Flemming Vinther træder tilbage som formand for OAO-S 

Udgivet: ;17-01-2020

Formanden for det statslige forhandlingsudvalg i OAO, Flemming Vinther har den 15. januar meddelt, at han træder tilbage fra formandsposten i Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), og dermed også fra posten som formand for Det Statslige Forhandlingsudvalg og næstformand for OAO.

Flemming Vinther udtaler:

”Jeg er trådt tilbage som formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening. Det har naturligvis konsekvenser for mine poster i OAO og CFU.

Jeg er meget stolt over at have fået lov til at stå i spidsen for de statslige overenskomstforhandlinger siden 2009, og den enorme tillid som I dermed har vist mig.

Vi har sammen fundet løsninger, også på de store og svære udfordringer. Vi har haft modet til at indgå aftaler – også i kriseår, og vi har haft modet til at stå fast, når vores værdier blev udfordret.

Det har været en fornøjelse at kæmpe sammen med jer.

Pas på jer selv og på vores model.”

Formanden for HK Stat, Rita Bundgaard tiltræder som fungerende formand for det statslige forhandlingsudvalg til nyvalg har fundet sted. 

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk