Konsekvenser af udbud og udlicitering 

Udgivet: 09-05-2012 | Redigeret: 24-01-2017
LinkedIn
A A A

Konsekvenser af udbud og udlicitering?

Her kan du læse om de vurderinger af udbud og udlicitering, som ofte indgår i den lokale debat, når en kommune skal beslutte, om en opgave skal i udbud. 

FTF og OAO anbefaler, at 

  • HovedMED tilsvarende drøfter mulige konsekvenser i forbindelse med kommunens udbudsstrategi og forud for beslutning om konkrete udbud, når indstilling til beslutning skal drøftes i hovedMED.

  • HovedMED tilsvarende inddrager konsekvenserne ved alternativer til udbud og udlicitering i drøftelserne og 

  • HovedMED i drøftelserne er særlig opmærksomme på de anbefalinger til en god proces og et godt resultat, som vi har samlet sidst i dette inspirationsnotat. 

Hvordan vil det gå med økonomi og kvalitet?  

Vi anbefaler, at I får igangsat en grundig drøftelse af mulige konsekvenser ved udlicitering forud for beslutning om udbud. På den måde kan I måske åbne op for en drøftelse af alternative og mindre indgribende muligheder for at forbedre opgaveløsningen. 

De vigtigste spørgsmål omkring en udlicitering handler for de fleste politikere om økonomi og kvalitet: Kan det samlet set betale sig at udlicitere? 

Det er ofte udsigten til at spare penge, der får kommunerne til at udlicitere. Men der er i høj grad tvivl om, hvor meget, der reelt kan spares ved en udlicitering. Det fremgår bl.a. af den mest omfattende kortlægning af effekterne ved udlicitering siden 2000, som Anvendt Kommunal Forskning (AKF) på opdrag fra OAO, LO og FTF udgav i 2011. 

AKF´s rapport viser bl.a., at der ikke er dokumentation for effekter ved at udlicitere på de ”bløde” velfærdområder (ældrepleje, uddannelse, beskæftigelse m.v.), mens gevinsterne på det tekniske område (vejvedligeholdelse, renovation mv.) er ringe og usikre. Dertil kommer, at der er meget lidt viden om kvaliteten af de udliciterede opgaver og betydningen af transaktionsomkostninger i forbindelse med udbuddet. 

Det er afgørende, at alle ekstraomkostningerne ved et udbud regnes med, når man skal undersøge, om det kan betale sig at udlicitere. Det er bl.a. udgifter til udarbejdelse af udbudsmateriale og kontrakt samt til den efterfølgende kontrol med de opgaver, som leverandøren skal levere. 

Det er ofte svært at danne sig et overblik over disse omkostninger, men man kan få et indtryk ved at spørge et privat konsulentfirma, hvad de skal have for at stå for hele udbudsprocessen. 

Mange argumenter for udlicitering handler om, at udbud og udlicitering kan fører til bedre kvaliteten af ydelserne, og herunder føre til innovation og udvikling af bedre arbejdsgange. 

Samtidig bliver der argumenteret for, at flere private alternativer fører til en større mangfoldighed i tilbud til borgerne. 

Endelig kan udlicitering føre til bedre kvalitet, fordi de private virksomheder kan bidrage med specialviden inden for et område.

Men udlicitering kan i virkeligheden også føre til en dårligere kvalitet i de ydelser, som kommunen tilbyder sine borgere. 

Der kan være flere årsager til dårligere kvalitet:

  • Kvalitet koster penge. Både en kommune og en privat virksomhed er nødt til at overveje forholdet mellem pris og kvalitet. Den private virksomhed skal, i modsætning til kommunen, kunne tjene penge på at levere en ydelse til borgerne. Der kan være en risiko for, at fokus i arbejdet flyttes fra indhold til økonomi og ”bundlinje”.

  • Det er vanskeligt at beskrive kvaliteten af en ydelse entydigt i udbudsmaterialet og udbudskontrakten. Derfor er det vanskeligt for kommunen at kontrollere kvaliteten efter et udbud og stille leverandøren til ansvar, hvis kvaliteten ikke er i orden. Jo mere kompleks en ydelse, jo sværere er det at beskrive kvalitetskravene. 

Krav ved udlicitering? 

Hvis kommunen beslutter at gå videre med planer om udbud og udlicitering er der en række faldgruber, som man skal være opmærksom på.  For at undgå dem, er det nødvendigt, at kommunen stiller en række krav, inden de sender opgaver i udbud. 

De krav kan indgå i kommunens udbudsstrategi eller udbudspolitik. Eller de kan blive lagt fast forud for det konkrete udbud. Vi har samlet eksempler på krav i udbudspolitikker og udbudsstrategier i notat fra FTF og OAO.

Mål og krav bør drøftes med både MED-organisationen og med de forhandlingsberettigede organisationer, der eventuelt kan indgå aftaler med kommunen om dele af kravene. Vi anbefaler følgende krav som udgangspunkt for en drøftelse: 

  • Der må ikke konkurreres på løn- og ansættelsesvilkår.

  • Arbejdsmiljøet må ikke forringes som følge af en udlicitering.

  • Der skal anlægges en helhedsvurdering af udliciteringens konsekvenser, herunder hvordan udliciteringen vil påvirke samarbejde og vidensdeling i hele den offentlige organisation. 

  • Medarbejderen skal inddrages i udbudsprocessen i henhold til den lokale MED-aftale og procedureretningslinjen for omstilling. 

  • Der skal som hovedregel udarbejdes et kontrolbud. 

  • Der skal indarbejdes bindende sociale klausuler – f.eks. pligt til at ansætter elever. 
Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk