Selskaber på forsyningsområdet 

Udgivet: 17-10-2011 | Redigeret: 24-01-2017
LinkedIn
A A A

Indledning

Lov om vandsektorens organisering (L150) udmønter et politisk forlig fra 2007 om omorganisering af den kommunale vandforsyning. Loven kræver, at kommunerne har omorganiseret vandforsyningen inden 1. januar 2010.
Mange kommuner har dog første i løbet af 2010 fået omorganiseret området og flere steder arbejder man stadig med indførelsen af den nye model.

OAO og FTF har samlet de vigtigste spørgsmål i en vejledning om denne omstilling til brug for MED-udvalg m.fl.

Er kommunerne tvunget til at lave et selskab på forsyningsområdet? 

Ja, kommunerne vil med en ny lov om vandsektorens organisering bliver tvunget til at udskille vandforsyningen i et selskab.

Der er ikke p.t. krav om selskabsdannelse på de andre forsyningsområder, men mange kommuner vil vælge at samle flere områder i en kommunalt ejet "koncern".

Formålet er en klar adskillelse af både økonomi og styring mellem kommunens myndighedsudøvelse (kontrol) og den brugerfinansierede drift.

Vær især opmærksom på, at det er ledelsens pligt at (kunne) informere om konsekvenserne, også selv om de ikke selv har ansvaret for igangsætningen af denne omstilling.

Hvilke opgaver skal flytte med over i et selskab?

Selskabet skal overtage driftsopgaverne for vandforsyning og spildevand. Kommunen kan vælge at begrænse selskabets opgaver til kun de opgaver.

Kommunen kan også vælge at samle flere forsyningsopgaver i samme selskab.

I alle tilfælde kan kommunen ikke overdrage myndighedsopgaverne til selskabet. På forsyningsområdet vil myndighedsopgaverne omfatte tilsyn og kontrol med vandforsyningen og spildevandsanlæg. Derimod kan man godt overdrage alle administrative opgaver som afregning og opkrævning mv. til et selskab.

Vær især opmærksom på, hvor bred selskabsdannelsen bliver i forhold til opgaveområderne - der kan være store forskelle på, hvem der vil blive direkte berørt af selskabsdannelse. Husk at få alle grupper involveret fra starten: 3F, Metal, TL, HK/K, IDA osv.

Flytter medarbejderne over i selskabet?

Det er ikke afgjort på forhånd, hvem der skal flytte med over til et selskab.

Nogle administrative opgaver kan i en overgangsfase fortsat løses af kommunen, selv om ansvaret for opgaverne overdrages. Det følger af lovens § 37, som blev tilføjet ved færdigbehandlingen i Folketinget.

Mange kommuner har valgt - eller overvejer - desuden en model, hvor man samler den praktiske udførelse af opgaverne i et særligt driftsselskab, der løser opgaver for de forskellige forsyningsområder, men som også er udskilt fra resten af kommunen.

Derudover er der nogle særlige begrænsninger for tjenestemænd:

Tjenestemænd kan ikke blive flyttet over til ansættelse i et selskab, heller ikke hvis kommunen fortsat er eneejer af selskabet. Ifølge de kommunale bekendtgørelser kan tjenestemænd kun være ansat i en kommune. Der kan i stedet blive tale om en udlånsordning. Så længe selskabet er kommunalt ejet, vil kommunen til gengæld kunne kræve, at tjenestemændene lader sig udlåne.

Vilkår for tjenestemænd er præciseret i loven.

Vær især opmærksom på, om der er taget stilling til hvilke medarbejder, der fra starten skal flytte over til selskabet sammen med opgaverne. Det er vigtigt, at der er sammenfald mellem opgaver og medarbejdere, så alle medarbejderne får mulighed for at følge med opgaverne. Det er modsat også vigtigt at undgå, at medarbejderne bliver flyttet, hvis det ikke er nødvendigt i forhold til opgavefordelingen.

Der ud over skal man afklare tjenestemændenes ønsker ved udlån, eller hvis tjenestemændene frivilligt vil overgå til anden ansættelse i selskabet. Husk altid at inddrage forbundet/lokalafdelingen i forhold til denne afklaring.

Hvilke rettigheder har medarbejderne, hvis de flytter over til et selskab?

Der er særlige regler for tjenestemænd, hvis de vil ansættes i selskabet, eller hvis de skal udlånes fra kommunen. Hvis de vælger frivilligt at gå over til selskabet, skal de ansættes på nye vilkår.

For alle andre ansatte vil deres nuværende ansættelse fortsætte efter en eventuel overdragelse til et selskab. Som udgangspunkt sker det efter reglerne for virksomhedsoverdragelse. Der er nemlig i bemærkningerne til lovforslaget peget på, at lov om virksomhedsoverdragelse vil være gældende, hvis medarbejderne bliver overdraget til selskabet.

Det betyder, at alle individuelle rettigheder følger med over. Modsat betyder det også, at de vilkår, som følger af kommunens personalepolitik, eksempelvis adgang til feriefond/feriebolig ikke er en rettighed, men et tilbud fra kommunen på linje med gratis kaffe. Her kan parterne dog aftale, at selskabet fortsat følger de generelle bestemmelser i kommunens personalepolitik.

Vær især opmærksom på, at der ved en virksomhedsoverdragelse er behov for at få afklaret de præcise arbejdsvilkår og individuelle rettigheder, herunder de lokale kutymer og aftaler, som der skal tages hensyn til. Denne afklaring er et forhandlingsanliggende for de forhandlingsberettigede organisationer og er ikke et MED/SU-anliggende.

Hvordan bliver økonomien i de nye selskaber?

De nye selskaber skal så vidt muligt fungere som private virksomheder. Det betyder, at de skal følge årsregnskabsloven og de almindelige skatteretlige regler for selskaber.

Alle selskaber på vandområdet bliver samtidig bundet af nye regler for prisregulering, der vil bygge på krav om prissammenligninger mellem selskaberne.

De selskaber, der kan producere billigere end gennemsnittet, vil kunne få et overskud. Heri skal ligge et pres for at effektivisere.

Det er lidt usikkert, hvad der sker med det selskab, der er dyrere end gennemsnittet. I første omgang vil selskabet kunne få dispensation til at vælte alle omkostningerne over på den pris, forbrugerne betaler.

Når selskaberne går i gang, vil de skulle overtage alle aktiver fra kommunen (bygninger, maskiner osv.) Det skal ske "til markedspris". Sætter kommunen prisen højt, eller har kommunen ikke vedligeholdt aktiverne, vil det medføre, at forbrugerpriserne stiger.

Vær især opmærksom på, om økonomien i selskabet bliver presset fra starten. Det kan let medføre hovsa-besparelser og dårligt arbejdsmiljø.

Hvordan bliver økonomien i kommunen?

Kommunen har forskellige økonomiske interesser ved etableringen af selskabet: Hvis kommunen eksempelvis ønsker lave takster på forsyningsområdet, skal kommunens aktiver overføres så billigt som muligt.

Lovforslaget vil sikre mod, at kommunen efterfølgende kan tjene penge på at sælge selskabet, men der er ingen garanti for, at det alligevel ikke kan blive aktuelt på et tidspunkt. I første omgang har de nye krav dog "ikke til hensigt" at ændre på ejerforholdet, som det hedder i det politiske forlig.

Kommunen kan få økonomiske problemer efter dannelsen af selskabet:

Det kommunale forsyningsområde kan være med til at finansiere nogle af fællesudgifterne (udgifter til forvaltningen). Den mulighed er der ikke efter udskillelsen.

Kommunen kan ikke dække nogle af fællesudgifterne ved at sælge ydelser til selskabet. Det skyldes, at det med den endelige udformning af loven er meget begrænset, hvilke opgaver kommunen fremover vil kunne løse for selskabet.

Der kan under alle omstændigheder blive tale om, at selskabsdannelsen kan få konsekvenser for struktur og organisering i resten af den tekniske forvaltning.

Vær især opmærksom på, hvordan resten af den tekniske forvaltning bliver økonomisk belastet og hvilke konsekvenser, det vil få for de økonomiske rammer.
Vær også opmærksom på, hvilke konsekvenser det får på ledelses- og MED-struktur i kommunen.

Hvordan vil selskabet blive organiseret?

Når kommunen skal etablere et selskab, er der flere valgmuligheder:

For det første skal kommunen ifølge lovforslaget vælge mellem to forskellige selskabsformer: Aktieselskab eller anpartsselskab. I begge tilfælde skal det være et selskab, hvor ejeren har "begrænset ansvar". Det betyder, at et eventuelt underskud ikke kan væltes over på kommunen.

I mange tilfælde vil kommunen vælge aktieselskabsformen, hvor kommunen fortsætter som ejer.

Vælger kommunen aktieselskabsformen, kan selskabet lettere sælges videre. Vælger kommunen anpartsformen, kommer brugerne til at eje selskabet i fællesskab, og så er det meget vanskeligt at videresælge selskabet.

For det andet skal kommunen vælge, hvordan selskabet skal organisere de opgaver, det skal løse.

Der vil være lovkrav om, at de enkelte opgaveområder skal være "regnskabsmæssigt adskilt", men for kommunen vil der være flere valgmuligheder:

1) En "minimumsmodel" hvor kommunen udskiller vandforsyning i ét selskab, der selv varetager driftsopgaverne, og hvor kommunen ikke flytter rundt med andre opgaver.

2) En "koncernmodel" hvor kommunen adskiller forskellige funktioner og eventuelt forskellige opgaveområder i datterselskaber. Der etableres samtidig et holdingselskab.

3) En "entreprenørmodel" er en særlig variation af koncernmodellen. Her bliver der etableret et egentligt service- eller driftsselskab, hvor alle medarbejderne bliver placeret.

Vær især opmærksom fordele og ulemper ved de to selskabsformer: Jeres indflydelse er størst i aktieselskabet, men det betyder også en (godt nok mindre) risiko for videresalg.

Vær især opmærksom jeres nye ansættelsessted og ansættelsesområde. Ansættelsesområdet bør være så bredt som muligt for at sikre ansættelsen så godt som muligt.

Bestyrelsen i et selskab?

En selskabs- eller koncernbestyrelse i et aktieselskab vil have den overordnede kontrol med aktiviteter, dispositioner og anlægsaktiver - og med medarbejderne, hvis de bliver overflyttet til selskabet/koncernen.

Det er et lovkrav, at der skal være medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i et aktieselskab, hvis der er mindst 35 ansatte i selskabet. Selskabet kan dog under alle omstændigheder vælge, at der skal være medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Det er vigtigt, at der er et tilstrækkeligt højt antal medarbejderrepræsentanter til at kunne repræsentere alle medarbejderne i selskabet. Der kan eksempelvis godt være tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer hvis generalforsamlingen (dvs. ejerne) har valgt fem medlemmer.

Ofte vil flertallet i bestyrelsen bestå af kommunalbestyrelsesmedlemmer, og det er kommunalbestyrelsen, der ved etableringen afgør, om der skal suppleres med eksterne, professionelle bestyrelsesmedlemmer.

Er der tale om en koncern vil holdingselskabets bestyrelsesmedlemmer ofte udgøre bestyrelserne i de underliggende selskaber. Er der ikke medarbejdere ansat i de underliggende selskaber men kun i koncernens holdingselskab eller i driftsselskaber, er det kun hertil, medarbejderne kan vælge bestyrelsesmedlemmer.

Der er særlige regler for bestyrelsens arbejde. Det giver på den ene side en stor indsigt i selskabets økonomi og styring, men på den anden side er der krav om fortrolighed og forbud mod at videregive oplysninger - også til kollegerne. Man har dog mulighed for at inddrage bistand fra sit forbund i arbejdet.

Vær især opmærksom at sikre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer alle de steder, det er relevant og med et antal, der dækker medarbejdergrupperne bredt.

Overenskomstforhold?

Selskabet kan indgå en "serviceaftale" med Kommunernes Landsforening og hermed følge de offentlige overenskomster fuldt ud. I de tilfælde vil hovedparten af de individuelle vilkår fortsætte uændret.

Mange kommuner vil allerede ved etableringen vælge, at selskabet skal tilslutte sig de kommunale overenskomster. Det betyder også, at man skal følge alle aftaler om tillidsrepræsentanter, SU/MED, barsel osv.

Selskabet kan dog også vælge at blive medlem af en privat arbejdsgiverorganisation (typisk DI) og vil herefter følge en privat overenskomst og frasige sig den gamle overenskomst i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen. Den mulighed har de formodentlig, fordi det i lov-bemærkningerne bliver præciseret, at etableringen følger reglerne om virksomhedsoverdragelse. det er dog ikke afprøvet nærmere.

Ifølge virksomhedsoverdragelsesloven kan en ny virksomhed frasige sig den gamle overenskomst, men er fortsat bundet af de individuelle vilkår, der følger af den gamle overenskomst indtil udløb af overenskomstperioden - med mindre man i tilpasningsforhandlingerne aftaler andre (lignende eller bedre) vilkår (Det er normal praksis, at man med tilpasningsforhandlingerne "omsætter" de gamle vilkår til vilkår i henhold til den nye overenskomst, men med vilkår, der punkt for punkt kan ligestilles med de gamle).

Tilpasningsforhandlinger i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen vil altid være et anliggende for de forhandlingsberettigede organisationer.

Vær især opmærksom på, om selskabet vil skifte overenskomstområde, og om det umiddelbart ønsker at frasige sig de kommunale overenskomster. 

Kan selskabet være dækket af kommunens MED-aftale?

Et selskab, der er udskilt fra kommunen, er en selvstændig juridisk "person". Det betyder bl.a. at det er en selvstændig arbejdsgiver, jf. ovenfor om direktion og bestyrelse. Derfor kan selskabet ikke være dækket af kommunens aftaler men skal have indgået selvstændige lokale aftaler om bl.a. MED.

Tilsvarende kan en tillidsrepræsentant ansat i kommunens tekniske forvaltning ikke dække de ansatte i selskabet. Der skal etableres en selvstændig TR-struktur. I den forbindelse kan det blive relevant at benytte muligheden for at lave valgfællesskaber for grupper, som har færre end fem ansatte.

I et nyt MED-udvalg kan man godt aftale, at de udlånte tjenestemænd også skal være repræsenteret. Det er straks vanskeligere at ændre på deres TR-dækning, da aftale- og TR-dækningen må følge deres arbejdsgiver d.v.s. kommunen.

Er der tale om et aktieselskab, skal der udpeges en direktion til at lede selskabet. Direktionen vil have arbejdsgiveransvaret over for medarbejderne i selskabet, og den vil derfor også skulle repræsentere selskabet i et SU/MED-udvalg.

Vær især opmærksom på at få nedsat et forhandlingsudvalg til at forhandle en ny MED-aftale for selskabet og i forhandlingen på, hvordan MED-udvalget skal være sammensat på b-siden.

Vær især opmærksom på, at direktionen bør deltage i SU/MED-udvalget i det nye selskab.

Er selskabet en del af den offentlige sektor?

Selskaberne på forsyningsområdet vil være reguleret af den særlovgivning, der er på de forskellige områder. Det betyder bl.a. at et vandforsyningsselskab ifølge lovforslaget vil være underlagt Lov om offentlighed i forvaltningen - primært for at beskytte forbrugerinteresserne.

Kommunen kan vælge, at selskabet generelt skal følge alle de regler, der gælder for offentlige myndigheder, herunder Forvaltningsloven. Forvaltningsloven sikrer bl.a. parthøring og partsindsigt.

Vær især opmærksom på, hvilke rammer, der bliver aftalt i kommunen for selskabet.

Hvordan bliver selskabet etableret?

Ofte vil det være et langt forløb fra man begynder at arbejde med selskabsdannelsen, til kommunalbestyrelsen har truffet endelig beslutning - og selskabet er etableret.

Der kan blive tale om et skift til en ny arbejdsgiver - eller i hvert fald en ny organisering af opgaverne. Derfor vil det være en omstilling, der kan få væsentlig betydning for arbejdstilrettelæggelse og ansættelsesforhold.

En væsentlig omstilling medfører, at kommunen skal følge de skærpede krav om information og drøftelse i henhold til MED-aftalens § 7, stk. 4, litra c og stk. 5 samt de lokale retningslinjer herfor.

Vær især opmærksom at følge kommunens retningslinje for inddragelse af MED-organisationen ved omstilling.

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk