Procedureretningslinje for omstillingsprojekter 

Udgivet: 16-08-2012 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A

Resumé

Ifølge rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse skal Hovedudvalget i alle kommuner og regioner aftale en procedureretningslinje for, hvordan og hvornår MED-systemet skal drøfte større rationaliserings- og omstillingsprojekter. 

Notatet giver et bud på, hvordan man kan udforme procedureretningslinjen. Blandt andet beskriver den, hvilke opgaver Hoved-MED varetager og hvilke opgaver der ligger på område- og lokalniveau i MED-systemet. 

Foruden at give et eksempel på hvordan procedureretningslinjen kan se ud, giver notatet konkrete anbefalinger til, hvad man skal være opmærksom på, når man udarbejder procedureretningslinjen.  Eksempelvis er det en god idé at definere, hvad man forstår med større rationaliserings- og omstillingsprojekt, så det er klart, hvornår procedureretningslinjen gælder.

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk