Potentiale for offentlige udbud? 

Udgivet: 23-12-2016 | Redigeret: 23-12-2016
A A A

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde udtaler i forbindelse med offentliggørelsen af konkurrence- og forbrugerstyrelsens årlige status for offentlig konkurrence: ”Vi har et mål om at sende flere offentlige opgaver i udbud, som en del af vores arbejdsprogram for den offentlige sektor. De nye tal, vil vi bruge som grundlag for arbejdet med måltal. For os er det afgørende, at danskerne får den bedst mulige service for deres penge.”

At få den bedst mulige service for skatteborgernes penge er ikke lig med at sætte måltal for udbud af offentlige opgaver. Det må være op til kommunalbestyrelser og ledelser, at vurdere hvordan opgaverne løses bedst muligt inden for de rammer, der er til at løse dem.

Hver gang der skal gennemføres et udbud, koster det skatteborgerkroner. Der er ingen garanti for at en privat leverandør kan løse opgaven bedre eller billigere end en offentlig. Derfor er det meningsløst og dyrt, at det offentlige, skal gennemføre udbud efter måltal, da det kan blive fordyrende for opgaveløsningen, og det bør i stedet således påhvile den enkelte forvaltning at beslutte hvordan og hvorledes der skal konkurrenceudsættes og udliciteres.

Læs Status for offentlig konkurrence her.

Statusrapporten peger endvidere på en række potentialeområder, hvor konkurrenceudsættelsesgraden kan hæves. Der peges på at fortsætte med at udbyde mere på ikke borgernære områder så som facility management, it- og teleydelser, rådgivning- og konsulent samt kontorydelser. Det er her vigtigt at huske, at det er opgaver der har være konkurrenceudsat gennem en længere årrække og de effektiviseringspotentialer, der var indledningsvis, ikke længere er de samme. Det bør også indtænkes hvilken effekt udlicitering af en opgave har for den samlede løsning af opgaverne på en arbejdsplads.

Der peges i statusrapporten også på at der er potentialer i at konkurrenceudsætte nye områder, der ikke tidligere har været konkurrenceudsat. I staten peges der på eksempler som fartkontrol, fødevarekontrol og fangetransporter. For kommunerne peges der på eksempler som beskæftigelsesindsatsen og sociale opgaver.

I diskussionen og beslutningerne om konkurrenceudsættelse og udlicitering af offentlige opgaver, der fortsat betales af skatteborgerne, er det altafgørende at have blik for de samfundsmæssige effekter. Det nytter ikke, kun at have et blik for en kortsigtet umiddelbart økonomisk gevinst – hvis der er en sådan overhovedet. Der skal være et samlet blik for de bredere effekter. Det vil sige kvaliteten i tilbuddene til borgerne og den samlede samfundsøkonomi, bliver nogle af de bespareler private firmaer leverer skubbet tilbage til det offentlige i form af f.eks. flere ledige.

Islands Brygge 32D, 1.sal DK-2300 København S. / Tlf.: 33701300 / E-mail: oao@oao.dk / Sikker mail: e-boks.dk