Sociale hensyn ved udbud og indkøb 

Udgivet: 23-09-2011 | Redigeret: 02-01-2018
LinkedIn
A A A

Indledning

Europa-kommissionen sætter i en ny vejledning fokus på sociale hensyn ved offentlige udbud og indkøb. Kommissionens vejledning er interessant fordi den via begrebet "sociale hensyn" anlægger et bredere perspektiv end, hvad der almindeligvis forstås ved begrebet sociale klausuler.

Med vejledningen fastslår Europa-kommissionen ikke alene, at offentlige myndigheder kan indtænke sociale hensyn i deres indkøbs- og udbudspolitik - kommissionen lægger op til at offentlige myndigheder bør tage sociale hensyn for at fremme en mere bæredygtig udvikling. Ifølge kommissionen kan sociale og økonomiske hensyn endda være med til at styrke hinanden gensidigt.

"I princippet burde det være ret nemt for alle offentlige myndigheder at træffe politisk beslutning om at foretage socialt ansvarlige indkøb. De skal opfordres til at gøre det, da det ikke blot vil være til gavn for samfundet, men også for den ordregivende myndighed, der forbedrer sit image i befolkningen".

Europa-kommissionens vejledning har to overordnede formål:

1) At øge de ordregivende myndigheders opmærksomhed på de potentielle fordele ved social ansvarlighed i offentlige indkøb

2) At redegøre for de muligheder, for at tage sociale hensyn ved indkøb og udbud, som der allerede findes i den eksisterende retlige ramme på EU-plan. Det betyder, at offentlige myndigheder kan tage sociale hensyn, hvor der ikke alene tages hensyn til prisen, men også til hvordan man - i et større perspektiv - får mest for pengene.

At øget fokus på sociale hensyn fra myndighedernes side kan have stor betydning for virksomhedernes adfærd, understeges af, at offentlige myndigheder er særdeles vigtige kunder for erhvervslivet. Offentlige myndigheders indkøb af varer og tjenesteydelser tegner sig for et beløb svarende til 17 % af EU's samlede BNP. Netop fordi offentlige myndigheders indkøb udgør en så stor del af virksomhedernes omsætning, kan myndighederne ved at målrette deres forbrug og ved at stille sociale krav til leverandørerne skabe grobund for en mere bæredygtig produktion og et mere bæredygtigt arbejdsmarked.

Vejledningens indhold

Europa-kommissionen fremhæver i vejledningen en lang række sociale hensyn, der er relevante i forbindelse med offentlige indkøb.

Det drejer sig bl.a. om, at offentlige myndigheder bør have fokus på forskellige gruppers beskæftigelsesmuligheder. Det vil sige øget fokus på fremme af beskæftigelse for unge (praktikpladser etc.), langtidsledige og ældre arbejdstagere.

Et andet centralt budskab fra Europa-kommissionen er, at offentlige myndigheder skal have øget fokus på at sikre alle arbejdstagere et værdigt arbejde. Det vil bl.a. sige, at offentlige myndigheder ved indkøb og udbud skal sikre overholdelse af de centrale arbejdsmarkedsstandarder, en anstændig løn og et ordentligt arbejdsmiljø for de berørte arbejdstagere.

Det bakkes endvidere op ved, at kommissionen har fokus på ILO konvention 94 om overholdelse af sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder. Det betyder, at ordregivende myndigheder skal have fokus på "overholdelse af nationale love og kollektive aftaler.." samt "overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen".

I en dansk kontekst kan dette fortolkes som en klar opfordring til, at kommuner og andre offentlige myndigheder i deres udbuds- og indkøbspolitik - og via deres udbudsstrategi - bør sikre, at der tages hensyn til de medarbejdere, der berøres af indkøb og udbud.

Den sociale værktøjskasse

Europa-kommissionen fremkommer med en række konkrete anbefalinger til, hvordan man som offentlig myndighed kan arbejde med sociale hensyn i sin indkøbs- og udbudspolitik. Ved at bringe udbuds- og indkøbspolitik i overensstemmelse med den offentlige myndigheds sociale mål og prioriteter, kan indkøb og udbud bidrage effektivt til at indfri disse mål.

"De ordregivende myndigheder er ansvarlige for at få mest valuta for skatteydernes penge i forbindelse med alle indkøb. Det betyder ikke nødvendigvis kun at acceptere det billigste tilbud".

Kommissionen peger bl.a. på, at myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af en kontrakt bør sikre, at kravspecifikationerne ikke har nogen negativ indflydelse på sociale vilkår, som prioriteres lokalt. I vejledningen fremhæves det som eksempel, at man forud for et udbud af en offentlig rengøringsopgave bør tage effekten for de sociale vilkår for rengøringspersonalet - der typisk har en høj andel af sårbare medarbejdere - i betragtning.

OAO´s bemærkninger

Europa-kommissionens øgede fokus på sociale hensyn ved offentlige indkøb og udbud er et stærkt signal til landets kommuner om, at den gængse frase "bedst og billigst" handler om andet og mere end pris. Som offentlig myndighed bærer man et ansvar overfor medarbejdere og borgere, som desværre alt for ofte falder i baggrunden, når kommunerne konkurrenceudsætter.

Ved - i tråd med Europa-kommissionens anbefalinger - at anlægge et bredere perspektiv på den kommunale indkøbs- og udbudspolitik kan kommunerne proaktivt sikre en mere bæredygtig og helhedsorienteret politik på området.

Det betyder i praksis, at alle kommuner bør vurdere konsekvenserne af deres nuværende indkøbs- og udbudspolitik, herunder hvordan denne påvirker kommunen og dens borgere i almindelighed og de berørte medarbejdere i særdeleshed.

Da virksomhedsoverdragelsesloven eksempelvis ikke i sig selv sikrer de ansatte tilstrækkeligt, vil det som konsekvens heraf ofte være nødvendigt, at offentlige myndigheder - via sociale klausuler i deres kontrakter - sikrer de nuværende medarbejdere.

Tilsvarende er det nødvendigt at styrke generelle minimumskrav til løn- og arbejdsvilkår til alle de medarbejdere, der leverer offentlig service. Det kan fx ske ved at anvende ILO 94 og herved undgå social dumping.

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk