Udlicitering og medarbejderforhold 

Udgivet: 21-03-2013 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A

Konklusionen i en undersøgelse ved KORA er ganske klar - udlicitering har stor betydning for medarbejderforholdene: ”[..] udlicitering medvirker til en fleksibilisering af arbejdspladen, hvor medarbejdernes hverdag i stigende grad er styret af udsving i plejebehovet og lagt an på merarbejde.”. Det betyder ganske enkelt, at medarbejderne oplever større usikkerhed og forringelser af deres arbejdsforhold.

Undersøgelsen behandler konsekvenserne af udlicitering på det bløde velfærdsområde i Gribskov Kommune, der er kendt for en omfattende grad af konkurrenceudsættelse. Mere præcist bliver der stillet skarpt på medarbejderforholdene på to plejecentre før og efter en udlicitering.

OAO-sekretariatet gennemgår her undersøgelsen, som kommer fra et speciale på området. Specialet er skrevet ved det uafhængige forskningsinstitut Anvendt Kommunal Forskning (nu KORA red.) af Jeppe Rasch Christensen og Anders Hjelholt. (Se boksen til højre, der også indeholder en bearbejdet udgave publiceret i OPP-Nyt eller FOA’s omtale af undersøgelsen).

Behov for mere viden om effekter

Både den offentlige og den faglige debat har længe fokuseret på udlicitering ud fra et omkostningsperspektiv. I forlængelse heraf viser en gennemgang af den internationale litteratur på området, at ”[..] besparelsespotentiale[t], som den offentlige udbyder kan opnå gennem udlicitering, realiseres via forringelser af medarbejderrelaterede forhold.”. Især peger den internationale litteratur på muligheden for besparelser på det såkaldte tekniske velfærdsområde, f.eks. administration.

Dermed er et væsentlig, men overset forhold i debatten, en undersøgelse af konsekvenserne ved udlicitering for medarbejderforholdene på det bløde velfærdsområde, f.eks. social- og plejeområdet. Dette perspektiv er desuden særligt interessant i en dansk kontekst, fordi effekterne her er særligt dårligt belyst. 

På baggrund heraf afprøver undersøgelsen forventninger om, at lønforhold, arbejdstid og medarbejdersammensætningen bliver forringet som en følge af udlicitering

En analyse af medarbejdernes lønforhold, arbejdstid og sammensætningen

Helt konkret sammenholder undersøgelsen medarbejderforholdene før og efter en udlicitering på to plejecentre i Gribskov kommune. En kommune, der ofte har været set som forgænger inden for konkurrenceudsættelse. Derved kan det sandsynliggøres, at eventuelle forskelle i medarbejderforholdene skyldes udliciteringen. Grundlaget for undersøgelsen er løn- og personaledata i perioden 1999-2011. I tillæg hertil er der fortaget en række interviews med udvalgte nøglepersoner som en kvalificering af fundene. 

Analysen af lønforholdene finder, at udliciteringen ikke har påvirket lønnen negativt. Dette dækker dog over, at grundlønnen og faste tillæg er steget mindre end lønudviklingen i det offentlige, hvilket reelt set betyder en lønreduktion. Det ”manglende” lønfald kommer imidlertid af, at medarbejderne supplerer den faste del af lønnen med mer- og overarbejde. Den løn, der er fleksibel er således steget markant efter udliciteringen. I tillæg hertil er en række lønrelaterede forhold, som eksempelvis pension og barsel mm., blevet forringet efter overgangen til en privat overenskomst. Ud fra en medarbejdervinkel kan det bl.a. være et problem i forhold til faldende kompensationsgrad ved sygdom og andet fravær. Nok er lønnen ikke faldet, men usikkerheden er blevet større.

Analysen af arbejdstiden finder, at arbejdstiden ikke er blevet højere efter udliciteringen, men en markant større andel er ikke længere fast. Det er i tråd med analysen af lønforholdene. Medarbejderne bliver i højere grad ansat på deltid, men til gengæld har de mange timer i form af merarbejde. Herudover er grundnormeringerne blevet lavere (færre medarbejder pr. plejehjemsbeboer), hvilket, kombineret med stigende plejetyngde, har øget arbejdspresset på medarbejderne. Udliciteringen har også ført til kortere beslutningsgange og større selvbestemmelse, hvilket ifølge interviewene er blevet påskønnet af medarbejderne. Igen er der ikke tale om en åbenlys forringelse, men usikkerheden er stadig blevet større for medarbejderne.

Analysen af medarbejdersammensætningen, viser at uddannelsesniveauet og alderssammensætningen er steget efter udliciteringen. Det er i modsætning til forventningerne fra den faglige litteratur. Udviklingen kan primære henføres til at flere social- og sundhedsassistenter er blevet ansat på bekostning af ufaglærte. En udskiftning, der er forholdsvis billig, da lønforskellen mellem personalegrupperne er forholdsvis begrænset. Udviklingen med ældre og bedre uddannet medarbejder er dog generel for hele plejesektoren, og fremstår derfor ikke unik for udliciterede bedrifter, blot mod forventningerne.

Konklusion og perspektiver

Samlet set peger undersøgelsen på, at udlicitering fremmer en ”fleksibilisering” af arbejdspladsen og medarbejdernes arbejdsforhold. Der bliver lukreret på en risikooverførsel fra arbejdsgiver til arbejdstager, hvilket er problematisk, fordi det forringer medarbejderforholdene.

For det første er en større del af lønnen lagt an på mararbejde, selvom lønniveauet overordnet set ikke har udviklet sig negativt. Derudover er en række lønrelaterede forhold, eksempelvis pension og ferie, blevet forringet efter overgangen til en privat overenskomst.

For det andet er arbejdstiden blevet omlagt. En markant andel af arbejdstiden er ikke længere fast, men består i stedet af deltidsansættelser suppleret med merarbejde. Det betyder større usikkerhed og udsving i arbejdstiderne.

Endelig finder undersøgelsen, at medarbejdersammensætningen ikke er forringet, men ændringen følger den generelle udvikling i plejesektoren og er derfor ikke speciel for udliciterede plejehjem.

OAO-sekretariatets bemærkninger

Som forfatterne også peger på, kan resultaterne og konklusionerne strengt talt ikke generaliseres udover i Gribskov kommune. Det betyder imidlertid ikke, at undersøgelsen er uden værdi. Tværtimod leverer undersøgelsen indsigt i et mangelfuldt element af udliciteringsdebatten.

Erfaringerne fra Gribskov kommune kan virke som en nødvendig opkvalificering af debatten om udlicitering i hele den offentlige sektor. En debat, der bør forgå på et oplyst grundlag, hvor alle væsentlige totalomkostninger bør indregnes i beslutningsprocessen – især dem der vedrører medarbejderforholdene.

Undersøgelsen rejser således spørgsmål om de samfundsøkonomiske totalomkostninger: Det er tvivlsom om en stigende risikooverførsel til medarbejderne, som en følge af udlicitering, er med til at gøre det lettere at tiltrække den nødvendige arbejdskraft til at løfte fremtidens velfærdsopgaver. Desuden må overveje, hvad en kortsigtet besparelse hjælper, hvis resultatet blot er at udskyde regningen i form af nedslidte medarbejder, stigende sygefravær og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

I det lys står perspektivering fra undersøgelsen også klart: ”udlicitering er ikke et plussumspil – de besparelser der opnås kommer et sted fra – især fra medarbejderne”

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk