samlede svarprocenter giver ikke mening.

Ad 1: I forhold til spørgsmål og forudsætninger (hypoteser) er der særligt ét stort problem med undersøgelsen: Undersøgelsen bygger på den forudsætning, at antal udvalg (strukturen) er et valg, og alene kommunens størrelse kan spille en relevant rolle.
I dette gemmer sig to væsentlige misforståelser af selve MED-aftalen.
For det første er det i henhold til MED-rammeaftalen ufravigeligt, at MED-systemet skal matche ledelsesstrukturen.
Det betyder, som der står i aftalen at:
"hvor der er en leder med kompetence med hensyn til arbejds- personale-, samrqabejds- og arbejdsmiljøforhold f.eks. en økonomisk kompetence eller indstillingsret/kompetence med hensyn til ansættelser og afskedigelser, skal der være en formaliseret mulighed for at medarbejderne kan få medindflydelse og medbestemmelse."
Et væsentligt omdrejningspunkt for hele MED-systemets opbygning, som KREVI-analysen helt og holdent vælger at se bort fra.
For det andet tager rapporten slet ikke højde for at arbejdsmiljøorganisationen er en del af MED-organisationen.
Der skelnes ikke mellem tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i MED-udvalgene, dermed forsvinder synligheden af, at MED-systemet i sig selv er en forenkling og en effektivisering af alternativet – nemlig et SU-system + et arbejdsmiljøsystem med alt, hvad dertil hører af udvalg, udvalgsmedlemmer og møder i disse to systemers udvalg.
Når man vælger en mere omfattende struktur er formålet således ikke mere indflydelse end med en mere begrænset struktur – men blot at indflydelsen i begge tilfælde skal leve op til formålet.
Tilsvarende, hvis man ser på antal medlemmer i udvalgene. Her er formålet ikke, at flere medlemmer skal give mere indflydelse for den enkelte deltager, men at hver personalegruppe skal være dækket ind i udvalget.
Af MED-rammeaftalen fremgår det:
"udvalgene bør sammensættes så repræsentativt som muligt, således at alle relevante synspunkter kan komme frem. Så vidt muligt bør alle personaleorganisationer (overenskomstgrupper) være repræsenteret i udvalget."
På den baggrund burde KREVI have undersøgt forholdet mellem antal repræsentanter i et MED-udvalg, og de på arbejdspladsen tilstedeværende overenskomstgruppers (personalegrupper) muligheder for at gøre sine synspunkter gældende.
I begge tilfælde er KREVI's konklusion som angivet ovenfor forkert.
Modsat kan man ud fra undersøgelsen konstatere, at strukturen ikke har betydning netop fordi, den ikke SKAL have betydning!
Undersøgelsen bekræfter således, at man generelt har valgt en struktur, der matcher formålet. Hvis man fx i stedet havde valgt den samme struktur overalt i landet, ville der have været en risiko for, at strukturen netop havde haft betydning for vurderingen af indflydelsen.
Ad. 2: Undersøgelsen bygger på den "svaghed", at den sammenstiller besvarelser fra alle deltagere i MED-udvalgene – både a- og b-siden og endda udvalgssekretæren! Når formanden for hovedudvalget (kommunaldirektøren) således vurderer, at vedkommende har stor indflydelse på ledelsens beslutninger, hæver det den målte tilfredshed, men har ikke noget at gøre med, om MED-rammeaftalen lever op til sit formål!
MED-rammeaftalens primære formål er at sikre medarbejderne indflydelse på ledelsesbeslutninger, det er derfor ledelsens (formanden m.fl.) beslutninger, der er til drøftelse i MED-systemet, hvorfor det ikke giver mening at undersøge om ledelsen (formanden) har indflydelse på beslutningerne i MED-systemet.

Delresultater giver mening

Heldigvis indeholder analysen en række delanalyser, hvor besvarelserne er opdelt på de forskellige kategorier af deltagere (på a-og b-siden, på niveau og på kommune). Først når man kigger på denne opsplitning bliver undersøgelsen relevant - og i nogle tilfælde interessant.Disse delanalyser viser bl.a. følgende resultater – med OAO-sekretariatets kommentar/spørgsmål i parentes:

  • Der er stor forskel i indflydelsen på dagsordenen m.v. Medarbejderrepræsentanterne synes de får mere indflydelse jo flere år de har siddet i udvalget og efter de har været på uddannelse. (Men formanden har markant mest indflydelse).
  • Medlemmer af hovedudvalget har lavere indflydelse end medlemmer af lokaludvalget (måske fordi de ikke har indflydelse på kommunalbestyrelsens beslutninger?)
  • Udvalg på ældreområdet har større indflydelse end udvalg på det administrative område (men hvem træffer beslutningerne?) 

 

For mange eller for få ressourcer til MED-arbejdet?

Den samlede analyse har også set på en gennemgang af ressourceforbruget til MED-arbejdet. Her lider undersøgelsen dog af den svaghed, at der kun indgår 6 kommuner i opgørelsen over de administrative ressourcer. Hermed bliver undersøgelsens konklusioner noget usikre.
Hos de 6 kommuner er det bemærkelsesværdigt, at kun 2 ud af de 6 kommuner bruger tid på behandlingen af økonomi og budget i hovedudvalget – udover den tid, der i øvrigt bliver brugt på budgetbehandlingen. Det er bemærkelsesværdigt, fordi der i MED-rammeaftalen bliver stillet relativt store krav til drøftelsen af budget og økonomi.
Det er også bemærkelsesværdigt, at der er relativ stor spredning i tidsanvendelsen for medlemmerne af MED-udvalgene. Endvidere er der en svag negativ sammenhæng mellem antal udvalg og tidsanvendelsen for hver enkelt medlem. Hermed synes analysen at bekræfte, at der ikke generelt er for mange udvalg eller for mange deltagere i de kommuner, der har flere niveauer – man har i hvert fald ikke kunnet klare sig med mindre tid!


KREVI blev sammen med AKF og DSI til KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) d.1. juli 2012. KREVI's rapport kan hentes på www.kora.dk

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk