Plan for afbureaukratisering 

Udgivet: 19-09-2011 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A

 

Indledning

Regeringen har i forbindelse med Folketingets åbning og åbningsredegørelsen den 6. oktober lanceret en samlet plan for afbureaukratisering med titlen "Mere tid til velfærd". Planen indeholder 105 initiativer fordelt på en lang række områder, men med hovedvægten på folkeskole, dagtilbud og ældreområdet.



Som det blev nævnt i åbningsredegørelsen, skal planen samlet give kommuner og regioner mulighed for at omprioritere for 900 mio. kr.

Det bliver præciseret i regeringens oplæg, at der netop er lagt op til en intern omprioritering: "initiativerne i planen vil gøre det muligt for kommunerne og regionerne at omprioritere knap 900 millioner kroner årligt fra 2011".



Muligheden for omprioritering skal ses i forlængelse af økonomiaftalen for 2010, hvor det blev aftalt, at der allerede i 2010 skal findes 1 mia. kr. til omprioritering i kommunerne, hvoraf regeringen skal hjælpe kommuner med de 500 mio. kr..

Regeringens tilgang til afbureaukratisering

Det hedder i regeringens oplæg, at der bliver lagt "to hovedprincipper for regeringens afbureaukratiseringsindsats:

Det første princip er, at der anlægges et bredt syn på afbureaukratisering. Afbureaukratisering handler både om at forenkle regler, og om at reducere eller fjerne barrierer for at ledere og medarbejderne kan løse deres opgaver effektivt. Barriererne kan for eksempel skyldes en manglende sammenhæng mellem de gældende regler og arbejdsprocesser, uhensigtsmæssige arbejdsgange og mangelfuld it-understøttelse på et givent område.



Det andet princip er, at ledere, medarbejdere, institutioner og virksomheder inddrages i udarbejdelsen af konkrete forslag. Det er nemlig de lokale medarbejdere, der ved, hvor skoen trykker. Derfor baseres indsatsen på medarbejdernes erfaringer og oplevelser og samtidig bruges deres forslag aktivt i afbureaukratiseringsprogrammet.



Afbureaukratisering handler således ikke om antallet af regler, men om at gennemføre initiativer, der kan nedbringe kommuner, regioners, medarbejderes eller virksomheders tidsforbrug på administrative opgaver."

Det bliver endvidere fremhævet, at regeringens samlede afbureaukratiseringsprogram består af fire indsatsområder:

  • Afbureaukratisering på det kommunale og regionale område Det er her de 105 forslag sætter ind.
  • Afbureaukratisering på det statslige område: Det statslige afbureaukratiseringsprogram indgik i finanslovsaftalen for 2008. Initiativerne skal ses i tæt sammenhæng med de øvrige initiativer samlet under overskriften "modernisering" på modernisering.dk
  • Administrative lettelser og regelforenkling på det virksomhedsrettede område: Initiativer samlet under regelforenkling.dk i Erhvervs- og selskabsstyrelsens regi.
  • Kvalitetssikring af ny lovgivning: herunder en metode til "Vurdering af Administrative Konsekvenser for Kommunerne ved ny Statslig regulering" (VAKKS).

De konkrete forslag

Ved samlingen af de 105 konkrete forslag er også henvist til initiativerne på beskæftigelsesområdet, der allerede er gennemført (præsenteret som samlet 64 forenklingsinitiativer).



Der henvises også til de forslag, der er kommet ind via "udfordringsretten". Her er foreløbigt registreret omkring 280 forslag, hvoraf en række nu er igangsat som forsøg i de kommuner og regioner, der har ansøgt.



En række af disse forslag er talt med i de 105 regeringsforslag, men der er endnu ikke lavet en samlet opsamling, præsentation eller evaluering af forslagene, der derfor er svære at vurdere i forhold til ensartethed, tilladelse/afslag m.v.



Der er i alt 26 forslag inden for folkeskoleområdet og uddannelsevejledningen. De indeholder bl.a. forslag om:

  • Forsøg med færre krav til elevplaner og kvalitetsrapporter.
  • Lette kravene til holddannelse, udbud af valgfag mv.
  • Skabe bedre muligheder for fælles ledelse, enten af flere skoler eller på tværs af skoler og dagtilbud. Herudover vil regeringen gøre det muligt for kommunerne at integrere folke- og skolebibliotek.

Der er seks forslag på dagtilbudsområdet med relativ stor forventet effekt (209 mio. kr. pr. år)



Forslagene omfatter:

  • Forenkle kravene til pædagogiske læreplaner, så planerne kun skal evalueres hvert andet år - mod i dag hvert år.
  • Skabe enklere regler for børnemiljøvurderinger ved at ophæve kravet om, at alle dagtilbud skal lave en selvstændig børnemiljøvurdering. I stedet skal børnemiljøet integreres i den pædagogiske læreplan.
  • Målrette sprogvurderingerne, så der alene stilles krav om sprogvurderinger af børn i dagtilbud, der vurderes at have sproglige vanskeligheder og af børn, der ikke er i dagtilbud.
  • Enklere procedure for fastlæggelse af lukkedage - uden forældreinddragelse.
  • Fleksible regler om "gæstedagpleje"
  • Bedre vilkår for dagplejere - undersøgelse sammen med KL med henblik på konkrete forslag i 2010.

De sidste forslag er der ikke sat besparelsesmål på. Umiddelbart er det svært at se dem som forslag, der kan frigøre ressourcer.



Regeringen præsenterer endelig 8 forslag på ældreområdet, der samlet skal kunne frigøre 285 millioner kroner.



Forslagene omfatter bl.a.:

  • Gøre plejeplaner frivillige
  • Forenkle reglerne for visitation på ældreområdet bl.a. ved at afskaffe de særlige krav til skriftlige afgørelser, der gælder i forbindelse med afgørelser om tildeling af hjælp til ældre.
  • Gøre det frivilligt for kommunerne at gennemføre forebyggende hjemmebesøg
  • Forenkle kravene til tilsyn. Det vil gøre det muligt for kommunerne at målrette tilsynene til udvalgte plejecentre.
  • Frivilligt at oprette ældreråd, brugerråd og klageråd.

Af forslagene på de øvrige områder er det værd at bemærke følgende:



Færre krav om undersøgelser, handleplaner, indberetninger og tilsyn på børn- og ungeområdet samt udvidet mulighed for udveksling af personoplysninger. Sammenhængende børnepolitik skal erstattes af kommunernes "kvalitetskontrakter".



Det sidste forslag bygger på de generelle regler om målfastsættelse i styrelsesloven, og det vil betyde nogle meget summariske mål på område, sådan som reglerne er lagt frem.



Enklere regler om støtte og dækning på handicapområdet, herunder enklere regler om handicapbiler samt ophævelse af krav om kvalitetsstandarder for botilbud.



Enklere journalisering og registrering på sundhedsområdet herunder én fælles journal (sygepleje, læger m.m.) og enklere hygiejneregler fra statens Serum Institut og "koordineret tilsyn" på psykiatriområdet.




Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk