Ny forskning: New public management giver dyrere og dårligere velfærd 

Udgivet: 09-02-2016 | Redigeret: 01-03-2019
LinkedIn
A A A

Opsigtsvækkende forskning fra England viser slemt skuffende resultater af 30 års fokus på effektivisering gennem New Public Management. Det kalder på selvkritik af styringsformerne, også i Danmark, mener samfundsforsker Jacob Torfing. De nye løsninger skal findes i fællesskab i samarbejde mellem de offentlige parter, siger næstformand i OAO Flemming Vinther.

New Public Management er ikke en universalmikstur til en bedre og billigere offentlige sektor, som ellers blev spået ved dens fremkomst for 30 år siden. Faktisk er det nærmere det modsatte. Resultaterne kommer fra engelsk forskning, der har undersøgt udviklingen i driftsomkostningerne og tilfredsheden med den offentlige sektor i England. Det viser sig, at England i dag bruger flere penge på drift, mens der samtidig er kommet mindre tilfredshed med det offentlig.

Det er bemærkelsesværdige resultater, mener forsker på RUC, Jacob Torfing. Han forklarer, at England er dem, som burde høste flest gevinster på New Public Management. England er nemlig det land, der har forfulgt doktrinerne allermest.

Tid til eftersyn i Danmark

Sporene fra England skræmmer, mener Torfing. I Danmark er der ikke lavet samme undersøgelse. Med de resultater er det ifølge forskeren ”usandsynligt, at New Public Management skulle fungere i Danmark”. 

Han giver et bud på forklaringer på, hvorfor New Public Management spiller fallit. ”Forskning har længe peget på, at Performance Management, og den kontrollerende nye ledelsesstil med krav om udførlig dokumentation, sluger rigtig mange ressourcer. Derudover opleves det hos medarbejderne som kontrol, der demotiverer dem i deres arbejde, hvilket betyder, at de giver dårligere service.”

Det bedste eksempel er beskæftigelsesområdet, fortæller forskeren. Her bruger medarbejderne i dag mere tid på at registrere end at på at hjælpe de ledige i arbejde. 

Det offentlige er ikke en pølsefabrik

Det nye indblik i konsekvenserne af New Public Management kalder på grundlæggende debat om styringen af den offentlige sektor. ”Det største problem med New Public Management er, at det har været utroligt snævert fokus.”, fortæller Jacob Torfing. ”Man har set på én aktør: lederen, og én målsætning: effektivitet.” Det, mener forskeren, er en fejl. Den offentlige sektor er ikke nogen pølsefabrik, men en ganske særlig serviceproducent. Målsætningerne er ikke bare effektivitet, men også kvalitet, ligebehandling og demokratisk indflydelse, forklarer han. ”Den bredere diskussion om den offentlige sektor har vi forsømt i de 30 år, vi har stirret os blind på New Public Management”. 

Alle parter skal med i udviklingen 

Også aktørerne er mange og ikke kun lederne. Det er ifølge Torfing helt centralt, at man tænker alle parter ind i diskussionen af udviklingen af den sektor. Ledere, medarbejdere og borgere. Arbejdsgivere og arbejdstagere. Regering og kommuner. 

I kommunerne er de allerede i gang med at tænke nyt, fortæller forskeren. Selvom man fra centralt hold har holdt fast i tankegangen fra New Public Management, så er kommunerne presset til at tænke nyt. ”Det er dem, som står med kniven for struben, der kan se, at styringstilgangen ikke fungerer.”

”Alle parterne skal have en diskussion om, hvordan vi alle kan være med til at skabe fælles kvalitet i det offentlige”. Det egner sig særligt godt til dialog mellem arbejdsmarkedets parter. En slags udvidet trepartsforhandlinger, mener Jacob Torfing. Regeringen må indbyde de mange parter til en diskussion om, hvad vi gør i fremtiden for at få kvalitet, mens budgetterne passer. 

Videre af samarbejdets vej

Flemming Vinther, næstformand i OAO, mener undersøgelsen er tankevækkende. ”Der er brug for et grundlæggende opgør med tankegodset fra New Public Management. Det har vi sådan set sagt længe, men det er ikke let at ændre 30 års opdragelse.” 

”Selvfølgelig skal vi have styr på økonomien i det offentlige, det bliver vi aldrig modstandere af. Der er bare andre måder at få det, hvor vi også bevarer synet på medarbejderne som fagligt dygtige mennesker, der skal yde service i en presset hverdag, hvor værdi måles på langt flere bundlinjer end den økonomiske.”

”Resultaterne bekræfter mig i, at vi er på rette vej med tillidsreformen. At vi satte os ned sammen, arbejdsgivere og organisationer, og i fællesskab bød ind på, hvordan det offentlige bør styres. Det giver mere nuancerede og bedre løsningerne, når man finder dem sammen, og når vi ”løfter blikket fra regnearket”.” Jeg synes derfor også, det er oplagt, at vi fortsætter dialogen om, hvordan vi kan tage et fælles ansvar for videreudviklingen af den offentlige sektor. Ikke bare af hensyn til vores medlemmers hverdag, men – det kan vi jo se nu – faktisk også af hensyn til at få den mest effektive styring af den offentlige sektor. ”

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk