Tryghedspuljer på det kommunale og regionale område

Tryghed og sikkerhed har i mange år været kendetegnende for ansættelse på kommunale og regionale arbejdspladser. Flere år med stram økonomi, besparelser og afskedigelsesrunder har imidlertid medført, at mange kommunale og regionale medarbejdere i dag oplever en øget utryghed.

DET KOMMUNALE OMRÅDE

Ved overenskomstforhandlingerne i 2024 blev det aftalt at videreføre Tryghedspuljen for det kommunale område i perioden 1. april 2024 – 31. marts 2026.

Tryghedspuljens formål er at yde en ekstra indsats for afskedigede medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst med en af de faglige organisationer, der indgår i aftalen: OAO, Sundhedskartellet, FOA, BUPL, Dansk Musiker Forbund, Lederne Søfart og LC. Puljen fungerer som et supplement til kommunens øvrige tiltag i forbindelse med afskedigelse af medarbejdere.

Tryghedspuljen giver mulighed for et individuelt tilskud på op til 20.000 kr. Midlerne kan eksempelvis anvendes til kompetenceudvikling, realkompetencevurdering, karrieresparring eller individuel rådgivning.

Ansøgningen skal underskrives af den afskedigede medarbejder, tillidsrepræsentanten og lederen.

Det er afgørende, at der søges i opsigelsesperioden.

Der gives svar på ansøgningen senest 14 dage efter modtagelse.

Se Tryghedspuljen.dk

Se også: 
Dansk Socialrådgiverforening
HK-kommunal
Socialpædagogerne

 

DET REGIONALE OMRÅDE

Ved overenskomstforhandlingerne i 2024 blev det aftalt, at Tryghedspuljen videreføres på det regionale område i perioden 1. april 2024 – 31. marts 2026.

Tryghedspuljens formål er at yde en ekstra indsats for medarbejdere, der afskediges som følge af besparelser, organisationsændringer, lukning af institutioner, nedlæggelse af arbejdspladser eller kapacitetsændringer.

For at kunne ansøge skal man være omfattet af en overenskomst med en af de faglige organisationer, der er part i aftalen.

Se her hvilke organisationer det drejer sig om

Alle regionale arbejdspladser er omfattet af puljen. Selvejende institutioner er også omfattet, når de har en driftsoverenskomst med regionen. Puljen fungerer som et supplement til regionernes øvrige indsatser i forbindelse med afskedigelse af medarbejdere. Det er derfor ikke muligt at søge midler til allerede eksisterende tilbud i regionen.

Tryghedspuljen giver mulighed for et individuelt tilskud på op til 20.000 kr. Midlerne kan eksempelvis anvendes til kompetenceudvikling, realkompetencevurdering, karrieresparring eller individuel rådgivning.

Ansøgningen skal underskrives af den afskedigede medarbejder, tillidsrepræsentanten og lederen.

Det er afgørende, at der søges i opsigelsesperioden.

Der gives svar på ansøgningen senest 14 dage efter modtagelsen.

Download vejledningen til ansøgning her

Download ansøgningsskema her

Download positivliste for kompetencegivende uddannelser her

Læs parternes privatlivspolitik for ansøgere til Tryghedspuljen her

Download aftale om Tryghedspuljen her

 

Kontakt

Lotte Raahauge Enevoldsen

Sekretær

Tlf.: 33 70 13 04, mobil: 31 61 60 67, mail: lre@oao.dk

Tryghedspuljerne, Den Kommunale Kompetencefond og Den Regionale Kompetencefond