Udgivet: 02-06-2014 | Redigeret: 01-03-2019Tillid og samarbejde er nøglerne til kvalitet, effektivitet og medarbejdertrivsel. Moderniseringsstyrelsen, Akademikerne, SKAF og OAO har sammen lavet et projekt, der skal styrke tilid og samarbejde på de statslige arbejdspladser.
I inspirationspjecen, som findes her, kan du finde eksempler på aktiviteter, initiativer og videncentre, som skal hjælpe arbejdspladserne i arbejdet med tillid og samarbejde.
Udgivet: 14-03-2014 | Redigeret: 02-01-2018Formålet med §4 i samarbejdsaftalen er:
- at SU beskæftiger sig med det som er særlig relevant for arbejdspladsen
- at SU selv planlægger og bestemmer hvordan der skal arbejdes med emnet
Hvilket emne er særlig relevant for os? Læs mere og bliv inspireret.
Udgivet: 13-12-2013 | Redigeret: 01-03-2019OAO har lavet et værktøj med 14 spørgsmål, der kan drøftes i samarbejdsudvalget. Med disse drøftelser kan I starte arbejdet med at få tilliden til at gro på jeres arbejdsplads.
Udgivet: 24-01-2012 | Redigeret: 15-10-2018SU har en væsentlig opgave i forhold til at diskutere processen for MUS (medarbejderudviklingssamtaler.) Det er afgørende, at MUS gør en forskel for den enkelte medarbejder. Det kan du i SU være med til at sikre ved at stille de rigtige spørgsmål.
OAO har samlet 10 tjek-spørgsmål til MUS-processen i oversigten ”Når MUSen gør en forskel.”
Udgivet: 12-04-2012 | Redigeret: 02-01-2018Inspirationskataloget er til dig, der er medarbejderrepræsentant i SU. Kataloget hjælper dig til en ordentlig drøftelse af de beslutninger, der skal drøftes i SU - uanset hvilket niveau beslutningerne bliver taget på.
Kataloget indeholder gode råd og vejledning om emner, der er særlig vigtige at drøfte i SU. Det er eksempelvis behandling af budget og konkrete omstillingsprojekter, herunder udbud og udlicitering, lønstyring og resultatkontrakter. Du kan læse hele kataloget samlet eller klikke videre til netop det emne, du søger inspiration til, i indholdsfortegnelsen nedenunder.
1. Fra orientering til drøftelse - SU’s rolle og muligheder
2. Mål- og resultatstyring
3. Finansloven
4. Lønstyring
5. Resultatkontrakter og direktørkontrakter
6. Udbud, udlicitering og indkøb
7. Digitalisering og SU
8. Styring på den enkelte arbejdsplads
9. Omstilling i staten: Hvem bestemmer strukturændringer, fusioner, opgaveflytninger mv.?
10. Ordliste
Udgivet: 24-01-2012 | Redigeret: 15-10-2018Når arbejdspladsen gennemgår en omstilling, er det særlig vigtigt for medarbejderrepræsentanterne i SU at sætte kompetenceudvikling på dagsordenen. Her skal SU blandt andet drøfte udfordringer og muligheder i forbindelse med omstillingen. Og det er vigtigt at få udformet eller justeret arbejdspladsens kompetencestrategi, så den passer til de nye organisatoriske og økonomiske rammer.
I redskabet til højre ”Kompetenceudvikling ved omstilling” kan du læse mere om hvilke emner, I bør drøfte i SU, når arbejdspladsen forandrer sig.
Udgivet: 03-02-2012 | Redigeret: 02-01-2018Udgivet: 03-02-2012 | Redigeret: 02-01-2018Udgivet: 04-12-2012 | Redigeret: 02-01-2018Hvad skal der skrives i en retningslinje? Her er et redskab, som kan give dig og dit samarbejdsudvalg inspiration til indholdet af retningslinjen. (Se link i boksen til højre)
I samarbejdsudvalget laver ledelse og medarbejdere retningslinjer. Retningslinjen er beskrevet i samarbejdsaftalens § 4. For at se hvilke områder SU skal lave retningslinjer om, skal du se i samarbejdsaftalens § 5.
Se også et eksempel på budget- og økonomiretningslinje i boksen til højre.
Udgivet: 03-02-2012 | Redigeret: 02-01-2018Er du nogle gange i tvivl om hvor og hvordan du kan påvirke forholdene på din arbejdsplads? Vi har i denne korte video, prøvet at vise hvad ledelsesret, lovgivning og aftaler betyder for dig og din arbejdsplads.
Udgivet: 29-05-2012 | Redigeret: 02-01-2018Udgivet: 18-01-2012 | Redigeret: 02-01-2018Det er en vigtig opgave for SU at drøfte konsekvenser for medarbejderne, når arbejdspladsen udliciterer eller sender opgaver i udbud. I skal for eksempel diskutere, hvordan de berørte medarbejdere løbende vil blive inddraget i arbejdet – og hvordan ledelsen vil sikre, at dette sker. I den forbindelse skal du være særlig opmærksom på to regelsæt: Virksomhedsoverdragelsesloven og Samarbejdsaftalen (se links i boksen til højre). Husk at du altid kan kontakte din faglige organisation for råd og vejledning.
OAO har lavet oversigten ”Udbud & udlicitering” med råd og vejledning til, hvad du skal gøre, hvis din arbejdsplads skal udlicitere eller sende opgaver i udbud. Oversigten giver dig et overblik over hvilke spørgsmål, I skal huske at drøfte i SU.
Udgivet: 18-01-2012 | Redigeret: 02-01-2018Medarbejderrepræsentanterne i SU har en særlig opgave i forhold til at drøfte og komme med forslag til budget og økonomi på arbejdspladsen. Økonomien sætter rammen for arbejdspladsen og har dermed betydning for medarbejdernes arbejdsforhold og for sammenhængen mellem ressourcer og arbejdsopgaver. Hvis en institutions økonomi ændrer sig væsentligt, for eksempel ved nedskæringer, er det vigtigt, at man i SU drøfter konsekvenser for kravene til arbejdsopgaver.
- Der er pligt til at fastlægge retningslinjer for institutionens budget- og finanslovsbidrag samt bevillingernes anvendelse (§5 stk. 4.)
- Det betyder, at I i SU skal være enige om, hvordan og hvornår I drøfter økonomi. Både den nuværende situation, men også næste års budget.
- I samarbejdsaftalen er der en informationspligt (§3), som forpligter ledelsen til at informere og drøfte institutionens økonomi i SU.
Du kan læse mere i OAO’s redskab ”Budget og økonomi.” Her får du gode råd til, hvordan SU i praksis opnår større indflydelse på budget og økonomi.
Udgivet: 18-01-2012 | Redigeret: 02-01-2018I SU er det en væsentlig opgave at få klarhed over, hvad fusionen betyder for de ansattes arbejdsopgaver og arbejdspladsens ressourcer. Derfor bør du som medarbejderrepræsentant i SU sørge for at sætte fusionen på dagsordenen så hurtigt som muligt.
OAO har i guiden ”Fusion og sammenlægning” samlet 10 gode råd til, hvordan SU håndterer fusioner på arbejdspladsen. Her kan du blandt andet blive klogere på, hvad du skal huske i forhold til både medarbejdersiden og hele arbejdspladsen. Guiden indeholder også forslag til, hvordan I i SU kan samarbejde med de andre arbejdspladser, der skal fusionere. Du kan læse guiden i boksen til højre.
Udgivet: 18-01-2012 | Redigeret: 02-01-2018Som medarbejder i staten kan du opleve en række konkrete problemer og udfordringer i forbindelse med omstillingen. Til højre finder du OAO’s guide ”Gode råd ved omstilling.” Guiden er til dig, der har oplevet en eller flere udfordringer som følge af en omstilling:
- Mangler du information og drøftelse i forbindelse med en tværgående beslutningsproces om omstilling?
- Oplever du ingen eller for sen involvering af de berørte medarbejdere i forbindelse med den interne beslutningsproces om institutionssammenlægninger, opgaveflytninger og udbud/udlicitering.?
- Mangler du drøftelse af de konkrete rammer for omstillingen, eksempelvis af udbudskrav om fastholdelse af medarbejdernes løn- og arbejdsforhold?
- Mangler du kompetenceudvikling, eksempelvis som følge af nye arbejdsopgaver?
- Oplever du problemer med det fysiske arbejdsmiljø i omstillingsfasen, eksempelvis hvis man skal løse nye opgaver, inden de nødvendige investeringer er gennemført?
- Oplever du problemer med det psykiske arbejdsmiljø i omstillingsfase, bl.a. manglende koordinering af forløbet, uigennemskuelig beslutningsproces og uklar information?
Omstilling på arbejdspladsen medfører en række konkrete problemer og udfordringer for de ansatte. Det er vigtigt, at SU tager hånd om disse udfordringer og drøfter mulige konsekvenser for medarbejderne. Der findes mange forskellige typer af omstillinger, som medarbejderne skal forholde sig til. Det kan for eksempel være:
- Opgaveflytning inden for et ministerområde, eksempelvis ved sammenlægning og fusion af institutioner.
- Opgaveflytning mellem ministerområder, eksempelvis gennem omlægninger af hvilke områder, der hører under de enkelte ministerier.
- Opgaveflytning fastlagt ved lov, eksempelvis ved at flytte jobcentrene fra staten til kommunerne.
- ”Selskabsgørelse” med udskillelse i et statsejet selskab, eksempelvis med BaneDanmark og DSB på jernbaneområdet.
- Udlicitering, eksempelvis af service- og rengøringsopgaver, hvor arbejdspladsen eller dele heraf bliver overdraget til en ekstern (privat) leverandør.
- Privatisering med salg fra offentlig til privat, eksempelvis TDC.
Udgivet: 18-10-2011 | Redigeret: 02-01-2018Oversigtsskema til SU's lokale drøftelse
OAO har udarbejdet et oversigtsskema over styreformer i staten til brug for den lokale drøftelse i SU. Skemaet gør det muligt, at danne sig et hurtigt overblik over de forskellige styreformer og deres mulige påvirkning af medarbejderne.
Oversigten viser blandt andet medarbejdernes rettigheder og indflydelsesmuligheder, når en given styreform søges implementeret. En ændring af styreform kan indebære væsentlige ændringer for medarbejderne og en omstilling til en ny styreform kan skabe utryghed i ansættelsen, eksempelvis som følge af et skift i ansættelsesområde eller sågar egentlig afskedigelse.
Medarbejdernes ret til information og drøftelse
Samarbejdsaftalens bestemmelser om information og drøftelse gælder altid. Heraf fremgår det bl.a., at det er ledelsens ansvar at sikre, at information og drøftelse sker parallelt til ledelses- og beslutningsstrukturen.
Det betyder, at ledelsesbeslutninger om styreform, der har indflydelse på arbejds- og personaleforhold, skal drøftes i SU-systemet på det niveau, hvor ledelsen har kompetence til at træffe beslutning.
Desuden er der en skærpet pligt til drøftelse, hvis der er tale om en beslutning, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene. Her skal der være tale om en egentlig forhandling, hvor parterne forsøger at opnå enighed om spørgsmålet.
Dertil kommer, at samarbejdsudvalget skal drøfte konsekvenserne af større omstillingsprojekter. Endelig kan samarbejdsudvalget fastlægge retningslinjer for medarbejderrepræsentanternes deltagelse i arbejds- eller projektgrupper mv.
Udgivet: 28-09-2011 | Redigeret: 02-01-2018Trivselsmeter er et elektronisk værktøj, der kan bruges til at gennemføre trivselsmålinger, hvis I vælger at lave en spørgeskemaundersøgelse. Målingen i sig selv giver ikke svaret på, hvor og hvordan der skal sættes ind med en ekstra indsats. Den kan give et fingerpeg, men skal følges af uddybende dialog. Det skal føre til konkret handling med inddragelse af både ledere og medarbejdere.
Offentlige arbejdspladser skal gennemføre trivselsmålinger mindst hvert tredje år. Det er aftalt mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked. Trivsel i en organisation hænger sammen med et godt arbejdsmiljø og er vigtigt for, at opgaverne løses så godt og effektivt som muligt. Det er en løbende proces at sikre trivsel på arbejdspladsen.
Samarbejdsudvalget skal fastlægge retningslinjer for trivselsmålinger. Retningslinjerne for trivselsmålinger kan handle om emner som fx formål, metode, gennemførelse i forbindelse med APV, anonymitet, indhold i spørgeskema, kommunikation med ledere og medarbejdere, opfølgning, benchmarking og evaluering.
Ved hjælp af Trivselmeter er det muligt at gennemføre både en trivselsmåling og en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. I kan på den enkelte arbejdsplads frit vælge, hvordan I ønsker at foretage trivselsmålinger.
Udgivet: 28-09-2011 | Redigeret: 02-01-2018Årsplan for samarbejdsudvalgets opgaver på statens område.
Med årsplanlæggeren kan du vælge, hvornår jeres samarbejdsudvalg vil arbejde med SKAL-opgaverne i denne overenskomstperiode og sætte dem ind i et skema over årets opgaver.
Til hver af opgaverne er der links til relevante aftaler og ofte inspiration til opgaveløsningen.
Skemaet kan du selv skrive i, gemme det som Word og printe ud.
Vælg først Stat.