Nyt forskningspapir om OPP 

Udgivet: 17-09-2013 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A

I en ny opsamling fra KORA konkluderer forskerne, at vi mangler en mere systematisk opsamling og evaluering af de hidtidige erfaringer med OPP, før vi kan sige, om OPP kan fremme effektivitet og produktivitet i den offentlige sektor. Opsamlingen ser samtidig på regler for udbud og låntagning og på organisering af opgaverne gennem OPP.

Notatet fra KORA, der er finansieret af LO, FTF og OAO, giver en samlet fremstilling af en række af de væsentligste modeller, tendenser og erfaringer med OPP i Danmark og internationalt.

FAKTABOKS
OPP er en organiseringsform til gennemførelse af større anlægs- og infrastrukturprojekter.
I notatet defineres OPP som ”en samlebetegnelse for en række forskellige former for samarbejder mellem offentlige og private parter. På bygge- og anlægsområdet, hvor OPP indtil nu har været mest udbredt, er OPP kendetegnet ved, at offentlige og private aktører etablerer et samarbejde om gennemførelse af et fælles projekt (fx anlæg af en skole eller en vej), og hvor der aftales en systematisk deling af ansvar, gevinster og risici over en længere tidsperiode på typisk 25-30 år. I modsætning til udlicitering er der tale om længerevarende aftaler, som sammentænker flere elementer i en samlet OPP-kontrakt, og hvor der også indgår en aftale om finansiering af anlægsinvesteringen.”

Blandede resultater med OPP
Der har ikke i Danmark været gennemført egentlige effektanalyser af OPP-projekter, mens der i Storbritannien, Belgien, Norge, Portugal og Spanien har været gennemført evalueringer og effektanalyser. Her er resultaterne meget blandede.

Evalueringer udgivet af Det britiske Finansministerium er overvejende positive, mens den internationale forskning omvendt har en overvægt af negative resultater. I den internationale forskning er der ikke gennemført egentlige systematiske reviews, men de mest omfattende oversigter over erfaringerne med OPP konkluderer, at evidensen på området er blandet.

En nylig rapport udarbejdet for det britiske underhus konkluderer, at finansieringsomkostninger ved privat finansiering af OPP-projekter med de nuværende renteforhold er cirka dobbelt så høje som tilsvarende finansiering via offentlig låntagning, hvilket i forhold til det totaløkonomiske sigte med OPP gør modellen med privat finansiering mindre attraktiv end tidligere antaget.

Det er også værd at bemærke, at evalueringer fra Norge, Portugal og Spanien er blandede. En evaluering fra Portugal peger eksempelvis på, at totaløkonomien ved OPP er dårlig i 11 ud af 12 tilfælde. I Norge er konklusionen mere positiv, men privat finansiering vurderes ikke at være nødvendig fremover.

OPP, låntagning og ØMU-gælden
Der er opstillet europæiske regler for vurdering af risikodeling og ejerskabsforhold ved OPP-projekter. Reglerne er tæt forbundet med de såkaldte ØMU-kriterier, som sætter rammerne for EU-medlemslandenes budgetunderskud og samlede statsgæld.

Grundprincippet er, at et offentligt lån, uanset hvordan det bliver optaget, skal indgå i opgørelsen af ØMU-gælden. For ikke at blive medregnet i statsgælden, skal den private part i et OPP-projekt påtage sig hovedparten af anlægsrisiciene og hovedparten af efterspørgsels- og/eller tilgængelighedsrisiciene. I modsat fald skal projektet tælle med i den officielle opgørelse af ØMU-gælden.

I hovedparten af de offentlige anlægsopgaver vil det betyde, at OPP vil blive betragtet som en del af den offentlige gældsætning.

En alternativ finansiering, eksempelvis via brugerbetaling, kan gøre det muligt at friholde finansieringen. Tilsvarende kan et privat ansvar for at styre anvendelsen (eksempelvis af en svømmehal) også gøre det muligt at friholde finansieringen.

Men hvis hovedparten af ansvaret bliver overladt til den private part, er der tale om en privatisering af opgaverne, frem for et partnerskab om at udføre en opgave i offentligt regi.

Danmark er i midten
Interessen for OPP har været særlig stor i Storbritannien, Australien, Canada, Irland, Portugal og Spanien, som gennem de seneste 15-20 år har gennemført et stort antal OPP-projekter. I en stor gruppe af lande, som bl.a. omfatter Østrig, Schweiz, Belgien, Holland, Estland, Tjekkiet og Polen, findes der også OPP-projekter, men interessen og mængden af gennemførte projekter har været mere moderat. I Sverige har der indtil nu været gennemført to statslige OPP-projekter (Karolinska Sjukhuset og Stockholm-Arlanda forbindelsen), mens der i Norge har været gennemført tre OPP-projekter på vejområdet.

I international sammenhæng placerer Danmark sig i en større midtergruppe af central- og nordeuropæiske lande, som gradvist har udviklet politikker på OPP-området og over de senere år også har igangsat en række OPP-projekter.

Senest har finanskrisen skabt fornyet debat om fordele og ulemper ved OPP, fordi det bl.a. i Irland og Storbritannien har vist sig nødvendigt at stille finansielle garantier for de private operatører ved flere OPP-projekter.

Læs mere i notatet fra KORA - se boksen øverst.

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk