OAO ansætter ny sekretariatschef 

Udgivet: ;01-04-2020

Forretningsudvalget i Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) har besluttet at ansætte cand.scient. pol Henrik Würtzenfeld som ny sekretariatschef fra 15. maj.


Henrik Würtzenfeld, der er 55 år, kommer fra en stilling som vicesekretariatschef i Forhandlingsfællesskabet.

OAO’s formand Lene Roed udtaler, at hun ser frem til et godt og professionelt samarbejde med Henrik Würtzenfeld.

”Henrik har den rette personlige og faglige profil, til at sikre at OAO fortsat kan fastholde indsatsen for at skabe attraktive arbejdspladser til de mange ansatte i stat, kommuner og regioner. Henriks store erfaring fra forhandlinger på såvel strategisk som operationelt niveau og hans store kendskab til den offentlige sektor gør Henrik til det helt rette valg for OAO. Jeg ser frem til samarbejdet.”

Henrik Würtzenfeld glæder sig til at tiltræde som sekretariatschef. ”Jeg ser frem til samarbejdet og til sammen med sekretariatet at løfte, at OAO fortsat er en vigtig stemme på det offentlige område.”

Henrik Würtzenfeld afløser Michael Jespersen, der har valgt at gå på pension.

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk