HovedMED-næstformandens opgaver  

Udgivet: 17-10-2011 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A

Funktionsbeskrivelse for en næstformand i et HovedMED

På næstformandsmøderne i oktober 2010 blev det drøftet hvilke opgaver en næstformand varetager i et Hovedudvalg.

Nedenfor et oplistet en bruttoliste over de opgaver som blev fremført - alene til inspiration.

A. Opgaver i Hovedudvalget

  • Ansvarlig for sammen med formanden at udarbejde en dagsorden til møderne.
  • Næstformand leder MED-møderne ved formandens forfald.
  • Ansvarlig for introduktion af nye medarbejderrepræsentanter til Hovedudvalget.
  • Arbejde for at sikre den bedst mulig dialog og samarbejde såvel blandt medarbejderrepræsentanter i HU som i forhold til ledelsesrepræsentanter i HU.
  • Hvis referater ikke godkendes på mødet, godkendes de af formand/næstformand inden udsendelse.
  • Næstformanden skal sikre at arbejdsmiljøet inddrages i arbejdet.
  • Sikre udpegning af medarbejderrepræsentanter i Ad Hoc-udvalg og have styr på arbejdsgrupper med status og deadlines.
  • Sørge for at mødets resultater kommunikeres ud.
  • Planlægning af temadage og internat for HOU.
  • Kontakten til politikerne - sikre at de ved, at MED er vigtig.
  • Deltager (måske) i budgetseminarer og særlige møder.
  • Løbende samarbejde mellem møderne - typisk kommunaldirektør/HR-chef + HU-sekretær + politisk niveau.

B. Opgaver udenfor selve Hovedudvalget

  • Fungere som mødeleder under formøderne.
  • Fungere som mødeleder i kontaktudvalget.
  • Ansvarlig for indkaldelse af medarbejderrepræsentanterne ved særlige behov udover de ordinære møder i HU.
  • Næstformand i HovedMED + resten af medarbejderrepræsentanterne i HovedMED mødes med næstformænd i forvaltningernes udvalg som et formøde til Hovedudvalget.
  • Er kontakten til kontaktudvalget og sikrer kontaktgruppemøder og åbne formøder til HU i forhold til grupper, der ikke er direkte repræsentanter i HU.
  • Indkalder medarbejdersiden i HU og lokale MED-næstformænd til dialogmøde.
  • Har kontakt til FTR-gruppen.

C. Opgaver i øvrigt som central kontaktperson

  • Kontaktperson til FTF / OAO og i den forbindelse at være den ansvarlige for at videresende mails, informationer etc.
  • Være i dialog med FTF / OAO - sparring m.v.
  • Næstformanden er nogle steder ude og byde velkommen på introduktionskurser for nyansatte og fortælle om MED-systemet.
  • Indleder på grunduddannelsen til MED.
  • Samarbejder med repræsentanter i andre kommuner.
Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk