Indgåelselse af retningslinjer 

Udgivet: 17-10-2011 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A

Hvad er en retningslinje?

I MED-systemet kan man indgå retningslinjer, som beskriver hvordan man som MED-udvalg vil forholde sig til forskellige situationer. En retningslinje er typisk konkret og handlingsanvisende. Den fastlægger rammer, vilkår, deadlines mv, i forhold til forskellige situationer i MED-udvalget. Det er modsat en politik, som typisk indeholder værdier og holdninger til udvalgte emner.

Der er tre forskellige slags retningslinjer:

·         Procedureretningslinjer

·         Skal-retningslinjer

·         Kan-retningslinjer

Procedureretningslinjer:

MED-rammeaftalen § 8, stk. 3:

”Der skal aftales retningslinjer for proceduren for drøftelse af:

1.    Budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold

2.    Større rationaliserings- og omstillingsprojekter

3.    Personelpolitik ”

En procedureretningslinje er en retningslinje, hvor proceduren for information og drøftelse i MED-systemet er aftalt. Eksempelvis hvordan og hvornår skal MED-systemet drøfte budgettet. Hvornår skal MED-udvalgene have det skriftlige materiale, hvilke MED-niveauer skal inddrages, hvornår skal de inddrages osv..

Procedureretningslinjer skal aftales. Aftalerne bliver typisk indgået i MED-hovedudvalget, men de dækker hele MED-systemet.

Procedureretningslinjer kan ikke opsiges, og kan kun ændres ved enighed i det MED-udvalg, hvor de er blevet indgået.

Når man indgår procedureretningslinjer skal man huske at tage højde for de bestemmelser i MED-rammeaftalen, som allerede sætter rammer for drøftelserne i MED-systemet.

De bestemmelser er:

o    § 5 vedr. information og drøftelse på rette niveau.

o    § 7 vedr. information og drøftelse. Særligt krav om, at det nødvendige materiale til information skal gives før beslutningen, med tid og mulighed til at drøfte beslutningen med baglandet, før sagen drøftes i MED. Ved omstillingsprocesser er der skærpede regler for de krav (eksempelvis nedskæringer, udlicitering m.v.).

OBS – henvis ikke blot til udliciteringsprotokollatet (Udliciteringsprotokollatet indeholder primært anbefalinger).

o    § 9 vedr. drøftelse med det politiske niveau samt ledelsens redegørelse vedr. sammenhæng mellem ressourcer og arbejdsmængde.

(Læs mere: Vejledning om procedureretningslinje for omstilling, herunder udbud og udlicitering - Vejledning om procedureretningslinje for budgetbehandlingen).

SKAL-retningslinjer:

(MED-rammeaftalens bilag 2)

En skal-retningslinje er de retningslinjer, som er aftalt af de centrale parter, og som skal aftales i MED-systemet, typisk i MED-hovedudvalget.

Skal betyder skal. Det vil sige, at der skal opnås enighed om retningslinjen, og man ikke bare kan undlade at aftale den. Heller ikke selv om kommunen bekender sig til ”værdibaseret ledelse”.

Skemaet her beskriver skal-retningslinjerne. Der er dog 2 skal-retningslinjer, som kan udelades, hvis der er enighed om det i MED-hovedudvalget.  Det er skal-retningslinje A og I, som er angivet i skemaet. Skemaet er taget fra MED-håndbogen.

 

Beskrivelse af opgaven

Aftalehjemmel

A

Aftale retningslinjer for indhold og opfølgning på trivselsmålinger

Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne § 3, stk. 2

C

Aftale retningslinjer for sygefraværssamtaler

Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne § 7, stk. 4

D

Sikring af, at der i kommunen aftales retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress

Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne, § 9

E

Sikring af, at der aftales retningslinjer for den sam­lede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til forekomsten af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen (også fra 3. person), dvs. drøfte og fastlægge i hvilket omfang retningslinjer skal fastsættes lokalt af det enkelte MED-udvalg eller centralt af hovedudvalget.

Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne, § 10, og vejledning til trivselsaftalen om indsats mod vold, mobning og chikane

F

Overvågning og revidering af de vedtagne retningslinjer i henhold til opgave E med henblik på at sikre, at retningslinjerne er effektive både i forhold til at forebygge problemer og til at håndtere sagerne, når de opstår.

Protokollat til aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne om indsats mod vold, mobning og chikane på arbejdspladsen

G

Aftale retningslinje for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige samt en drøftelse med henblik på at fremme en fælles forståelse af og holdning til beskæftigelse på særlige vilkår og at sikre, at fortrængning eller udstødelse af allerede ansatte ikke finder sted.

Rammeaftale om socialt kapitel, § 3

I

Aftale af retningslinjer for sundhed. Retningslinjerne skal indeholde konkrete sundhedsfremmeinitiativer.

Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne, § 4, stk. 1

Der kan desuden være indgået aftaler om yderligere skal-retningslinjer i den lokale MED-aftale.

Skal-retningslinjer kan ikke opsiges og kan kun ændres ved enighed i det MED-udvalg, hvor de er aftalt.

Kan-retningslinjer

MED-rammeaftalens § 8, stk. 1

”Når én af parterne ønsker det, skal der snarest muligt indledes drøftelser med henblik på fastlæggelse af retningslinjer. Der skal fra begge parters side udvises positiv forhandlingsvilje og søges opnået enighed”.

Kan-retningslinjer er de retningslinjer, som kan indeholde alt fra rygepolitik til kompetenceudviklingspolitikken. Det kan også være ligestillingspolitik, tryghedsforanstaltninger, efteruddannelse, m.v.

Kan-retningslinjer kan handle om dele af kommunens, forvaltningens eller arbejdspladsens arbejds-, personale-, samarbejds- eller arbejdsmiljøforhold. Hvis én af parterne ønsker en kan-retningslinje, skal det hurtigst muligt drøftes i MED-udvalget om man vil lave en retningslinje på det område parten foreslår.

Hvem fastlægger kan-retningslinjer?

Udvalg på alle niveauer i MED-systemet kan udarbejde retningslinjer. Det er typisk hovedudvalget, der vil vedtage de overordnede rammer for arbejdsmiljøindsatsen. For eksempel ved at fastlægge arbejdspladsernes adgang til ekstern og intern ekspertbistand, eller ved at udpege områder hvor man vurderer, at der skal være én standard for alle. De lokale MED udfylder så rammerne og vedtager, hvad man gør i praksis.

Hvis hovedudvalget for eksempel har vedtaget, at alle arbejdspladser skal have adgang til at bruge en intern arbejdsmiljøkonsulent i 10 timer årligt, kan det lokale udvalg beslutte, at man bruger konsulenten til opfølgning og evaluering snarere end til kortlægningen af arbejdsmiljøet.

Hvad kan retningslinjer handle om?

Eksempler på retningslinjer, der berører arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold er blandt andet:

 o    Personalepolitiske principper som arbejdsmiljø-, ligestillings-, familie- og
seniorpolitik,

o    Ansættelser, afskedigelser og forfremmelser,

o    Efteruddannelsesaktiviteter for medarbejdere, herunder
efteruddannelsesplanlægning

o    Tryghedsforanstaltninger i forbindelse med omstilling m.v.

Forskel på en retningslinje og en regel?

Vær særligt opmærksom på, at hvis f.eks. hovedudvalget indstiller til at få regler om arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold fastsat eller godkendt af kommunalbestyrelsen/regionsrådet, betragtes det ikke som retningslinjer, og er derfor ikke omfattet af MED-rammeaftalen. Herunder af de særlige bestemmelser om opsigelse, jf. § 8, stk. 7.

 Bemærkning til § 8, stk. 2:

”Hvis der derimod er fastlagt retningslinjer i et medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg, vil der fortsat være tale om retningslinjer i aftalens forstand, selv om sagen forelægges for f.eks. økonomiudvalget til efterretning. Hvis økonomiudvalget uden bemærkninger tager sagen til efterretning, har økonomiudvalget alene noteret sig, at der er aftalt retningslinjer. Dette gælder, uanset om det måtte være protokolleret, at økonomiudvalget har „godkendt“ retningslinjerne.

 Såfremt økonomiudvalget ikke kan acceptere retningslinjerne, må det pålægges den leder, der har kompetencen, at opsige de aftalte retningslinjer”.

Kan-retningslinjer og arbejdsmiljø.

I arbejdsmiljølovgivningen står der blandt andet, at medarbejderne enten gennem udvalg m.v. eller gennem deres medarbejderrepræsentant skal deltage i:

·         Planlægning af arbejdsmiljøarbejdet,

·         Kontrollen med arbejdsmiljøet og

·         Vurderingen af arbejdspladsens sikkerheds- og sundhedsforhold.

·         Opgaverne på arbejdsmiljøområdet er på den måde fastlagt i Arbejdsmiljøloven og de tilhørende bekendtgørelser. Men derfra er det medindflydelses- og medbestemmelsessystemet, der og aftaler principper og retningslinjer for, hvordan opgaverne løses.

Hvis man ikke kan blive enige om en kan-retningslinje?

MED-rammeaftalens § 8, stk. 4:

”Hvis der ikke opnås enighed om retningslinjer på et givet område, skal ledelsen, hvis medarbejderne fremsætter ønske herom, redegøre for, hvorledes man derefter vil forholde sig på det pågældende område”.

Senest redigeret september 2014

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk