Materialer fra MED-konferencerne 2017 

Udgivet: 26-09-2017 | Redigeret: 16-10-2017

FTF, FOA og OAO afholdt igen i år tre MED-konferencer for alle medarbejderrepræsentanter i HovedMED-udvalg

Dagen bød på gode muligheder for, at du og dit HovedMED-udvalg kunne drøfte, hvad ledelse og styring betyder for arbejdet i jeres MED-system, samt hvilke udfordringer og muligheder det giver.

Vi forventer, at du og dit HovedMED-udvalg fik en dag med fokus på ledelse og styring i den kommunale verden set bl.a. fra en kommunaldirektørs og en forskers synsvinkler.

I fik også et blik på, hvad vi kan vente af fremtidens ledelse og styring i kommunerne.

Her kan du se invitationen for alle tre MED-konferencer samt program og de plancher, der blev vist på de tre MED-konferencer:

Mandag den 28. august i Høje Taastrup
Program 
Oplæg 1 fra Roger Buch, Danmarks Medie og Journalisthøjskole
Oplæg 2 fra Roger Buch
Oplæg fra Herlev kommune
Oplæg fra Gentofte kommune

Onsdag den 30. august i Kolding
Program
Oplæg 1 fra Roger Buch, Danmarks Medie og Journalisthøjskole
Oplæg 2 fra Roger Buch
Oplæg fra Silkeborg kommune
Oplæg fra Skanderborg kommune

Torsdag den 31. august i Aarhus
Program
Oplæg 1 fra Roger Buch, Danmarks Medie og Journalisthøjskole
Oplæg 2 fra Roger Buch
Oplæg fra FOA, v/Dennis Kristensen
Oplæg fra Horsens kommune (kommer senere)
Oplæg fra Randers kommune

Ialt deltog mere end 380 MED-repræsentanter fra kommuner og regioner i MED-konferencen.

Materialer fra MED-konferencerne 2016 

Udgivet: 28-11-2016 | Redigeret: 29-11-2016

Her på siden kan du finde materialerne fra årets tre MED-konferencer i Taastrup, Kolding og Aarhus.

I år gæstede en kommunaldirektør og en kommunal leder MED-konferencerne for at fortælle om deres syn på udviklingen af ledelse og styring. I lyset heraf blev det diskuteret, hvilke udfordringer og muligheder dette har for medarbejderindflydelsen, og hvilken rolle HovedMED-udvalget kan spille.

På alle tre konferencer satte Søren Voxted, lektor på Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi på Syddansk Universitet, udviklingen og mulighederne i MED i perspektiv med et særligt fokus på vigtigheden af faglig ledelse. 

I boksen til højre er alle materialerne fra direktører, ledere og Søren Voxsted samlet. 

Materialer fra MED-konferencen 2015 

Udgivet: 18-12-2015 | Redigeret: 04-03-2016

I år satte MED-konferencen fokus på hvordan man skaber en relation til ledelsen, der munder ud i mere indflydelse, samt på hvilke kompetencer og hvilken tilgang, der giver de bedste resultater. 

Her på siden kan du finde materialerne fra årets MED konference.

Læs blandt andet Søren Viemoses oplæg, om de europæiske erfaringer med samarbejde mellem ledere og tillidsrepræsentanter.

Bo Krügers oplæg om hvilke små ændringer i rummet eller placeringen af mødedeltagerne, der kan skabe bedre mødeformer, der fremmer samarbejde og indflydelse.

Eller få vist resultaterne fra den spritnye spørgeskemaundersøgelse, der viser fælles fodslag mellem medarbejderrepræsentanter og ledere i udviklingen af fremtidens MED-udvalg.

I boksen til højre er alle materialerne samlet. 

Læs også: "Kommunaldirektører viser stor opbakning til MED-systemet"

Det starter MED mødeforberedelse  

Udgivet: 25-11-2015 | Redigeret: 04-03-2016

D.14. december 2015 byder OAO, FTF og FOA endnu engang velkommen til MED-konferencen for hele landets medarbejderrepræsentanter i de kommunale og regionale HovedMED. Selvom temaet skifter fra år til år, er omdrejningspunktet altid det samme: Hvordan sikrer vi MED-repræsentanterne mere indflydelse?

På sidste års konference var ”MED-skabelse” blandt konferencens hovedtemaer. Formålet var at ruste MED-repræsentanterne til aktivt at bidrage med løsninger på de strategiske ledelsesmæssige udfordringer og ikke kun nikke genkendende til ledelsens svar. Det kræver blandt andet at medarbejderrepræsentanterne bliver endnu bedre til at forberede sig på møderne med ledelsen. På konferencens øvelsesterræn havde man derfor lavet en post, der satte fokus på den gode mødeforberedelse.

Den gode mødeforberedelse

Øvelsen gik ud på at medarbejderrepræsentanterne først skulle blive enige om hvilket aktuelt emne, de ønskede at bringe op i HovedMED.  Opgaven bestod derefter i, at lave en plan for den optimale forberedelse af dagsordenpunktet. Det skulle ske ved hjælp af en tidslinje, hvor de skulle angive, hvad der skulle gøres hvornår for at højne sandsynligheden for, at forslaget kunne vedtages. Deltagerne kunne enten selv skrive forslag til forberedelsespunkter eller lade sig inspirere af øvelsens handlekort, der præsenterede forskellige forslag til hvordan man på forskellige tidspunkter i løbet af mødeprocessen kan forbedre sin mødeforberedelse.  

Øvelsen er let at afprøve derhjemme. Hent blot emneforslag, tidslinjeskilte og handlekort i boksen til højre og følg øvelsesbeskrivelsen ovenfor. 

Du kan stadig nå at tilmelde dig MED-konferencen 2015

MED-konferencen tager i år skridtet videre i forhold til de seneste års fokus på MED-repræsentanternes roller, og fokuserer på de relationelle kompetencer: Hvordan skaber HovedMED en relation til ledelsen, der munder ud i mere indflydelse? Hvilken tilgang og hvilken type adfærd giver i sidste de gode resultater?

På konferencen kan du blandt andet møde Søren Viemose, Bo Krüger, KL’s chefforhandler Michael Ziegler samt formændene Bente Sorgenfrey (FTF), Dennis Kristensen (FOA) og Bodil Otto (OAO). Derudover kommer Per Helge - kendt fra DJØF med Løg(n).

Du kan stadig nå at tilmelde dig en af få ledige pladser til MED-konferencen, der afholdes d.14. december 2015 i DOK5000 Odense.  

Tilmeld dig konferencen her

 

 

MED-repræsentanten i tre forskellige rum 

Udgivet: 06-01-2015 | Redigeret: 06-01-2015

Årets MED-konference handlede om MED-repræsentantens mulighed for at arbejde med strategiske emner i MED-systemet. For at blive mere skarp på opgaven fortalte en af oplægsholderne Karsten Fischer om de tre forskellige rum MED-repræsentanten til dagligt bevæger sig rundt i. Aftalerummet, dialogrummet og det individuelle rum. Fischers pointe var at vi skal blive bedre til at huske og tydeliggør, hvilke rum vi er i når vi agerer overfor ledelsen. Er du som TR i aftalerummet, mens ledelsen troede I var i dialogrummet kan vi nemt tale forbi hinanden.

I øvelsesterrænet var der en række øvelser om de tre rum. Den ene øvelse er beskrevet nedenstående.  

SITUATIONER I DE 3 RUM

1. De tre rum, som er skitseret af Fischer, er tegnet på gulvet.

2. Én fra gruppen trækker et situations-kort og læser det op.

3. Stil jer hver især i det rum, hvor I helst vil håndtere denne situation.

Én af jer skal tage lederkasketten på, og stille sig dér, hvor I tror, at ledelsen ville stille sig.

4. Bliv stående og tal med hinanden om:

·         Står vi alle sammen i det samme rum, eller står vi forskelligt?

·         Hvor har ledelsen stillet sig?

·         Står vi mon altid i samme rum, når vi står overfor lignende situationer i virkeligheden?

5. Træk et nyt kort med en ny situation og gentag øvelsen.

Det er vigtigt at huske på, at der ikke er ét rigtigt svar. Øvelsen lægger op til en dialog om anvendelsen af de forskellige rum og de muligheder, der ligger i dem.

Det kunne flere af konferencens deltagere nikke genkendende til, efter at have gennemgået øvelsen. ”Posterne omkring de tre rum gjorde os opmærksom på hvor stor forskel der er på opfattelsen af dette i vores egen gruppe. Det giver os noget at arbejde med”, udtalte en af deltagerne.

I medarbejdergruppen fra Glostrup Kommune var man ligeledes glade for den dialog og refleksion, som øvelsen affødte. ”Vi føler tit at ledelsen bevæger sig hurtigt over i aftalerummet og internt har vi ofte forskellige opfattelser af hvordan vi skal agere i forhold til det. Derfor er det rigtigt godt at kunne drøfte eksempler i MED-gruppen, hvor vi kan konkretisere de udfordringer vi oplever og sammen finde ud af hvordan vi kan stå stærkere”.

Øvelsen ”Situationer i de 3 rum” er let at afprøve derhjemme. Følg blot øvelsesbeskrivelsen ovenfor og hent Fischers model med de 3 rum og de 5 situationskort, i boksen øverst til højre. Så er man klar!

Kan kerneopgaven vise vej til ledernes MED-hjerte? 

Udgivet: 17-12-2014 | Redigeret: 04-03-2016

Hvordan finder man vejen til sin leders MED-hjerte? Det var hovedspørgsmålet, der blev rejst på årets MED-konference i Odense Congres center, hvor knap 400 medarbejderrepræsentanter deltog.

Dagen blev indledt med inspirationsoplæg fra konsulent og oplægsholder Kim Kabat samt direktør for Impact-Learning Karsten Fischer, om hvordan kommuner og regioner i stigende grad arbejder med udvikling af kerneopgaven. Ifølge Kim Kabat kan kerneopgaven ses som det produkt, der udgør selve grundlaget for arbejdspladsen. Hvis ikke arbejdspladsen løser den, bør den i princippet ikke eksistere.

En af vejene til ledernes MED-hjerte kan derfor gå igennem kerneopgaven. Ved at tage udgangspunkt i kerneopgaven, kan Hoved-MED ifølge de to oplægsholdere få større mulighed for at spille en strategisk rolle i samspil med ledelsen. De peger på flere punkter, hvor Hoved-MED kan bidrage med vigtig viden i forhold til udvikling af kerneopgaven. Blandt andet kan medarbejderrepræsentanterne være med til at fortolke, hvad kerneopgaven er ud fra deres indgående kendskab til arbejdet med borgerne, komme med eksempler fra hverdagen samt medvirke til at fjerne overflødige regler, der forstyrrer arbejdet og mødet med borgerne.

Med baggrund i oplæggene blev deltagerne efterfølgende præsenteret for et øvelsesterræn, der blandt andet udfordrede deres forståelse af kerneopgaven og have fokus på, hvordan de kan bruge kerneopgaven til at opnå større indflydelse i Hoved-MED. Deltagerne fra Hillerød Kommune var begejstrede for øvelserne. ”Her i Hillerød er vi indstillede på at bruge kerneopgaven til at finde fælles fodslag med ledelsen omkring den strategiske udvikling, men desværre har vi lidt for ofte en følelse af, at ledelsen ikke tager vores input tilstrækkeligt alvorligt ”, udtalte en af deltagerne.

Det betyder ikke nødvendigvis, at ledelsen ikke er optaget af kerneopgaven, men det kan være et udtryk for, at der kan være forskellige opfattelser af den. Ifølge oplægsholderne er kerneopgaven sjældent en entydig størrelse, der let lader sig definere og kun optræder i ental. Derfor ønskede man blandt andet i Hillerød Kommune, at også ledelsen havde mulighed for at deltage på MED-konferencen. Et ønske der i øvrigt gjorde sig gældende blandt flere af de deltagende kommuner i håb om, at hele Hoved-MED kunne tage drøftelserne sammen og blive udsat for de samme refleksioner over samarbejdet. Selv internt blandt medarbejderrepræsentanterne viste der sig da også at være forskellige opfattelser af kerneopgaven. Ved en af øvelserne blev de enkelte kommuner og regioner sat til at definere kerneopgaven inden for forskellige sektorer, hvilket i flere tilfælde ikke var nogen let opgave. Udfordringerne bestod blandt i at få forskellige faggrupper til at nå til enighed om én ud af de mange muligheder, som øvelserne lagde op til. Ofte blev der peget på, at der kunne være flere kerneopgaver, som yderligere kunne deles op i flere del-kerneopgaver.

”Det er rigtig vigtigt at få diskuteret de her ting og finde en fælles samklang i MED-gruppen. Det er der ikke tid til i en travl hverdag”, sagde en af deltagerne fra Vordingborg Kommune.

Ifølge Karsten Fischer er forståelse for kerneopgaven en fortolkningsproces. Han peger derfor på, at Hoved-MED skal tidligere ind i processen omkring arbejdet med at udvikle og definere kerneopgaven og konkretisere den til noget. Den skal brækkes op, så den er forståelige for enhver, men samtidig skabe et helhedsperspektiv for alle aktiviteter.

”Jo mere man er involveret i kerneopgaven, desto stærkere står man”, udtalte Karsten Fischer. Dermed får HovedMED en vigtig rolle at spille i forhold til at bruge kerneopgaven som et vigtigt afsæt for at få indflydelse på de strategiske udfordringer i kommuner og regioner. Blandt andet fordi det er et begreb, som medarbejdere og ledere kan mødes om, og som har stor betydning for dem begge. Men at opnå et fælles fodfæste kræver en ordentlig dialog. Medarbejderrepræsentanterne skal vide, hvilken platform de er på, og hvad de kan bidrage med, mens ledelsen må lytte respektfuldt til medarbejdernes erfaringer, bekymringer og forslag. Uden medarbejdernes aktive medspil vil ledelsen få det svært med at forbedre kvalitet og produktivitet i den offentlige sektor.