Kritik: Ny OPP-rapport tilfører ikke ny viden 

Udgivet: 22-05-2013 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A

Fem pensionsselskaber (ATP, PFA, PKA, Sampension og Pensiondanmark) er kommet med en ny rapport om OPP. Der er ikke ret meget ny viden i rapporten, men pensionskasserne anbefaler øget anvendelse af OPP.

Rapporten er blevet grundigt behandlet i pressen. Blandt andet Børsen har haft en række artikler med kommentarer til rapporten.

Også regeringen har omtalt rapporten. Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) udtaler således den 16. maj på baggrund af rapporten: ”En del af danskernes pensionsopsparing kan med fordel investeres i danske OPP-projekter. På den måde bidrager de til forbedringer i det danske samfund samtidig med, at der skabes afkast til opsparingen."

OAO-sekretariatet samler her op på rapportens hovedkonklusioner og på debatten i Børsen.

Rapportens to forfattere, Anders Eldrup og Peter Schütze fremhæver, at det danske velfærdssamfund er ”gammelt”. Skolerne, hospitalerne og infrastrukturen er mange steder ved at være slidt ned, og skal de opgaver løftes, kræver det en anden finansieringsmodel, konkluderer forfatterne ifølge Børsen.

Forfatterne peger samtidig på, at denne finansiering kan komme fra de danske pensionsselskaber, der gerne vil have pengene til at ”arbejde”.

Ikke noget nyt om erfaringerne med OPP

Seniorforsker Ole Helby Petersen har kommenteret rapporten i Børsen. Han mener ikke, at den bidrager med meget nyt om OPP:

"Når jeg ser på denne rapport som forsker, der har beskæftiget sig med OPP i efterhånden nogle år, så ser jeg ikke meget nyt i det, der bliver fremlagt her. Der er tale om en sammenfatning af forskellige argumenter, som vi godt kender. Og der er nogle eksempler på mulige OPP-projekter, som vi også kender, og så er der nogle selekterede studier fra udlandet, hvor man må sige, at en mere grundig søgning efter eksemplerne ville give et mere nuanceret billede," (Ole Helby Petersen, Børsen 15. maj 2013).

Men finansieringsmodellen bliver rullet ud

Et helt centralt punkt i rapporten er en gennemgang af forskelle mellem offentlig og privat finansiering.

OPP-rapporten peger på, at der er to dele i en privat finansiering:

1) Et ”likviditetstillæg” forstået som det beløb (procentafkast), en privat investor vil kræve udover afkastet ved at sætte pengene i statsobligationer. Det afspejler alene en binding af investors likviditet. Den skønner rapporten til at være mellem 0.5 og 1.5 procentpoint.

2) En ”risikopræmie” som er den pris, investor vil kræve for at få et ”normalt” afkast af en erhvervsinvestering med risiko (et såkaldt ”afkastkrav”). Det er skønsmæssigt sat til 12 procentpoint. Jo større risiko, jo større andel skal finansieres på denne måde, fordi pengene ”reelt kan blive tabt”.

I et regneeksempel om Storebæltsforbindelsen fordeler rapporten finansieringen med 30 procent med risikopræmie og et ”afkastkrav” på 12 procent og 70 procent uden reel risiko og med et afkastkrav på i alt 3 procent svarende til obligationsrenten plus ”likviditetstillæg”. Det giver en samlet rente på 5,7 procent, men altså som betaling for, at den private investor overtager risikoen fra Staten for udsving i trafik og indtægter.

Rapportens forfattere mener, at de to typer af finansieringsomkostninger bliver blandet sammen i debatten om OPP. De konkluderer samtidig, at det kun er ”likviditetstillægget”, som er den reelle meromkostning ved privat finansiering. ”Risikopræmien” gennem at konkurrenceudsætte opgaven vil nemlig komme til at svare til den risikopræmie, som en offentlig finansiering selv vil skulle bære. Det er med andre ord ikke en merudgift, men blot en synliggørelse af udgifterne – blot man fordeler de forskellige typer af risici hensigtsmæssigt!

Den konklusion er blevet anfægtet af direktøren for Kommunekredit, der står for kommunernes egne lån. Han skriver i Børsen, at den ekstra renteudgift til privat finansiering vil have et betydeligt omfang og som minimum være på 2 procentpoint.

Han konkluderer følgende om OPP:

”Et argument for at anvende privat finansiering vil være, at den offentlige sektor overfører risici til OPP-partneren. …Den store fordel opnår man. Men man opnår præcis samme fordel ved offentlige finansiering, fordi kontrakten låser prisen fast uanset finansieringsformen. Så når alt kommer til alt, er der kun en forskel, og det er prisen på finansieringen.” (Søren Høgenhaven, Børsen 16. maj 2013)

OAO-sekretariatets vurdering

Sekretariatet har tidligere kigget nærmere på OPP (se henvisning). Vi deler den skepsis, som henholdsvis kommunerne og KORA på forskellig vis har givet udtryk for.

Generelt giver det ikke mening at tale om en privat finansiering uden samtidig at overføre hele eller dele af den risiko, der er forbundet med projektet.

Når man overfører risiko, er det samtidig vanskeligt at forestille sig, at man kan opnå den idealløsning, som rapportens konklusion bygger på – nemlig at private via konkurrencen er lige så billige til at finansiere risikoen som den offentlige sektor. Den antagelse bygger på en model med fuldkommen konkurrence og perfekt fungerende finansieringsmarkeder, der kan sprede risikoen.

Hvis den private risikopræmie derfor er højere end den offentliges ”egenforsikring” bliver OPP alt andet lige dyrere. Dertil kommer, at der samtidig kan være knyttet en øget, ny type af risici til OPP. Det kan eksempelvis være i forhold til risiko for opløsning af selskabet eller hel eller delvis og udækket konkurs. Erfaringerne fra udlandet peger som følge af finanskrisen på en risiko for betydelige meromkostninger ved denne risiko.

En ”merrisiko” ved OPP minimeres muligvis, hvis finansieringen er forankret i pensionsselskaberne. Men eftersom OPP-udbud vil bygge på krav om lige konkurrence, kan man formodentlig ikke på forhånd reservere (og efterfølgende binde) pensionsselskaberne sammen med bestemte projekter – Med mindre projekterne kan defineres som værende udenfor den offentlige sektor.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at OPP-rapporten meget rigtig peger på, at OPP hverken kan eller skal være en genvej til finansiering af offentlige investeringer alene for at skjule belastningen af den offentlige økonomi og den offentlige gældsætning.  OPP er således ikke i denne sammenhæng tænkt som led i en privatisering af opgaverne.

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk