Pressemeddelelse

Lønstrukturkomiteens analyser giver parterne et godt grundlag for videre drøftelser om løn på det statslige område

I lønstrukturkomiteens afrapportering slås det fast, at den offentlige løndannelse er parternes ansvar, og de offentlige lønstrukturer afspejler de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunnet opnå enighed om gennem mange års forhandlinger. Komiteen har derfor ikke til hensigt eller mulighed for at vurdere, hvad der er korrekt eller retfærdig løn for den enkelte personalegruppe. I komiteen er der foretaget en række analyser, herunder en såkaldt LEU-analyse (afkast af ledelse, uddannelse og erfaring). Analysen viser isoleret set, at ledelse, erfaring og uddannelse betaler sig – også hver for sig! Indenfor alle uddannelsesniveauer er der personalegrupper, der henholdsvis har positive og negative LEU-afvigelser. Det samme gør sig gældende indenfor de enkelte personalegrupper, hvor der er ansatte, som har henholdsvis en positiv og negativ LEU-afvigelse.

Afrapporteringen viser, at LEU-analysen kan forklare ca. halvdelen af variationerne i lønnen.

”Komiteens analyser bekræfter, at løn ikke kan sættes på formel. Mange forhold har betydning for løndannelsen – det gælder bl.a. erfaringer, ledelse, uddannelse, herunder efter- og videreuddannelse, opgaver, ansvar, udbud- og efterspørgsel, osv. Analyserne er derfor ingen facitliste! Vi kan dog konstatere, at indenfor det statslige område er der personalegrupper i centralorganisationen OAO, hvor forskellen mellem den faktiske og beregnede LEU-løn er negativ. Flere af disse grupper er faktisk – modsat tendensen i komiteens analyser i øvrigt – grupper, hvor hovedparten af de ansatte er mænd. Det er selvfølgelig observationer, som sammen med de øvrige analyser i afrapporteringen, vil komme til at danne grundlag for parternes videre drøftelser og overvejelser”, udtaler formanden for OAO-Stat, Rita Bundgaard.

Løndannelsen i den offentlige sektor er særegen og adskiller sig fra den private. Den offentlige sektor er ikke lønførende og følger lønudviklingen i den private sektor.  Gennemsnitslønnen i den private sektor er dog højere end i den offentlige sektor. I den private sektor afhænger lønnen bl.a. af den enkelte virksomheds økonomiske situation og udvikling, herunder strategiske satsninger, investeringer og resultater (virksomhedens overskud), mens den i den offentlige sektor, i fraværet af en sådan mekanisme, afhænger af de fastsatte budgetter, budgetstyring og lokal prioritering, mv.

”Det er parterne, der har ansvaret for at sikre en bæredygtig og fremtidssikret løndannelse. I komiteen er vi enige om at tydeliggøre nogle principper, som vi kan anvende til inspiration og en slags rettesnor i de fremadrettede forhandlinger. Fokus er her på at sikre transparens, tilpasningsdygtighed, legitimitet og god opgaveløsning med fokus på bl.a. rekruttering, fastholdelse, et fortsat attraktivt offentligt arbejdsmarked, løbende tilpasning til samfundsudviklingen og udvikling af den offentlige sektor. Desuden er det vigtigt, at lønstrukturerne opfattes som legitime blandt alle parter, og at lønstrukturerne motiverer og understøtter fastholdelse og udvikling i jobbet.

I komiteens analyser er der alene foretaget en afgrænset rekrutteringsanalyse for 6 udvalgte personalegrupper. Jeg er derfor glad for, at vi i FH er enige om at arbejde for, at der frem mod en kommende 3-partsforhandling suppleres med analyser, der rummer hele det offentlige arbejdsmarked.

Enhver overenskomstforhandling er særegen, og har sit eget baggrundstæppe og udfordringer. Ligesom ved OK23 på det private arbejdsmarked står vi med en kæmpe udfordring ved OK24, fordi vores medlemmer har lidt et stort reallønstab i OK21 perioden, og samtidig ser ind i en periode med højere inflation end, hvad vi har været vant til gennem mange år. På det statslige område har vi en klar forventning til, at vi lønmæssigt får rettet op på det ved OK24”, afslutter Rita Bundgaard.

For yderligere kommentarer kontakt Rita Bundgaard, formand for OAO-Stat, telefon 33 30 42 56.