Intet nyt i Udbudsrådets rapport 

Udgivet: 23-09-2011 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A

Indledning

Udbudsrådet sætter med deres netop offentliggjorte rapport "Analyse af barrierer for Konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor" fokus på, hvilke barrierer der er for at gøre mere brug af udbud i tilrettelæggelsen og udførelsen af det offentliges opgaver. Men rapporten bringer ikke noget nyt frem, og den er for store deles vedkommende en direkte gentagelse af konklusionerne i rapporten "Drivkræfter og barrierer for konkurrenceudsættelse i kommunerne", der blev udgivet af Udbudsrådets forgænger, Udliciteringsrådet i 2005. 

Resumé

Udbudsrådet har undersøgt hvilke barrierer, der er for konkurrenceudsættelse i Danmark.

På baggrund af analysen konkluderes det, at især holdningsmæssige og økonomiske barrierer blandt de offentlige myndigheder, er med til at mindske graden af konkurrenceudsættelse.

Med holdningsmæssige barrierer forstås offentlige myndigheders - typisk erfaringsbaserede - skepsis overfor brugen af udbud. Når offentlige myndigheder undlader at sende en opgave i udbud skyldes det altså ikke ideologisk modstand.

De økonomiske barrierer henviser dels til omkostningerne ved udbudsprocessen, dels til usikkerhed omkring potentielle gevinster ved konkurrenceudsættelse. Analysen peger på, at både kommuner og regioner i vid udstrækning fravælger at konkurrenceudsætte visse opgaver, fordi der vurderes ikke at være økonomiske eller kvalitetsmæssige gevinster forbundet herved. Det er dog kun et fåtal af kommuner, der undersøger om der reelt er økonomiske gevinster at hente ved udbud.

Dertil kommer, at fraværet af et velfungerende marked i nogle tilfælde forhindrer, at der kan skabes konkurrence i udbudsprocessen. Ydermere ser mange private leverandører de offentlige indkøberes fokus på pris, som en begrænsning i forhold til muligheder for produktudvikling og innovation.

Udbudsrådet påpeger, at det i forbindelse med udlicitering kan være svært og dyrt at kontrollere leverandøren, og at der kan være problemer med "opportunistisk leverandøradfærd", forsyningssikkerhed, placering af ansvar samt tab af (drifts)kompetencer.

Selvom Udbudsrådet erkender, at disse problemer eksisterer, og at de er udtryk for reelle problemstillinger, tager man ikke problemerne til efterretning. Det kommer til udtryk ved, at Udbudsrådets - på baggrund af de konstaterede barrierer - i deres anbefalinger ikke lægger vægt på at afdække, hvilke positive og negative effekter, der er forbundet med øget brug af konkurrenceudsættelse. Konkurrenceudsættelse forudsættes altså at være et ubetinget gode - selvom udbudsprocessen kan være dyr og omstændelig og selvom ovenstående problemstillinger er forbundet med usikkerhed og sandsynligvis også yderligere omkostninger.

At hidtidige erfaringer med konkurrenceudsættelse ikke er entydigt positive/negative, fremgår bl.a. af nogle af de fremsatte cases i den flittigt refererede rapport "Drivkræfter og barrierer for konkurrenceudsættelse i kommuner". Her har Kolding, Skive, Lemvig og Gladsaxe oplevet øgede eller konstante driftsomkostninger samt store transaktionsomkostninger i forbindelse med udbuddene.

Dertil kommer, at en række kommuner har haft blandede oplevelser med konkurrenceudsættelse 1). Den refererede rapport er altså langt mindre entydig i sit indhold end dens konklusioner kan give indtryk af.

Udbudsrådets anbefalinger

Udbudsrådet fremsætter på baggrund af deres analyse en række anbefalinger. Fælles for anbefalingerne er, at de alle - a priori - tager udgangspunkt i, at øget udbud er til det bedre. Udbudsrådet anbefaler:

  • At erhvervsorganisationerne iværksætter initiativer, der kan styrke tilbudsgivernes kompetencer og viden om tilbudsprocessen i den offentlige sektor

  • At KL, Danske Regioner og Finansministeriet fortsat understøtter den igangværende prioritering og professionalisering af udbud og indkøb hos de offentlige myndigheder

  • At Udbudsportalen og Danske Regioner fortsætter med at udarbejde skabeloner for udbud og standarder for, hvilken type dokumentationskrav der stilles på udvalgte opgavetyper og opgavestørrelser

  • At Udbudsportalen samler eksisterende basisviden for nye medarbejdere i både udbuds- og tilbudsprocesser ét sted

Derudover vil Udbudsrådet tage initiativ til:

  • At udarbejde en praktisk vejledning vedrørende grænserne for dialog som følge af forhandlingsforbuddet.

  • At iværksætte en analyse af, i hvilket omfang funktionsudbud med fordel kan anvendes.

  • At skabe overblik over eksisterende fora for udveksling af erfaringer mellem offentlige og private aktører, herunder på sektorniveau.

<//span>

Genudgivelse?

Til trods for, at Udbudsrådets sekretariat selv indledningsvist vedkender, at det er forbundet med en række metodiske problemstillinger at inddrage 5-10 år gamle kilder (før kommunalreformen) er det ikke desto mindre, hvad man har valgt at gøre. Der er generelt mange eksempler på direkte "copy-pasted" citater fra Udliciteringsrådets rapport "Drivkræfter og barrierer for udlicitering i kommunerne". Nedenstående er eksempler herpå:

  • Der "gives relativt få point" for en vellykket udlicitering, mens det kan give mange minuspoint at blive identificeret med en dårlig udlicitering. Dette forhold påvirker også lysten og viljen i det administrative ledelsessystem, til at engagere sig i udbud og udliciteringer (s.70 kopieret til side 22).

  • De fleste faglige organisationer har en meget decentral struktur, som betyder, at holdningen til udlicitering er lokalt forankret. Hvis man lokalt har gode eksempler eller erfaringer med vellykkede udliciteringer, så vil modstanden være mindre. Der er også eksempler, hvor der gennem længere tid har været så store konflikter med kommunen, at de faglige organisationer og personalet er klar til at støtte udlicitering (kopieret fra s.61 til s.24)

Der kan stilles spørgsmål ved sagligheden i at anvende så mange direkte citater fra en anden rapport. Dels fordi rapporten er fem år gammel, dels fordi det efterlader et indtryk af, at der henvises til mere slagkraftig dokumentation, end hvad tilfældet er. Som skitseret ovenfor er rapportens caseeksempler langt fra ligeså entydige, som dens konklusioner kan give indtryk af.

Sekretariatets bemærkninger

Når Udliciteringsrådet på baggrund af erfaringerne fra de præsenterede cases i "Drivkræfter og barrierer for konkurrenceudsættelse i kommunerne" alligevel konkluderer at: "Generelt er (de) opstillede målsætninger om forbedringer af opgavevaretagelsen og - hvor det har været tilfældet - økonomiske besparelser blevet indfriet", fremstår det som en insisteren på at promovere yderligere udlicitering til trods for, at gevinsterne herved i bedste fald er udokumenterede.

I analysen bliver det fremhævet, at mange private leverandører ser de offentlige indkøberes fokus på pris, som et problem, der begrænser virksomhedernes mulighed for produktudvikling og innovation.

Men et manglende hensyn til kvalitet skyldes de problemer, der i praksis vil være ved at sikre kvaliteten ved udlicitering: Hvis udbyderen vælger efter "billigste pris" skal man beskrive alle øvrige (kvalitets)krav til ydelserne. Hvis det er muligt, er det ikke noget problem "kun" at vælge efter pris. Tilsvarende kan det være en fordel med en mulighed for at vælge "økonomisk mest fordelagtige" tilbud, hvis beskrivelse i udbudsmaterialet ikke er fuldt dækkende. Men også her kræver det, at udbyder er i stand til kvalificeret at udvælge det tilbud med den bedste kvalitet. Ellers bliver prisen også her - formelt eller reelt - afgørende.

Med andre ord kan udbyderens valg ud fra prisen alene lige så godt være et indbygget problem ved udlicitering, frem for en "barriere" i kommunernes beslutningsproces, der kan fjernes med et snuptag.

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk