Kort om udbud og udlicitering 

Udgivet: 23-05-2012 | Redigeret: 24-01-2017
LinkedIn
A A A

Kort om udbud og udlicitering til MED-Hovedudvalg                       

Her er en opsamling om udbud og udlicitering. Den er specielt rettet til MED-Hovedudvalgene, men kan også bruges som en kort introduktion til udlicitering for andre tillidsvalgte. 

Du kan læse mere om processen trin for trin og om arbejdsdelingen mellem MED og de faglige organisationer i ”Opgaver om udbud” fra OAO og FTF, som du finder i boksen til højre.  


OAO og FTF anbefaler: 

  • Kontakt den/de faglige organisation(er), som har forhandlingsretten for de/den medarbejdergruppe, der kan blive direkte berørt af et udbud, så snart I hører om kommunens planer. Det kan eksempelvis være i forbindelse med budgetbehandlingen.

  • Kig på jeres procedureretningslinje for omstilling i henhold til MED-rammeaftalens §8, stk 3 – og sørg for, at den bliver brugt i det videre forløb.

  • Tag vare om de direkte berørte medarbejdere. Vær især opmærksom på, at der fra starten bliver skabt så trygge rammer, som muligt. Selv rygter om en udlicitering skaber ofte utryghed og usikkerhed om fremtiden. 

Hvad er udlicitering?

I hele den offentlige sektor bliver der talt om både udlicitering, udbud, privatisering, partnerskaber, offentlig-privat samspil m.m. 

Begreberne bliver desværre ofte brugt i flæng, og begrebsforvirringen kan give usikkerhed og utryghed. Du kan læse mere om begreberne i ordlisten i notatet "Ordbog om udbud og udlicitering" under Udbud på denne side, hvis du har brug for at finde ud af, hvad der er op og ned.

Hvad er forskellen på udbud og udlicitering? 

Et udbud er, når kommunen på baggrund af et udbudsmateriale inviterer eksterne leverandører til at deltage i en konkurrence om levering af en bestemt ydelse. Man taler også om konkurrenceudsættelse.

Udliciteringer er, når en kommune overdrager en opgave til en ekstern leverandør, som kommunen alternativt kunne have løst selv. Det sker i reglen efter en udbudsrunde, og et udbud kan altså ende med en udlicitering.

Ved en udlicitering er det stadig kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at stille ydelsen til rådighed for borgerne. Det er altså alene produktionen og leveringen af ydelsen samt arbejdsgiveransvaret, der er overladt til leverandøren. Det overordnede ansvar for ydelsen, herunder hvilken kvalitet og hvilket omfang en serviceydelse skal have, bliver fastholdt i kommunen. Kommunen skal også fortsat finansiere ydelsen, kontrollere den, behandle klagesager mv.

Mange bruger ordet ”konkurrenceudsættelse” i stedet for både udbud og udlicitering. Vi har valgt at holde fast i ”udlicitering”. Det synes vi bedst beskriver, hvad det er, vi taler om. 

Konkurrenceudsættelse er ideelt set noget andet og mere end udlicitering. Konkurrenceudsættelse bør indebære en reel mulighed for at beholde opgaven i eget regi, men i realiteten ender konkurrenceudsættelse meget ofte med en udlicitering. Ikke fordi den offentlige sektor ikke er konkurrencedygtig, men fordi man ikke får mulighed for at vise det. 

Hvem bestemmer hvad om udlicitering?

Kommuner og regioner har i dag stor frihed til at bestemme, hvilke opgaver, de vil udlicitere. Der er dog nogle opgaver, som kommunen ikke må udlicitere. Det drejer sig om myndighedsopgaver som fx tildeling af kontanthjælp eller tildeling af en plejehjemsplads.

Kommunerne har dog været bundet af krav fra regeringen. Specielt af de måltal for konkurrenceudsættelse, der har været fastlagt i de årlige økonomiaftaler. Det er usikkert, hvordan de regler bliver fremover. 

Kommunen skal til gengæld udarbejde en udbudsstrategi. Og kommunen kan vælge også at fastholde eller udbygge en egentlig udbudspolitik

I en udbudsstrategi skal kommunen ifølge den kommunale styrelseslov beskrive en strategi (handlingsplan) for anvendelsen af udbud/konkurrenceudsætning. I en udbudspolitik kan kommunen nærmere fastsætte politik, rammer og retningslinjer for, hvordan man vil anvende udbud. Her kan kommunen beskrive vilkår for medarbejderne, sociale klausuler m.v.

Når kommunen skal beslutte at udlicitering eller udbyde en bestemt opgave er det normalt kommunalbestyrelsen, der på et møde træffer den endelige beslutning. Hvis der er tale om at indgå en flerårlig kontrakt kan beslutningen ikke uddelegeres. 

Beslutning om at igangsætte en proces, der måske kan ende med en udlicitering kan derimod godt træffe på et andet niveau – både politisk og administrativt. 

Jeres procedureretningslinje skal afspejle beslutningskompetencen i jeres kommune. Den skal blandt andet sikre en drøftelse på rette niveau i MED, jf. §8, stk. 3 i MED-rammeaftalen. 

Kommunens personalepolitik, tryghedspolitik m.m. skal medvirke til at skabe tryghed ved omstilling. Det gælder ikke mindst ved udbud og udlicitering, hvor der er risiko for fyringer,  arbejdsgiverskift, ændrede løn- og ansættelsesforhold samt fysiske flytninger og ændrede arbejdsopgaver. I god tid inden kommunen fremlægger nye planer for udbud og eventuel udlicitering bør HovedMED drøfte, hvordan kommunens politikker kan skabe tryghed ved sådanne omstillinger og ændringer. 

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk