Spørgsmål og svar om MED-forhandlinger 

Udgivet: 25-02-2013 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A

Kan et lokalt MED-udvalg forhandle antallet af tillidsrepræsentanter for en forhandlingsberettiget organisation?

Nej. Det er kun den enkelte forhandlingsberettigede organisation, der kan forhandle forhold vedrørende tillidsrepræsentanter.

Skal selvejende institutioner være selvstændigt repræsenteret i det centrale forhandlingsorgan?

Nej, det skal de ikke. Man må gå ud fra, at kommunen via deres driftsoverenskomster har kompetencen til at forhandle for bestyrelserne. På medarbejdersiden er det organisationerne, der forhandler uanset om deres medlemmer arbejder i selvejende eller kommunale institutioner.

Til gengæld skal alle selvejende institutioner være direkte repræsenteret i MED-systemet. 

Kan det lokale forhandlingsorgan inddrages i forbindelse med uenigheder i MED-systemet?

Nej, forhandlingsorganet har ikke fortolkningsret i MED-systemet. Det er kun MED-Hovedudvalget og de centrale parter, der skal fortolke på den lokale MED-aftale. 

Kan en kommune forlange, at lokale tillidsrepræsentanter skal udgøre det lokale MED-forhandlingsorgan?

Nej, kommunen kan ikke bestemme hvem organisationerne udpeger til forhandlingsorganet. Organisationerne udpeger selv, hvem der repræsenterer dem i forhandlingerne, og det kan kommunerne under ingen omstændigheder påvirke. Derudover kan forhandlingsorganet ikke overdrage kompetencen til at forhandle MED-aftalen til andre.

Skal MED-Hovedudvalget bestemme sammensætningen af forhandlingsorganet?

Nej, det er udelukkende Hovedorganisationerne (OAO, FTF og AC) selv, der aftaler fordelingsnøglen til forhandlingsorganet.  

Er det en god idé, at lade personalemøder erstatte de lokale MED-udvalgsmøder?

Der er flere fordele ved at oprette en MED-struktur frem for at holde personalemøde med MED-status. For det første kan der være emner som er vanskelige for medarbejderne at tage op på almindelige personalemøder. Disse emner kan i stedet tages op af tillidsrepræsentanterne på MED-udvalgsmøderne. Det er blandt andet også årsagen til, at tillidsrepræsentanter har en særlig beskyttelse i ansættelsen.

For det andet kan det være tidsbesparende, da deltagerantallet på MED-udvalgsmøder er langt mindre end på personalemøder, hvor hele arbejdspladsen som oftest deltager. Hvis 20 mennesker bruger 1 time på at diskutere arbejdspladsens rygepolitik, vil 4 mennesker i et MED-udvalg måske kun skulle bruge en halv time på samme drøftelse. Det vil sige at man samlet har sparet 18 arbejdstimer på at holde møderne i en MEDudvalgs-struktur frem for på personalemøder.

Desuden udelukker oprettelsen af et MED-system ikke, at man fortsat kan diskutere vigtige emner på personalemøder.

Hvad betyder det for MED-arbejdet, hvis man skærer et MED-niveau væk og slår MED-udvalg sammen?

Uanset hvilken struktur man vælger og hvor mange niveauer, der er i strukturen, så ændrer det ikke ved MED-systemets opgaver og ledelsens pligt til at informere og drøfte forinden beslutning.

Det betyder, at jo færre MED-udvalg og MED-niveauer der er i en organisation, desto flere møder og længere dagsordner skal disse MED-udvalg have. Det kan også betyde, at dagsordenerne bliver så brede, at det kan være vanskeligt at dække områderne repræsentativt ind såvel på ledelsessiden af bordet som på medarbejdersiden.  Modsat kan det også betyde en smidiggørelse af systemet, hvis hvert udvalg kun havde meget få opgaver, der med fordel kunne slås sammen i større udvalg.  

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk