Tillid kommer ikke natten over 

Udgivet: 11-10-2017 | Redigeret: 01-03-2019
A A A

Ledelsen og medarbejderne er enige om, at det er den rigtige vej at gå, når de i Københavns Kommunes Socialforvaltning har søsat et omfattende tillidsprojekt. Men trods opbakningen står det også klart, at der er sten på vejen mod mere tillid. Det kræver en ihærdig indsats at vende tidligere tiders nulfejlskultur, stigende dokumentationskrav og opsplitning mellem niveauerne i forvaltningen til samarbejde og tillid.

Af Marie Aggerstrøm Hansen

Beslutningen om at gennemføre en tillidsreform i Københavns Kommunes Socialforvaltning kom fra den politiske top. Efter flere års fokus på at stramme op og få styr på økonomien i forvaltningen skal tillidsreformen i stedet vise steder, hvor ledelsen kan give slip. Det fortæller Marie Traasdahl, der er leder af tillidssekretariatet for Socialforvaltningen i Københavns Kommune. I tillidssekretariatet arbejder de udelukkende med at finde måder at sprede tilliden i forvaltningen.

Første skridt var at blive skarpere på, hvor barrierene for tillid lå.

"Der, hvor det halter med tilliden, er også der, hvor vi virkelig kan flytte noget", siger Marie Traasdahl.

Og tilliden i Socialforvaltningen er udfordret. Det viser en rapport som tillidssekretariatet lavede på baggrund af input fra mere end 1000 medarbejdere, der var kommet i snak gennem 36 dialogmøder.

Ophobning af dokumentationskrav

I den håndgribelige ende ligger udfordringen om mængden af dokumentations- og proceskrav.

Mængden af dokumentationskrav er så stor, at meget af arbejdstiden går med administrativt arbejde i stedet for det borgernære. Samtidig giver nogle af kravene ikke mening alle steder og i alle situationer. Når kravet for eksempel er, at en socialpædagog skal diskutere personlig sundhed med en borger, kan det virke grænseoverskridende for medarbejderne og borgeren, hvis borgeren helt tydeligt ikke har behov for det.

"Systemets logik vinder over borgernes behov", siger Marie Traasdahl.

Det kan kredsformanden for Socialpædagogerne i Storkøbenhavn Lars Petersen nikke genkendende til. Friheden til faglige vurderinger forsvinder, hvis et nyt krav skal gælde for alle. Et eksempel er måleværktøjet "forandringskompasset". Her skal socialpædagogen vurdere en socialt udsat ung ud fra 10 dimensioner.

Pædagogen giver den unge en værdi på en skala inden for hver indikator – det kan være skole, fritid, familierelation, sundhed. Men det er ikke altid det bedste middel til at hjælpe den unge videre i livet, mener Lars Petersen:

"I stedet for at have fokus på de fastlagte målepunkter kan det være, man skal sætte sig ned med den unge og snakke om helt andre ting, som den unge er optaget af. Måske er den unge langt væk fra at have et skoleliv, måske skal man hellere snakke om relationerne til vennerne eller kæresten."

Manglende sammenhængskraft

Tillidsreformen skal også imødekomme udfordringer, der er svært håndgribelige. Manglende sammenhængskraft er en af dem, fortæller Marie Traasdahl. Tilliden i socialforvaltningen er nemlig høj inden for den enkelte institution og arbejdsplads. Men når man kommer på tværs af enheder halter tilliden. For eksempel mellem myndighed og institution eller mellem det centrale og decentrale niveau.

Med digitalisering og specialisering møder de forskelige grene af forvaltningen sjældent hinanden fysisk. Så en del af forklaringen er ifølge Marie Traasdahl, at de mangler dialog og kendskab til hinanden på tværs af organisationen.

Nulfejlskultur

En anden udfordring, der heller ikke er lige til at overkomme, er oplevelsen af nulfejlskultur. Altså en kultur, hvor fejl er uacceptable. Derfor kommer fejlene ikke frem, og man mister muligheden for at lære af dem.

20 års måde at styre på nedbrydes ikke med det samme. De gamle systemer er svære at give slip på." Det fortæller Lars Petersen, der også er med i en styregruppe for tillidsreformen.

"Hvis jeg nu kommer til at træde forkert, har det så konsekvenser for mig? Eller går det ud over min leder? Nulfejlskulturen er bare svær at gøre op med", siger Lars Petersen.

Marie Traasdahl er enig.

"Vi er præget af historien. Den sidder i væggene. Folk er bange for at blive ramt".

I historien ligger mediesager om forsømmelse og fejl for eksempel hos bosteder i Københavns Kommune. Koden til at komme nulfejlskulturen til livs er endnu ikke knækket, fortæller Marie Traasdahl. Men løsningen skal blandt andet findes i, at politi-kerne og ledere bakker op om kampen mod nul-fejlskultur i deres reaktioner og udtalelser. Som da den daværende socialborgmester Mikkel Warming

forsvarede ungdomsinstitutionen Nexus, hvor anklager om hashmisbrug føg rundt i medierne.

"Sagen med Nexus gav kæmpe klangbund i organisationen", siger Traasdahl

Initiativerne er i gang

Det kræver hårdt arbejde at indføre en tillidsreform, og man kan ikke bare lave en handleplan for tillid, fortæller Marie Traasdahl, for hvordan ændrer man kulturen?

I Socialforvaltningen forsøger de sig med mange forskellige initiativer. Fricenterforsøg, hvor centre kan eksperimentere med nye måder at arbejde på og blive fritaget for regler. MeningsSamlingen, hvor et panel af ledere og medarbejderrepræsentanter kigger på sager om dokumentationskrav og procedurer, som ansatte anmelder som meningsløse.

Tillidssekretariatet tager på medarbejderrejser, hvor de følger en medarbejder i 2 dage og får et samlet indtryk af, hvad der er svært at arbejde med i dagligdagen. Og måske skal der indføres praktikordninger eller rotationer, så medarbejderne kommer rundt i organisationen, og møder dem, de arbejder sammen med.

Tillid til tillidsdagsordenen

Socialpædagog Lars Petersen mener, at den største udfordring for tillidsreformen simpelthen er at skabe tillid til tillidsdagsordenen.

"Intentionerne er der, men der er ikke nok tillid til projektet til, at man for alvor kaster sig ud på dybt vand og gør noget helt andet" siger Petersen

Det kommer først, når medarbejderne oplever tilliden i praksis gennem ledernes handlinger:

"Man skal kunne se, at det rykker. At ens chef mener det. Der er langt fra det, vi i styregruppen sidder og diskuterer, til det der bliver oplevet" siger Lars Petersen.

Derfor skal tillidsreformen ifølge ham diskuteres på så mange planer som muligt og på tværs – direktionen, kontorchefer, områdechefer, MED-systemet og blandt medarbejdere.

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk